- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
499

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skallesluger - Skalle Sø - Skallethed - Skalling - Skallus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dele af Europa og Asien, yngler i Norge
hyppig i det meste af Landet, Syd paa navnlig ved
Fjeldsøer, medens den i Danmark kun yngler
sjælden; om Vinteren er den derimod meget
alm. i Danmark paa Indsøer og ved Kyster, ofte
i store Flokke. De 7—10 Æg er rødgule, lægges
i en aaben Rede ell. i et hult Træ.

Toppet S. (Fiskeand, Topskrække; norsk:
Liden Fiskeand, Siland) (Mergus serrator L.)
(Afb., se
Farvetavle Ænder,
18 og 19),
adskillig mindre
end
foregaaende, omtrent af
Størrelse som
en Graaand, er
hvid paa
Underside og Hals
med brunt
Forbryst. Hovedet
med en Top af
lange spidse
Fjer, Ryg-,
Sving- og
Styrefjer er sorte,
Vingedækfjerene for største
Delen hvide,
Bagryggen og
Siderne hvide
med sorte
Bølgelinier.
Hunnen ligner
Hunnen hos foregaaende Art, men er mere
uren graasort paa Ryggen. Toppet S.
forekommer i alle Polarlandene, desuden i en
stor Del af Europa og Asien. I Norge yngler den
alm. i det meste af Landet, er ligeledes i
Danmark en alm. ynglende Fugl, der ruger paa Øer
og Holme og om Vinteren findes i stort Tal ved
Kysterne og kun sjældnere viser sig i fersk Vand.

Lille S. (Hvid S., Hvidskrække; norsk: Hvid
Fiskeand) (Mergus albellus L.) er langt mindre
end de foregaaende, kun saa stor som en
Krikand. Næb og Fødder er blygraa. Den gamle
Han er i Pragtdragt helt hvid med sorte
Kinder og nogle sorte Striber paa Hals og Krop,
medens Hun og Unger ligner Hunnen hos de
andre Arter. Den er en mere østlig Form end
de foregaaende, yngler i det nordlige Rusland
og en stor Del af Asien. Om Vinteren træffes
den ret alm. i Mellemeuropa, af og til i Norge,
ikke sjælden i Danmark, ofte i Selskab med
Hvinanden (Clangula glaucion).
O. H.

Lille Skallesluger (Mergus<balbellus), toppet Skallesluger (Mergus<bserrator), stor Skallesluger<b(Mergus merganser).
Lille Skallesluger (Mergus

albellus
), toppet Skallesluger (Mergus

serrator
), stor Skallesluger

(Mergus merganser).


Skalle Sø, se Flynder Sø.

Skallethed (Calvities) betegner i Medicinen
den Tilstand, hvor en ellers normalt med Haar
bedækket Del af Huden viser sig som haarløs.
Den kan i sjældne Tilfælde være medfødt, men
er i Reglen opstaaet senere i Livet som
Resultat af forsk. sygelige Tilstande i Huden. En
forbigaaende S. kan skyldes dybe
Ernæringsforstyrrelser efter svære Sygdomme (som
Skarlagensfeber, Tyfus, Syfilis o. fl.), og en komplet
Haarmangel endogsaa over hele Legemet kan
foraarsages af en universel Alopecia areata.
Men den hyppigste Form er dog den typiske
Form, som særlig angriber Mandkønnet og
viser sig som en Haarmangel, der i Reglen
begynder i Tindingerne og omkr. Issen og til sidst
indtager hele Partiet oven over en Linie fra
Ørene til det mest fremspringende af Nakken,
svarende omtr. til det af Hovedbeklædningen
bedækkede Parti. Aarsagerne kan være forsk.,
undertiden i den højere Alder den af
Seniliteten afhængige Atrofi af Huden og dens
ernærende Kar, undertiden og især hvor den viser
sig i en tidligere Alder, særlige Hudsygdomme,
saaledes Seborrhe. I tidlig opstaaede og stærkt
udviklede Tilfælde spiller tillige en arvelig
Disposition en betydelig Rolle, ligesom ogsaa stærk
aandelig Virksomhed synes at disponere dertil.
Endelig er Kønnet af stor Bet., idet Mændene
yder det alt overvejende Kontingent, medens
Kvinderne sjælden bliver et Bytte for den
typiske S.

Den fuldt udviklede S. med den dermed
sammenhørende Skrumpning og Atrofi af Huden er
en uhelbredelig Tilstand. Derimod kan Lidelsen
i de tidlige Stadier og i sin Beg. modvirkes
og vistnok ofte forhindres, særlig ved en betids
og udholdende Behandling og Bekæmpelse af de
til Grund liggende Hudsygdomme og andre
Lidelser.
(E. P-n). C. Rch.

Skalling, i det sydvestlige Nørrejylland, Ribe
Amt, Vester-Horne Herred, Ho og noget af
Oksby Sogn, er en Halvø, der med en Bredde af
indtil 3 km skyder sig c. 14 km ud fra
Blaavandshuk mod SØ. og lukker for Ho Bugt,
medens den mod Syd er adskilt fra Fanø ved
Graadyb. S. er i det væsentlige en meget
lavtliggende, øde Sandflade (kun 1—2 m o. H.),
hvorfra der, navnlig paa den sydvestlige Side,
hæver sig fl. Klitpartier, saaledes »Benknolde«
(1 m), »Højeknolde« (12 m), »Svenskeknolde«
(13 m) m. fl. Der hersker endnu Sandflugt her,
men i den senere Tid har man forsøgt at standse
den ved at bygge Risgærder for at fæstne
Sandet. Halvøen, som gør et fuldstændig ørkenagtigt
Indtryk, er ubeboet. Paa Sydspidsen (Skalling
Ende) er der 1903 opført et Fyrtaarn, og ved
Svenskeknolde ligger en Redningsstation.
M. S.

Skallus (Chitonidæ ell. Placophora), der
udgør en egen Orden inden for Bløddyrene, som
navnlig udmærker sig ved den strengt
gennemførte symmetriske Bygningsplan, er allerede i
det ydre lette at kende ved det flade, i Omrids
ovale Legeme, hvis Rygside er beklædt med en
Række af 8 større Kalkplader; disse, der
bestaar af to Lag, et ydre mere chitinagtigt og
et indre stærkt forkalket, er tagstensagtig
sammenføjede, idet Bagranden af det ene
Skalstykke dækker Forranden af det flg. Muskler
forbinder ydermere de enkelte Plader og gør
dem bevægelige indbyrdes, saaledes at Dyret
kan rette sin Form efter Underlaget, ell., naar
det rives løs, kan rulle sig sammen som en
Bænkebider. Skalpladerne er afsondrede af
Kroppens ydre Hud, af hvilken en fri Del, en
Kappefold, ses i Skikkelse af en med Kalkpigge
ell. Kalkkorn spækket Bræmme, der omgiver
Skallerne. Disse kan i visse Tilfælde som
»indre Skaller« ligge delvis ell. helt
(Cruptochiton) skjulte under Hudfolder, der fra
Krophuden er voksede op omkr. dem. Legemets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free