- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
476

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjælland - Sjællandske Kirkelov - Sjællandske Love - Sjællands Odde - Sjællands Rev - Sjæl Sø - Sjø- - Sjöberg, Erik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tudeaa. Om Søer og Vandløb henvises i øvrigt
ogsaa til det nævnte Sted under Danmark.

Øen er i det hele frugtbar, om den end staar
noget tilbage for de sydlige Øer Laaland og
Falster; i den flade Strækning »Heden«
forekommer endog Landets højest boniterede Jorder;
i Gennemsnit gaar der c. 6 ha paa 1 Td. Hartkorn.

S. er som Helhed ret godt forsynet med
Skove; de betydeligste findes paa Strækningen
Helsingør—Hillerød—Lyngby,
Hvalsø—Kværkeby—Tureby, i Egnen Sorø—Slagelse samt ved
Jyderup; men i øvrigt, om end mere spredte,
paa største Delen af Øen; fattigst paa Skov er
»Heden«, et Parti om Ringsted og et Bælte langs
Vestkysten.

Hele den sjællandske Øgruppe havde 1921
1269751 Indb. (1901: 960053, 1860: 574811, 1801:
342529), heraf Kbhvn-Frederiksberg: 666159
(1901: 454466, 1860: 163307, 1801: 100975),
Købstæderne: 120639 (1901: 84900, 1860: 48856, 1801:
23274) og Landdistrikterne: 482953 (1901: 420687,
1860: 362648, 1801: 218280). Herefter bliver
Antallet af Indb. pr km2 for hele Øgruppen: 169,
for denne uden Kbhvn-Frederiksberg: 81 og for
dens Landdistrikter (uden Købstæderne): 66.

Arealets Benyttelse var 1919 følgende: Korn
til Modenhed 2645 km2, Rodfrugter 822, andre
Høstarealer 183, Brak 441, Foder og Græsning
(herunder Eng) 1809, Haver 206, Tørveskær 77,
Skove og Plantager 776, Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l. 308; desuden var der 37 km2 Hede
og Lyngbakker, 26 Flyvesand og Klit samt 185
Vandareal.

Af de vigtigste Husdyr fandtes 1923: 130952
Heste, 486378 Stkr Hornkvæg, 20775 Faar og
765978 Svin; heri medregnet alle Føl, Kalve,
Lam og Grise.

Administrativ Inddeling: Den sjællandske
Øgruppe omfatter 31 Herreder med 19
Købstæder foruden Kbhvn og Frederiksberg. Det
tidligere S.’s Stift er i Henhold til Lov af 30. Juni
1922 delt i to: 1) Kbhvn’s, hvortil hører
Hovedstaden, Frederiksborg Amt og Kbhvn’s
Amtsraadskreds med i alt 9 Provstier (desuden
hører under dette Stift Bornholm og Færø Amter
samt Grønland), og 2) Roskilde Stift, det øvrige
af Øgruppen undtagen Samsø (under Aarhus
Stift) og Bogø (under Laaland-Falsters Stift) med
i alt 12 Provstier. I verdslig Henseende deles den
i 6 Overøvrighedskredse, nemlig Hovedstaden
og de 5 Amter: Frederiksborg, Kbhvn, Holbæk,
Sorø og Præstø, hvilke Amter tilsammen
omfatter 24 Retskredse og 17 Politikredse. Bogø af
Præstø Amt hører dog under 27. Retskreds i
Stubbekøbing og 19. Politikreds i Nykøbing F.

Ang. det nærmere om Inddeling m. m. saavel
som om Jernbaner henvises i øvrigt til Kortet
og til Artiklerne om de enkelte Amter,
Købstæder og Herreder.

S. kaldes i Valdemar II’s Jordebog Selandia,
Sellandia og Syaland, fra 11. Aarh. forekommer
Formen Seland (Adam af Bremen), Sakse
kalder Øen Sialandia (ogsaa Sielandia), Svend
Aagesen ligeledes. Navnet maa vistnok afledes af
»Sø« og »Land«. I Middelalderen var Øen delt
i 3 Sysler: Øster-, Vester- og Medelsyssel, og de
3 sydligste Herreder (Hammer, Fakse og
Baarse) var da forbundet med Laaland-Falster.
(H. W.). M. S.

Sjællandske Kirkelov, se Kirkelov.

Sjællandske Love, se Arvebog, Erik’s
og Valdemar’s s. L.

Sjællands Odde, det nordligste af Ods
Herred, en Landtunge, der strækker sig fra
Lumsaas over 15 km i vestlig Retning ud i Kattegat.
Paa den indre Del af Odden er der høje
Bakker, Ebbelykke Bakker, der paa flere Steder af
Kysten har stejle Skrænter, medens den ydre
Del er lav og flad med Undtagelse af den
yderste Del, der kaldes Gniben, der hæver sig
stejlt op af Havet og er 19 m høj. — Ingen
frodig Vegetation, store Lyngmarker,
Strandbredden er oversaaet med Sten. — Paa Odden
ligger Overby og Yderby, men Bebyggelsen er
for øvrigt spredt. Tæt ved Overby staar Oddens
Kirke, knejsende paa en Banke med Udsigt frit
over Søen; paa dens Kirkegaard er rejst et
Mindesmærke (med Inskription af Grundtvig)
over de, der faldt i Kampen ved S. O. 1808 paa
Linieskibet »Prins Christian«, deriblandt
Willemoes. — Paa Nordsiden af Landtungen ligger
Odden Havn med indtil 2,8 m Dybde og
Havnefyr, samt Gniben Havn med 1,3 à 4 m Dybde.
Aktieselskabet »Stenlejerne paa S. O.« har
inden for Gniben Havn bygget en Udskibningsbro,
ved hvis Brohoved er c. 5 m Dybde, og paa
Sydsiden af Odden en Bro med indtil 4 m
Dybde.
G. F. H.

Sjællands Rev, et farligt Stenrev, der
strækker sig fra Gniben, Nordenden af Sjællands
Odde, c. 10 km NNV. efter. Ved to Løb,
Snekkeløb og Yderdyb deles Revet i tre Dele,
Inderrevet, Mellemrevet og Yderrevet. Snekkeløb
er 300 m bredt og har en Rende med over 7 1/2
m Vand. Løbet er afmærket; men det er
vanskeligt at besejle for Skibe med større
Dybgaaende end 3 m p. Gr. a. den 1 km Ø. f. det
liggende Barre med Puller paa 3 1/2 m. Yderdybet
er et ganske smalt Løb med 3 3/4 m Vand.
Yderrevet, ogsaa tøaldet Rønnen, er paa en længere
Strækning en tør Stenryg, der falder stejlt af
til 10 m Vand. Ved den mindste Kuling bryder
Søen paa hele Revet. Med stille Vejr danner
Strømmen, der løber over Revet, en
Strømkobling, som viser dets Omrids og gør det
kendeligt i nogen Afstand. Paa den tørre Del af
Yderrevet er opført en Baake, der bestaar af
et 7 m højt, rødt Taarn. I det øverste af dette
findes et Kammer for Skibbrudne, hvortil der
er Adgang ad en Lejder. Kamret, der afgiver
Plads til 6 à 8 Mand, er forsynet med uldne
Tæpper, Vand og Proviant samt med et Flag,
som, vist fra Taarnet, er Signal til Land for,
at der er Skibbrudne i Taarnet. Omtr. 1 km
NNV. f. Baaken staar i 4 m Vand S. R. Fyr,
en 15 m høj Fyrbaake, der viser hvidt
Blinkfyr, og hvorved der ikke er Vagt. Fra Fyret
er der N. efter en Afstand af c. 1 km til 10 m
Kurven, hvor der er udlagt et Sømærke.
G. F. H.

Sjæl Sø i Nordøstsjælland, Lynge-Kronborg
Herred, Blovstrød og Birkerød Sogne, er c. 3
km fra V.—Ø. og c. 1 km bred. Dens
Overflade ligger 18 m o. H., og Søen, der er 298 ha,
og som modtager fl. mindre Tilløb, har ved
Østenden Afløb til Nivaa.
M. S.

Sjø- (norsk), se -.

Sjöberg [’∫ø.bærj], Erik (Pseudonym
Vitalis), sv. Digter, f. 14. Jan. 1794, d. 4. Marts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free