Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - skalpere - Skals - Skals Aa - Skam (Djævelen) - Skam (Herred) - Skamandrios - Skamandros - Skamben - Skamfiling - Skamler - Skamlingsbanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og omkr. St Lawrence (Ny-England-Staterne
tilmed undtagne) og i Sydamerika i El Gran
Chaco. Siden har den, ikke mindst ved Hjælp
af: hvide Skalpjægere, bredt sig over hele
Nordamerika undtagen de nordligste og vestligste
Egne, jfr. Hovedjagt. (Litt.: G.
Friederici, »Skalpieren und ähnliche
Kriegsgebräuche in Amerika« [Braunschweig 1906]).
K. B.-S.
Skals (1345: Skalnæs), Sogn, Sogne- og
Stationsby i Midtjylland (Rinds Herred, Viborg
Amt) ved Hjarbæk Fjord og Skals Aa. Byen,
som ligger 12 km N. f. Viborg, havde 1921 151
Gaarde og Huse med 675 Indb. (1916: 599, 1906:
506). Der er her Kirke, Skole, Folkehøjskole
(oprettet 1868), Forsamlingshus, Fattiggaard,
Sparekasse (oprettet 1876), Filial af
Privatbanken for Viborg og Omegn, Læge, Dyrlæge,
Mølle, Kro, Afholdshjem, Andelsmejeri,
Cementvarefabrik, Maskinfabrik, Haandværkere og
Handlende; endvidere Telegrafstation,
Postekspedition samt Station paa
Viborg—Aalestrup-Banen.
M. S.
Skals Aa (undertiden kaldet Hersom
Aa), Vandløb i det østlige Nørrejylland, det
største i Bækkenet omkr. Hjarbæk Fjord
(Limfjorden), kommer fra Fussing Sø, 16 m o. H.,
V. f. Randers, løber mod Nord, optager i højre
Bred Kovsted Aa, drejer mod NV., hvor den
optager i venstre Bred sit største Tilløb, Tjele
Aa, som kommer fra Vansø NØ. f. Viborg og
gennemstrømmer Tjele Langsø; kort efter
optages i højre Bred Kongsvad Mølleaa, der
kommer fra Glenstrup Sø, hvorpaa Aaen løber i
vestlig Hovedretning ud i det sydøstlige Hjørne af
Hjarbæk Fjord. Den er c. 60 km lang og har et
621 km2 stort Tilløbsomraade. I S.-Bækkenet er
der foretaget en Del Reguleringer.
(H. W.). M. S.
Skam, i ældre Dansk brugt som Navn paa
Djævelen, hvorfra skriver sig dets Anvendelse
i Eder.
G. K-n.
Skam, det nordligste og mindste Herred
paa Fyn, Odense Amt, begrænses mod SØ. af
Lunde, mod SV. af Skovby Herred og mod N.
af Kattegat, hvis temmelig regelmæssige Kyst
her kun har een Indskæring, Næraa Strand, V.
f. Fyns nordligste Punkt Agernæs. Tidligere har
Kysten dog været rig paa Øer og Indskæringer,
som nu er inddæmmede. Herredet løber spidst til
mod Syd; fra N.—S. er det c. 16 km; mod N. er
den største Bredde c. 17 km. Til Herredet hører
Æbelø (s. d.) og nogle mindre Øer mellem
denne og Kysten. Hele Arealet er 123,4 km2, og 1.
Febr 1921 var der 1243 Gaarde og Huse med
5657 Indb. (1901: 5139, 1850: 4555, 1801: 3485),
altsaa 46 Indb. pr km2. Herredet, der hører til
»Sletten«, er lavtliggende og jævnt, mod Syd
noget højere (Kragehøj, 40 m), i det hele
meget frugtbart med gode lermuldede Jorder, men
ret skovfattigt. Det hører til Amtets bedre
Herreder, idet der i Gennemsnit gaar c. 5,5 ha paa
1 Td. Hartkorn. Af det samlede Areal var 1919
11120 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 143
ha Tørveskær, 542 ha Skov og Plantage, 343 ha
Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l., 118 ha
udyrkeligt og 65 ha Vandareal. Af
Kreaturholdet var 1922 2012 Heste, 8737 Stkr. Hornkvæg,
1417 Faar og 7069 Svin. S. omfatter 8 Sogne
med 5 Pastorater under Lunde med fl.
Herreders Provsti (Fyns Stift). I verdslig
Henseende hører det til 41. Retskreds (Bogense
Købstad og Skovby Herred med Lunde-Skam
Herreder og Roepstorff Birk) og til 30. Politikreds
(samme Omraade) med Dommer i Bogense,
men Bitingsted i Odense og ligeledes
Politimester i Bogense, men Kontorafdeling i
Otterup. Gennem Herredet gaar Privatbanen
Odense—Bogense. — S. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Schcunmæhæreth, hørte i
Middelalderen vistnok til Fyns Østersyssel; fra 1660
hørte det til Odensegaards (ell. Skt. Hans
Klosters) Amt, senere til Odense Amt, indtil det
nuv. Odense Amt oprettedes 1809.
(H. W.). M. S.
Skamandrios, et andet Navn for den
trojanske Kongesøn, Hektor’s i Iliaden omtalte lille
Søn Astyanax. Navnet er afledet af Floden
Skamandros.
H. A. K.
Skamandros kaldtes i Oldtiden en Flod i
Lilleasien. Den udsprang paa Bjerget Ida, flød
tæt forbi Staden Troja og faldt ud i Havet ved
Udløbet af Hellespont. Den hedder nu
Mendere, men dens Løb er siden Oldtiden blevet
noget forandret. I Iliaden forudsættes det, at
S. skiller den gr. Lejr fra Troja, saa at Floden
stadig maatte passeres, før Hærene kunde
komme i Kamp med hinanden. Flodens Opsvulmen
i Regntiden gav Anledning til Fortællingen om,
hvorledes Flodguden, forbitret over, at
Achilleus havde besudlet Flodens Vand med Blodet
af dræbte Troere, lod Floden rejse sig mod
ham, saa at han nær var druknet og kun blev
reddet ved, at Hefaistos standsede Floden med
sin Ild.
H. H. R.
Skamben (os pubis), se Bækken.
Skamfiling (Søv.), den Skade, som
Rejsningens Tovværk lider ved Gnidning af
Rundholterne. Skamfilingsmaatte er en
Maatte, der anbringes paa Steder, der er
udsat for S., saa at Slidet gaar paa Maatten. De
Søfolk, der udbedrer Skader, foraarsaget ved
S., kaldes Skamfilingsgaster.
C. B-h.
Skamler, se Vævning.
Skamlingsbanke, en meget fremtrædende
Bakkeknude i det sydøstlige Nørrejylland
(Vejstrup Sogn, Nørre-Tyrstrup Herred, Vejle Amt),
til Dels omgivet af Skov. Banken ligger c. 10
km SØ. f. Kolding, ved Lille Bælt, og fra dens
Top, Højskamling, 113 m, er der en
storartet Udsigt mod Syd over det nordlige
Sønderjylland, mod V. til Ribe-Egnen, mod N. over
store Dele af Nørrejylland og mod Ø. over
Lillebælt og Fyn. Det er det højeste Punkt i det
gamle Sønderjylland, idet Egnen hører til de 8
Sogne, som af Sønderjylland indlemmedes i
Kongeriget ved Fredsslutningen 1864. S. har
allerede i den forhistoriske Tid tiltrukket sig
Opmærksomhed, idet man her har fundet en
meget udstrakt Begravelsesplads; men den er først
og fremmest blevet alm. kendt af de store
Folkefester (»Sprogfester«), der afholdtes her med
Mellemrum i Tidsrummet 1843—59 til Støtte for
den danske Sag i Sønderjylland. Den første af
disse holdtes 18. Maj 1843, Aarsdagen for
Sprogreskriptets Udstedelse, da J. C. Drewsen
overrakte P. H. Lorenzen et Sølvdrikkehorn i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
