- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skallus - Skalmej - Skalmuringssten - Skalotteløg - Skalpel - skalpere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Underside indtages navnlig af den som Regel
veludviklede Krybefod; foran denne ses det lille
Hoved ell. maaske rettere Snudeparti, der
hverken besidder Øjne ell. Følehorn; paa Siden af
Foden i Furen mellem denne og Kappen har en
Række fjerformede Gæller deres Plads. I disse
iltes det venøse Blod, som dernæst føres gennem
det parrede Forkammer og Hjertekamret, som
ligger langt bagtil i Legemet over Endetarmen,
ud i Legemet.
Nyrerne er stærkt
grenede, parrede
Organer, der aabner sig
i Kappefuren bag
Midten af Kroppen.
Fordøjelseskanalen
falder i de
sædvanlige Afsnit:
Mundhulen, Svælget (med
en veludviklet
Raspetunge og 1—2 Par
Spytkirtler),
Spiserøret, Maven, i
hvilken
Fordøjelseskirtelen, »Leveren«,
munder, Tyndtarmen,
der stedse er af
meget betydelig Længde og har et stærkt
bugtet Forløb, samt Endetarmen; Gattet har
sin Plads i Midtlinien ved Dyrets Bagende.
Nervesystemets vigtigste Dele er en Svælgring
og to Par derfra udgaaende Nervestammer,
Sidestrengene og Fodstrengene, der forløber i
Dyrets Længderetning og er forbundne
indbyrdes ved talrige Tværbroer; det fortjener særlig
Opmærksomhed, at Nervecellerne ikke er
samlede i egne Opsvulmninger ell. Ganglier, men
fordelte saavel i Svælgringen som i
Længdestammerne. S. mangler saavel virkelige Øjne
som Høreblærer; derimod findes paa Rygsiden,
indlejrede i Skallens ydre Lag, men naturligvis
i Forbindelse med de underliggende Bløddele,
i talrig Mængde ejendommelige Sanseorganer
af forsk. Størrelse; disse kan i enkelte Tilfælde
fremtræde saaledes modificerede (omgivne med
sort Pigment og overdækkede af en linseformet
Cuticula), at de ganske gør Indtryk af at være
lysopfattende Organer; endelig er visse
ejendommelige Epithelpartier i Nærheden af
Gællerne blevne tydede som Lugteorganer. S. er
særkønnede; Kønscellerne dannes i den i Dyrets
Midtlinie over Tarmen liggende Kønskirtel, der
er uparret, men rimeligvis dannet ved Forening
af to Embryonalanlæg, idet den har to
Udførselsgange; disse, der ikke er uddannede som
Parringsorganer, aabner sig i Furen mellem
Foden og den fri Kapperand et lille Stykke foran
Nyreaabningen. I Reglen er disse Dyr
æglæggende; Ungerne, der dog i visse Tilfælde
udklækkes i Hunnens Kønsveje, er fritsvømmende,
ægformede Larver med en stærkt udpræget
Fimrekrans samt med en Fimredusk i
Forenden; de besidder Øjne, som senere forsvinder.
I tidligere Tid var det alm. at henregne S.
under Sneglene; nu opstilles de derimod som
Regel sammen med visse andre Former
(Aplacophora ell. Solenogastres) som en med Sneglene
jævnbyrdig Klasse: Amphineura, der efter sin
hele Organisation, navnlig den tydelige
bilaterale Symmetri, synes at staa paa et mere opr.
Trin end disse. S.’s Orden deles i talrige,
indbyrdes i det hele kun lidet afvigende Slægter,
der med omtr. 100 Arter er udbredte i alle
Have, men i størst Antal i de tropiske; paa
ganske enkelte Former nær er de kun af ringe
Størrelse, hvad der f. Eks. gælder de nord. Arter.
De synes alle at være Planteædere og er ret
langsomme Dyr, der navnlig træffes fasthæftede
til Stene og Klipper i Tangbælterne ved
Kysterne. Fossile Levninger af S. er sjældne; de
ældste, man kender, stammer allerede fra
Silurtiden. (Litt.: Lang, »Vergleichende
Anatomie«, III, 1, Mollusea [Jena 1900]; H. A.
Pilsbry
, Monograph of the Polyplacophora, i
Tryons Manual of Conchology Vol. 14 og 15, 1.
Serie [Philadelphia 1892—93]; Korschelt og
Heider, »Entwicklungsgeschichte der
wirbellosen Thiere«, III [Jena 1893]; v. Zittel,
»Grundzüge d. Palaeontologie« [München 1895]).
(R. H. S.). C. M. S.

En Skallus, set fra Rygsiden.
En Skallus, set fra Rygsiden.


Skalmej (fransk chalumeau, af
latinsk calamus, Rør, italiensk
piffero), et forældet Træblæinstrument
med dobbelt Rørblad, der var
indesluttet i et kedelformet Mundstykke,
S. er Forgængeren for Oboen, der
dannedes derved, at Mundstykket bortfaldt, og
man blæste Instrumentet ved at omfatte
selve Rørbladene med Læberne. S. var
det mindste af Instrumentgruppen
Bomhard og kaldtes derfor ogsaa
undertiden Bombardino; den optræder
oprindelig særlig som Hyrdeinstrument.
S. L.

Skalmej.
Skalmej.


Skalmuringssten (Forblændsten,
Blindsten) kaldes Teglsten af finere
Beskaffenhed, der anvendes som en Skal uden paa
en Façade, mens Bagmuren er af et tarveligere
Materiale. De fremstilles af Ler, der faar en
smuk Farve ved Brændingen, og som taaler en
høj Brændingstemperatur, saa de bliver meget
tætte, frostfaste og uimodtagelige for Snavs;
undertiden glaseres de. For at Formen skal
blive regelmæssig, bliver Stenene undertiden
efterpressede, naar de ved Tørring er bragt i
en læderhaard Tilstand. Stenene er ofte hule,
og de Sten, der i det Ydre fremtræder som
Bindere, gaar kun 1/4 ell. 1/2 Sten ind i Muren.
Lejefladerne forsynes ofte med Riller for at
forøge Mørtelens Adhæsion.
E. Su.

Skalotteløg, se Løg, S. 259.

Skalpel (af lat. scalpéllum), tidligere hyppig,
nu mindre hyppig anvendt Betegnelse for en
kirurgisk ell. anatomisk Kniv med Klingen
siddende fast paa Skaftet, medens Bistouri
særlig anvendtes om Knive med bevægeligt
Blad.
(E. A. T.). V. Sch.

skalpere (af lat. scálpo), løsrive Hovedhuden
med tilhørende Haar ved et Snit; Skikken at
opbevare Hovedhuden (Skalpen) som
Sejrstegn omtales allerede af Herodot fra
Skytherne, men synes i øvrigt hverken i den gl.
Verden eller i Australien at være naaet ud over
spredte Tilløb. Derimod er den karakteristisk
for Amerika, hvor den dog paa Opdagelsens
Tid kun fandtes i Nordamerika Ø. f. Mississippi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free