- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
492

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skagen - Skagens Rev - Skagerrak - Skagerrak-Slaget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frederikshavn, men Bitingsted og Kontorafdeling i S.;
endvidere til Frederikshavns Lægekreds, Amtets
1. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i
Frederikshavn), 6. Landstingskreds, Frederikshavns
Skattekreds, S.’s Skyldkreds og 5.
Udskrivningskreds (484. Lægd). Byraadet bestaar af i
alt 11 Medlemmer, hvoraf den folkevalgte
Borgmester som Formand. I Byen er der
nederlandsk, norsk og sv. Vicekonsulat. S. er
Endepunkt for den private, c. 40 km lange
Frederikshavn—S. Bane, som aabnedes 1890.

Historie. Navnet, der i ældre Tider
stavedes Skafuen, Skauffen o. s. v., kommer af Skage,
ɔ: et Næs ell. en Landstrimmel, som skyder ud
i Havet. Den nævnes første Gang midt i 14.
Aarh. som Fiskerleje, men er vistnok en Del
ældre; 22. Jan. 1413 fik den Købstadsrettigheder
af Erik af Pommern. Ligesom nu har Fiskeriet
fra tidligst Tid været Byens Hovederhverv, og
dens Handel med saltet Fisk i de danske
Farvande og paa tyske Havne, som Lübeck og
Rostock, var ret betydelig. Ogsaa Agerdyrkning
og Kvægavl har tidligere været af Bet., men
Sandflugten, der især tog Fart i 16. Aarh., har
efterhaanden gjort det af med de frugtbare
Marker, og en Forbundsfælle fandt den i
Stormfloderne, saaledes 1592 og 1593, i hvilket sidste
Aar 14 Gaarde og Huse blev bortrevne.
Hvorledes Sandflugten i Slutn. af 18. Aarh. indtog
Kirken, er omtalt ovf.; nu er Sandflugten i den
senere Tid til Dels dæmpet ved Plantning af
Klittag og Marehalm, men Stormfloderne ere
stadig en arg Fjende, navnlig for Højen,
saaledes i Aarene 1825 og 1868. En betydelig
Indtægtskilde for Byen var i tidligere Tid
Strandingerne, men den nyeste Tids udmærkede
Foranstaltninger for at forebygge dem har gjort, at
Strandinger nu hører til Sjældenhederne. Det
første Fyr paa S. blev for øvrigt allerede anlagt
1561 (Papegøjefyr, Vippefyr, se Fyr),
men det første egl. Fyrtaarn opførtes som
nævnt 1745. I S. har der foruden Kirken været
to Kapeller, hvoraf det ene, i Vesterby,
benyttedes indtil 1841 som Kirke, efter at den gl.
Sognekirke var nedlagt 1795. En Latinskole, der
oprettedes ved Midten af 16. Aarh., nedlagdes 1740.
I S. er Professorerne Nicolaus og Laurids
Scavenius (d. 1590 og 1655) samt Jakob Brønnum
Scavenius til Gjorslev (d. 1820) fødte. (Litt.:
O. Olavius, »Beskr. over Schagens Kiøbsted«
Kbhvn 1787]; A. P. Gaardboe, »Hist.-topogr.
Beskr. af S. Landsogn« [i »Saml. til jysk Hist.«
V; se ogsaa s. Forf., »Fortidsminder fra
Vendsyssel«, Aarhus 1893]; Alba Schwartz, »S.,
den svundne Tid i Sagn og Billeder« [Kbhvn
1912] og »S., den nye Tid i Oplevelser og
Indtryk« [Kbhvn 1913]; »Danske Byer og deres
Mænd« XIII [Aarhus 1917]; Trap, »Danmark«
4. Udg. V Bd.).
(H. W.). M. S.

Skagens Rev, et farligt Rev, der skyder sig
i en Bue fra Grenen paa Skagen, c. 4 km ud
mod ØNØ. Det bestaar af haardt, hvidt Sand og
er paa Sydsiden temmelig jævnt tiltagende, saa
at man kan lodde sig til det; men paa Nordsiden
falder det brat af, saa at man ikke bør komme
det nærmere end i 25 m Vand, da 8 m findes
tæt her inden for. Med Storm bryder det over
hele Revet. Saavel ved Enden som paa
Sydøstsiden af Revet er udlagt Sømærker. Omtr. 6 1/2
km NØ. for Skagen Fyrtaarn ligger i c. 40 m
Vand Fyrskibet »Skagens Rev«, der viser et
rødt Blinkfyr og giver Taagesignal med Sirene
samt har Radiotelegrai-Station.
G. F. H.

Skagerrak, en Arm af Nordsøen, der
forbinder denne med Kattegat og skiller Jylland fra
den skandinaviske Halvø. S.’s Grænse mod
Nordsøen dannes af en Linie fra Hanstholm til
Lindesnæs og mod Kattegat af en Linie fra
Skagen til Paternoster Skær. — Den jyske Kyst er
lav og flad, undtagen nogle enkelte
fremspringende Punkter. Havbunden udenfor er jævnt
opgaaende. Dybdekurven for 100 m følger
Kysten i en Afstand af omtr. 50 km; men ud for
Skagens Nordstrand drejer den mod S. og
nærmer sig denne indtil 5 km. Ganske tæt ved den
jydske Kyst findes fl. Revler, der dog højest
strækker sig 600 m fra Land. Norges og
Sveriges Kyster er stejle, forholdsvis høje og
omgives af et Bælte af talrige Øer, Klipper og Skær,
mellem hvilke der fører Løb ind til ofte dybe
Fjorde. Den største af disse er Oslo Fjord, der
strækker sig langt mod N. 100 m-Kurven
strækker sig ud for den sv. Kyst indtil 10 km fra
Yderskærene, medens 100 m og større Dybder
under den norske Kyst paa mange Steder
strækker sig ind mellem Øer og Skær. Medens
Sømanden derfor ved usigtbart Vejr altid med
Sikkerhed kan føle sig frem ved Loddet ved den
jydske Kyst, er dette vanskeligt, ja paa de fleste
Steder umuligt paa de modsatte Kyster. Den
jydske Kyst mangler derimod fuldstændig
beskyttede Havne og Tilflugtssteder, af hvilke der
paa den norske Kyst findes et stort Antal. Det
er dog ofte farligt at løbe ind i disse uden
Stedkendskab ell. Lods. Et stort Dyb med fra 400 til
over 600 m Vand strækker sig langs med Norges
Kyst til hen imod Oslo Fjord. Den største Dybde
i dette, 810 m, er funden omtr. 45 km SØ. f.
Arendal. I S. findes uafhængig af Vinde og Ebbe
og Flod fl. Strømme. Det udstrømmende Vand
fra Østersøen løber N. paa langs den sv. Kyst og
Strømmen kan ved SV.-Storm blive meget stærk.
Langs Norges Kyst løber altid en stærk
vestgaaende Strøm, der kan strække sig indtil 40 km fra
Kysten og har sin største Styrke i 20 km’s
Afstand, medens der langs Jyllands Kyst i Alm.
løber en mindre stærk østgaaende Strøm.
Talrige barometriske Minima passerer gennem S.
ell. opstaar der, hvorfor det er et ret uroligt
Farvand.
G. F. H.

Skagerrak-Slaget (Slaget ud for Skagerrak)
ell. Slaget ved Jylland, som det kaldes af de
deltagende Parter henh. Tyskland og England,
fandt Sted den 31. Maj 1916 om Eftm. og den
paafølgende Nat. S. var det eneste Søslag under
Verdenskrigen 1914—18 hvor de egl.
Kampflaader, den eng. »Storflaade« og den tyske
»Højsøflaade«, mødtes, og det var, hvad deltagende
Kampkraft angaar, det største Søslag i
Historien. Fra eng. Side deltog under Admiral
Jellicoes Kommando »Storflaaden« bestaaende af 24
Slagskibe, 3 Slagkrydsere og 8 Panserkrydsere
samt 12 lette Krydsere og 51 Jagere til
Spejdertjeneste og Dækning mod Torpedo angreb; og
den af Admiral Beatty kommanderede
Flaadeafdeling bestaaende af 5 Slagkrydsere, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free