Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skaanevik - Skaanlund, Mathias - Skaanske Kirkelov - Skaanske Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aktieselskabet Blaafaldene, en Møbelfabrik, et
Møllebrug, et Garveri, en Sardinfabrik, et
Elektricitetsværk. De vigtigste Veje inden for dette
Herred er flg. Fra Egnen om S. Kirke fører
Hovedvej Syd over til Etne. Fra Fjære ved
Bunden af Aakrefjorden fører Hovedvej op
gennem det ovenn. trange Dalføre, hvilken Vej
derpaa i Ullensvang Herred forener sig med
Vejen fra Odda til Røldal. Desuden fører en
bakket Hovedvej fra Ølfornes i Holmedal Sogn
langs Kysten til Fjelberg Grænse, hvorpaa den
fortsættes videre til Kvinnherad. Antagen
Formue 1921 var 8,5 Mill. Kr og Indtægt 1574800
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: Johan
Vibe, »Søndre Bergenhus Amt« [Oslo 1896]).
(P. N.). M. H.
Skaanlund, Mathias, Lakaj og senere
Sorenskriver, f. i Lund 9. Septbr 1657, d. c.
1731 i Ørkedalen i Norge. S.’s Navn er særlig
knyttet til de i kultur- og personalhistorisk
Henseende meget interessante Optegnelser fra
Christian V’s Tid, da han som Lakaj fulgte med
sin Herre Christian Gyldenløve i Ud- og
Indland, og skrivekyndig, som han var, gav en
livfuld og ret malerisk Beskrivelse af, hvad
der passerede i hans otteaarige Lakajtid. For
tro Tjeneste belønnedes S. efter Tidens Skik
med et Sorenskriveriembede i Norge, men om
hans Virksomhed her fortæller Selvbiografien
kun lidt. S.’s Optegnelser er under Titel
»Gyldenløves Lakaj« udg. af Clausen og Rist i
Memoirer og Breve, Bd XVII.
J. Cl.
Skaanske Kirkelov, se Kirkelov.
Skaanske Krig kaldes i Danmark Krigen
med Sverige 1675—1679, i Norge kaldes den
oftest »Gyldenløvefejden« efter Rigets Statholder
Ulrik Frederik Gyldenløve, i Sverige kun Krigen
mellem Sverige og Danmark 1675—79. Krigens
Maal var at genvinde de ved Freden i Roskilde
og i Kbhvn afstaaede danske Lande Ø. f.
Øresund. Danmark havde under Enevælden milit.
rejst sig forbavsende hurtig efter at have været
paa Undergangens Rand under Krigen med
Karl Gustaf, og Konge og Folk var enige om, at
de Skaanske Prov., som fra Arilds Tid havde
været danske og beboede af Danske, ikke uden
ny Kamp skulde for stedse løsnes fra
Fædrelandet. Den unge sv. Konge, Karl XI, havde i
Decbr 1674 ladet en Hær falde ind i
Brandenburg for at hjælpe sin Forbundsfælle Ludvig
XIV i Frankrig, hvis Angreb paa Holland havde
kaldt Spanien, Kejseren og flere tyske Stater i
Vaaben. Kurfyrsten af Brandenburg bibragte den
15. Juni 1675 Svenskerne et Nederlag ved
Fehrbellin, som rokkede stærkt ved Troen paa de
sv. Vaabens Uovervindelighed. Danmark og
Norge var ved Traktater bundet til at optræde
som Nederlandenes Allierede, naar en anden
Magt knyttede sig til Frankrig; Sveriges Angreb
paa Brandenburg kaldte derfor ogsaa Rigerne
under Vaaben, skønt Griffenfeld paa det
længste søgte at hindre et Fredsbrud. Krigen
begyndte den 12. Aug. 1675; der var da i Danmark
samlet en Hær paa over 29000 Mand under den
tyskfødte Feltmarskalløjtnant Adam Weyher. I
Norge var samlet omtr. 12000 Mand under
Gyldenløve, og Flaaden løb ud under Kort Adeler.
Hensynet til de Allierede tvang til at begynde
Krigen i Tyskland; Hæren rykkede gennem
Mecklenburg ind i Pommern, men Angrebet paa
Stralsund blev opgivet, derimod blev Wismar
erobret 13. Decbr., samtidig med at et mindre
Korps medvirkede ved Erobringen af Bremen.
Dette var Aarets eneste Udbytte. Krigen ved
den. norsk-sv. Grænse var uden Bet., og paa
Søen forefaldt ingen Sammenstød. Kort Adeler
døde 5. Novbr, og Overbefalingen overgik til
Niels Juel. For Aaret 1676 blev Kommandoen
over Flaaden overdragen den nederlandske
Admiral Kornelius Tromp, medens Hærens Leder
blev den dygtige Hertug Johan Adolf af Plön;
Angrebet skulde denne Gang rettes mod
Gulland og de Skaanske Lande. Hæren var bragt
op til en Styrke af 34000 Mand. 29. Apr landede
Niels Juel1 paa Gulland, hvis Indbyggere modtog
de Danske som Befriere. Visby Slot faldt snart,
og Øen var generobret. Snart efter stødte en
nederlandsk Eskadre under Philip Almonde til,
og Niels Juel kæmpede med den sv. Flaade 25.
Maj under Bornholm. Efter at Tromp havde
overtaget Kommandoen, og Flaaden var bleven
forstærket, slog den Svenskerne fuldstændig
under Øland den 1. Juni. Snart efter brød
Gyldenløve ind i Sverige, erobrede Udevalla og
Vennersborg og indesluttede Göteborg. Imidlertid
var Angrebet paa Skaane begyndt. Tromp og
Niels Juel tog den 27. Juni Ystad, og to Dage
senere landede Kong Christian V med
Hovedhæren ved Rå, S. f. Helsingborg. Karl XI veg
Marken uden Kamp, lagde Besætning i Malmö
og Christianstad og gik tilbage over den gl sv.
Grænse. Skaaningerne rejste sig for Danmark
og dannede Snaphanepartier. Helsingborg blev
hurtig tagen, 2. Aug. overgav Landskrona sig,
og den 15. blev Christianstad stormet; men to
Dage efter overraskede Karl XI med den sv.
Hovedhær et dansk Korps paa 3000 Hand under
Generalmajor Duncan ved Fylle Bro i Halland
og oprev det fuldstændig. Trods Hertugen af
Plön’s Raad var den danske Hær uvirksom
under Resten af Felttoget og gik i Vinterkvarter
mellem Helsingborg og Engelholm; den norske
Hær gik tilbage til Norge. Hertugen af Plön tog
Afsked, og Christian V tog selv Kommandoen
over Hæren med General Karl Arenstorff som
fornemste Raadgiver. Karl XI rykkede
imidlertid, trods al den Vanskelighed, Befolkningens
Modstand voldte, ind i Skaane, og efter at
Hærene havde manøvreret i nogen Tid mod
hinanden, stod de ved Decbr Maaneds Beg. N. f.
Lund. Den 4. Decbr ved Nattetid rykkede
Svenskerne frem til Angreb med c. 7000 Mand mod
den c. 10000 Mand stærke danske Hær, og efter
et af de blodigste og mest haardnakkede Slag,
Nordens Krigshistorie kender, beholdt
Svenskerne Valpladsen. De Danske mistede c. 5000
Mand. Det var fortrinsvis Karl XI’s personlige
Ihærdighed, som Svenskerne skyldte Sejren. I
Vaaren 1677 var de Danske dog atter Herrer
i Skaane. Karl XI maatte opgive Christianstads
Belejring, og den 20. Maj tilintetgjorde Niels
Juel næsten fuldstændig Admiral Sjöblad’s
Eskadre under Møen. Malmö blev haardt
angreben; men Stormen Natten mellem den 25. og 26.
Juni mislykkedes, trods al Tapperhed. Dette Tab
opvejedes dog ved Niels Juel’s store afgørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
