Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skagerrak-Slaget - Skagle - Skagul - Skagway - Skak - Skak ell. Skakspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slagskibs-Eskadre paa fire af de nyeste eng.
Slagskibe samt en Del lette Krydsere og Jagere. Den
tyske »Højsøflaade« var under Kommando af
Admiral v. Scheer og bestod af 22 Slagskibe med
dertil hørende lette Krydsere og Jagere samt en
Slagkrydser-Eskadre paa 5 Skibe med lette
Krydsere og Jagere under Kontreadmiral v.
Hipper. Slaget blev uafgjort, idet ingen af
Flaaderne led afgørende Tab. Den eng. Overmagt
var ret betydelig; men forsk. Forhold gjorde, at
den ikke kunde komme til den rette Udfoldelse;
saaledes kom den eng. Storflaade for sent med i
Kampen og tabte gentagne Gange Følingen med
Fjenden, saa Mørket brød frem, inden Slaget
mellem Kampflaaderne havde udviklet sig,
og i Nattens Løb lykkedes det Tyskerne at slippe
væk, saa at de næste Morgen var i Sikkerhed.
Hovedslaget blev udkæmpet mellem
Slagkrydserne, der var forud for Hovedflaaderne og
saaledes mødtes først og udkæmpede en morderisk
Kamp alene, under hvilken det gik stærkt ud over
Englænderne, da Beatty’s Flaadeafdeling var
spredt saaledes, at Slagskibseskadren ikke straks
kunde deltage i Kampen; to af Slagkrydserne
eksploderede og sank i denne indledende Kamp.
Senere i Slaget var Slagkrydserne stadig i
Spidsen for de kæmpende Linier og led derved mest.
Englænderne mistede i Slaget 3 Slagkrydsere, 3
Panserkrydsere og 8 Jagere paa tilsammen c.
112000 t; de havde 6600 Mand dræbte og
Saarede. Tyskerne mistede 1 Slagkrydser, 1
Slagskib, 4 lette Krydsere og 5 Jagere paa
tilsammen c. 60000 t og havde 3076 Mand dræbte og
Saarede. At Tyskernes Tab tilsyneladende var
saa smaa, skyldtes Skibenes udmærkede
Undervandskonstruktion, saa de bevarede deres
Flydeevne og Manøvredygtighed selv med store
Beskadigelser af Skroget, men mange af Skibene
var saa medtagne, at det tog lang Tid at faa
dem kampberedte igen. De eng. Skibe, der ikke
sank, var ikke nær saa medtagne. Se i øvrigt
under Verdenskrigen.
C. B-h.
Skagle, Reb ell. stærk Læderrem, hvormed
Selen fæstes til Hammelen. Ved
Enspænderkøretøjer bruger man undertiden ikke S., men
Selen fæstes til Vognstængerne, der saa tillige
tjener som S. Jo mere skraat S. ligger, des
mere løfter Hesten Byrden samtidig med, at den
trækker den. Paa jævn og haard Vej bør S.
derfor ligge omtr. vandret, men paa ujævn og tung
Vej noget mere skraat, for at Hjulene kan
komme lettere over Ujævnhederne. M. H. t. S.’s
Tilknytning til Selen se Kumtesele.
(C. G. B.). O. P.
Skagul, Valkyrie, se Skogul.
Skagway [’skägwei], Havneby i den sydlige
Del af Territoriet Alaska, U. S. A., ligger ved
den inderste Ende af en smal Fjord, Lynn
Canal, og er Udgangspunkt for en 179 km lang
Bane over White Pass til White Horse i Yukon
Territoriet, Hovedruten til det guldrige
Klondike. (1920) 1980 Indb.
G. Ht.
Skak. Ordet har ligesom tysk »schach«, holl.
schaak, eng. check, fr. échec, ital. scacco, sin
sidste Kilde i pers. sháh, Konge. Selve Spillet
kaldtes i Middelalderen »Skaktavl« (oldn.
skáktafl); det enkelte Ord S. synes derimod opr. kun
at have været brugt paa den endnu velkendte
Maade, som en Slags Interjektion: Skak! d. e.
Kongen (nl. er truet). Af skakmat (pers. sháh
mát, Kongen er død) og skakmatte er opstaaet
Ordene »mat« og »matte« (jfr. ligeledes tysk
»matt« og »ermatten«, fr. échec et mat), som nu
ogsaa bruges i de udvidede Betydninger »træt«
og »trætte«.
V. D.
Skak ell. Skakspil er et Brætspil, der
spilles af 2 Personer (ell. Partier) paa et
kvadratisk Bræt, inddelt i 64 lige store, kvadratiske
Felter, der for Oversigtens Skyld som oftest er
afvekslende af mørk (»sort«) og lys (»hvid«)
Farve. Hver Spiller raader ved Spillets Beg.
over 16 Brikker, 8 »Officerer« ell. »Figurer« og
8 »Bønder«, og Spillet gaar ud paa ved
Parternes skiftevise Flytten med disse Brikker efter de
for hver enkelt Slags Brikkers Bevægelse
gældende Regler at bringe Modstanderens fornemste
Brik, »Kongen« i en Stilling, hvor den er
»angrebet« af en fjendtlig Brik uden at have noget
Træk til sin Raadighed, hvorved dette Angreb
kan afværges. Den, der saaledes har gjort
Modstanderen »mat« (Ordet er persisk og betyder
»død«), har vundet Spillet. Skakspillets
Oprindelse gaar meget langt tilbage i Tiden, vistnok
til 5. ell. 6. Aarh. før vor Tidsregning. En
nøjagtig Angivelse af dets Opstaaen er næppe
mulig, og Fortællingen om Brahminen Nasir, der
skulde have opfundet Spillet og til Løn herfor
af sin taknemmelige Fyrste skulde have forlangt
den uopnaaelige Gave af 1 Hvedekorn for det
første Felt, 2 for det andet, 4, 8, 16 o. s. v.
dobbelt op for hvert af de 64 Felter, er ganske
sikkert et Sagn. Men det synes i alt Fald ved
ældgamle Optegnelser dokumenteret, at Grundlaget
for Skakspillet i dets nuv. Form er det gl. indiske
Chatur-anga, det pers. Chatranj (ɔ: Kongespil).
(Se nærmere herom A. van der Linde,
»Geschichte und Litteratur des Schachspiels«
[Berlin 1874]). Mærkeligt nok synes den ældste Form
for Skakspillet, hvis nuv. Skikkelse ganske
udelukker ethvert Hasardmoment, at have været
kombineret med Terningespil, idet Kastet
afgjorde, hvilken Slags Brik der skulde flyttes.
Men denne Karakter har Spillet tidlig mistet, og
da Araberne efter at have lært det i Persien
bragte det gennem Afrika til Spanien, hvorfra
det forplantede sig til det øvrige Europa, havde
Spillet udelukkende Karakter af et Tanke- og
Hukommelsesspil. I Middelalderen var det i
Europa nærmest Hofferne og Gejstligheden, der
dyrkede Skakspillet, men det bredte sig
efterhaanden i stedse videre Kredse samtidig med,
at forsk. Forandringer i Brikkernes Gang og
Angrebsmaade stadig gjorde Spillet mere
underholdende og tankeanspændende. Sin nuv.
Skikkelse har Skakspillet faaet midt i 16. Aarh.
og er i denne Skikkelse blevet en meget alm. og
meget yndet Beskæftigelse hos alle Samfundslag
i hele den civiliserede Verden. Denne S.’s
kosmopolitiske Karakter og den Omstændighed, at
det nu i over 350 Aar har været dyrket efter
ganske uforandrede Regler, har muliggjort og
medført en saa indgaaende teoretisk
Undersøgelse af Spillet, at en virkelig Fordybelse i
dette ved Siden af den praktiske Udøvelse mere
og mere kræver et næsten videnskabeligt
teoretisk Studium af den meget frodige
Skaklitteratur (se ndf.). Af Skakmestre ɔ:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
