- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
488

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - skadesløs - Skadesløsbrev - Skads - Skafe ell. Skafis - skaffe - Skaffer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilkendes skadesløst ell. efter Regning, men altid
skal ansættes under eet til en rund Sum.
Beregningen af denne skal imidlertid ske
saaledes, at Sagførersalæret erstattes med et
passende Beløb, medens de øvrige, for Sagens
forsvarlige Udførelse fornødne Udgifter saa vidt
muligt skal erstattes fuldt ud.
(E. T.). A. D. B.

Skadesløsbrev er et Dokument, hvorved der
stilles Pant for en Skyld, der hviler paa et
andet Retsgrundlag end selve Dokumentet.
Hyppigt vil S. angaa fremtidig Gæld. Det
karakteristiske ved S. er herefter, at det
henviser til et andet Skyldgrundlag og altsaa ikke
selv udviser, hvor meget der skyldes. S. kan
enten være ubegrænset ell. indskrænket til en
bestemt Sum. S.’s særlige Natur bevirker, at
det i fl. Henseender er undergivet andre
Retsregler end andre Pantebreve. Saaledes er det
ikke negotiabelt, d. v. s. dets Omsætning kan
ikke medføre, at den opr. Udsteder taber
Indsigelser ell. den opr. Erhverver Rettigheder,
selv om disse ikke fremgaar af S. selv. Navnlig
behøver altsaa Betalinger paa Skylden ikke at
paategnes S. Endvidere antages S. i
Modsætning til andre Pantebreve i fast Ejendom at
bortfalde ved Forældelse ell. Præklusion af den
Gæld, for hvilken de er udstedte. Et tvivlsomt
Spørgsmaal er det, om S., der angaar fremtidig
Gæld, maa vige for andre Retserhvervelser,
særlig Pantsætninger, der har fundet Sted i
Tiden mellem Skadesløsbrevets Udstedelse
(Tinglæsning) og Gældens Stiftelse. Det maa
dog antages, at den mellemkommende
Erhvervelse maa vige for den ved S. sikrede Gæld,
medmindre dets Indehaver kendte
Erhvervelsen, og der maa vistnok endda kræves et faktisk
Kendskab dertil, saaledes at dens Tinglæsning
ikke er tilstrækkelig.
A. D. B.

Skads, Herred i det sydvestlige
Nørrejylland, det største i Ribe Amt og et af de
største i Landet, grænser mod NV. til
Vester-Horne Herred, fra hvilket det for det meste
skilles ved Varde Aa, mod N. til Øster-Horne,
mod Ø. til Slavs og Malt Herreder, mod SØ. til
Gørding Herred, fra hvilket det for en stor Del
skilles ved Sneum Aa, og mod SV. til
Vesterhavet (med Ho Bugt), i hvilket ligger Øen Fanø
(s. d.), som hører til Herredet. Dettes største
Udstrækning er i NØ.—SV., 35 km, med en
største Bredde (nær Kysten) af 28 km. Bortset
fra Købstaden Esbjerg, som ligger i Herredet,
er dets Areal1 620,4 km2, og 1. Febr 1921 fandtes
her 3970 Gaarde og Huse med 20728 Indb. (1901:
15148, 1850: 10952, 1801: 8490), altsaa c. 33 pr.
km2. — Overfladen er bølgeformig og ligger i
Middelhøjde, Bakketoppene for det meste
mellem 20 og 40 m, i det nordøstlige Hjørne dog
noget højere, 30—50 m, og et enkelt Punkt,
Haldbjerg, naar her til 54 m. Langs Varde Aa og
Sneum Aa er der gode Enge, og ved disse Aaers
nederste Løb saavel som flere Steder langs
Kysten mellem Sneum Aas Udløb og Esbjerg
forekommer der ret betydelige Marskenge. Til de
nævnte to Aaer strømmer flere Tilløb, af hvilke
det største, Alslev Aa, til Varde Aa. Jordbunden
er af meget forsk. Beskaffenhed, fra gode
sandmuldede ell. endog lermuldede Jorder (navnlig
i den sydlige Del) gennem alle Overgange til
meget skarpsandede, og henimod 1/4 af hele
Arealet er Hede. Gennemsnitlig gaar der 23,5
ha paa 1 Td. Hartkorn, hvorefter Herredet
hører til Amtets middelgode. — Arealets
Benyttelse var 1919 flg.: 39545 ha var Ager, Eng,
Græsgang, Haver o. l., 418 ha Tørveskær, 4608
ha Skov og Plantage, 15019 ha Hede, 1946 ha
Veje, Byggepladser o. l., 210 ha Klit og
Flyvesand og 273 ha Vandareal. Af de vigtigste
Husdyr fandtes der 1922: 5518 Heste, 30440
Hornkvæg, 8017 Faar og 17875 Svin. — S. Herred
omfatter 18 Sogne, hvoraf de 17 udgør 10
Pastorater, som sammen med Esbjerg Købstad
danner S. Herreds Provsti i Ribe Stift;
Vester-Starup Sogn er Anneks til Aastrup i Ribe
Købstads samt Ribe-Gørding Herreders Provsti. I
verdslig Henseende er Herredet delt, saaledes
at de 9 sydlige Sogne (deriblandt Fanøs 2) hører
til 86. Retskreds (Esbjerg Købstad, S. Herred
samt Fanø Birk) og 64. Politikreds (samme
Omraade) med Dommer og Politimester i Esbjerg,
medens de 9 nordlige Sogne hører til 85.
Retskreds og 63. Politikreds (Varde Købstad og
Landjurisdiktion med Øster og Vester
Herreder), Dommer og Politimester i Varde. —
Gennem Herredet gaar Statsbanerne
Silkeborg—Bramminge og Bramminge—Esbjerg—Varde samt
den private Varde—Grindsted Bane. —
Herredet, der ogsaa kaldes Skadst, staar i Valdemar
II’s Jordebog som Skazstathæreth og hørte i
Middelalderen til Varsyssel, senere til Varde
Len, derpaa til Riberhus Len og fra 1660 til
Riberhus Amt, indtil det optoges i det nuv.
Ribe Amt. (Litt.: O. Nielsen, »Hist.
Efterretninger om S. Herred« [Kbhvn 1862]; Trap,
»Danmark«, 4. Udg.).
M. S.

Skafe ell. Skafis (gr.: Trug, Fad), ogsaa
scaphium, et af Oldtidens Astronomer benyttet
Solur. S. anvendtes ogsaa til Maaling af Solens
Zenitdistance. Sædvanlig bestod S. af en i Sten
udhugget Halvkugle med Aabningen vendt opad.
Skulde S. benyttes som Solur, anbragtes i
Centrum en liden Kugle, som kastede Skygge paa
Halvkuglen, hvor der var optegnet Skyggens
Vej i de forsk. Tider af Aaret, delt i 12 lige
store Dele. Opfindelsen af dette Solur, hvoraf
man har fundet flere ved Udgravninger,
tilskrives Kaldæeren Berosos. Til Maaling af Solens
Zenitdistance var der fæstet en Vertikalstang
af Kugleradiens Længde i S.’s nederste Punkt,
og Indersiden af Halvkuglen var forsynet med
en Cirkelinddeling.
J. Fr. S.

skaffe (Søv.), Sømandsudtryk for at spise,
særlig for Middagsmaaltidet. Skaffebakke:
Træ- ell. Blikterrin ell. Fad; ogsaa Benævnelse
paa et Hold paa c. 8 Mand, der s. sammen i en
»Bakke«. S.-Bord og S.-Bænk er som oftest løse
og sættes paa Plads, naar Mandskabet skal s.;
dette sker samtidig for hele »Frivagten« efter
Kommandoen »s. overalt«.
C. B-h.

Skaffer. Oldermanden i Middelalderens
Gilder havde to Medhjælpere, der snart kaldtes
Stolsbrødre, fordi de sad paa Bænk med
ham, snart Gærdemænd ell. S., men i hvert
Fald bistod ham ved Bestyrelsen af Gildet, førte
Regnskabet og hjalp til ved Ordningen af
Sammenkomsterne. Bestillingen holdt sig ved de
nyere Lav og endnu ved Gilder paa Landet. At

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free