- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
502

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skamlingsbanke - Skamlæber - Skampion - Skampæl - Skanda - Skandale - Skanderbeg - Skanderborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Æresgave; Mødet 1844 blev dog
Kulminationspunktet; til dette var mødt c. 12000, og der blev
holdt Taler af
Laurids Skau,
Grundtvig, C.
Ploug, O.
Lehmann, Prof. Chr.
Poulsen og M.
Goldschmidt. I
Efteraaret 1863
rejstes der paa
Banken af en
Kreds af
Bønder en c. 16 m
høj Obelisk,
bestaaende af 25
Granitkvadre,
»til Minde om
den danske Sags
Forkæmpere«,
med Navnene
paa 18
Sønderjyder, der
særlig havde gjort
sig fortjente i
denne
Henseende; 22. Marts
1864 sprængte
Preusserne den,
men Stenene,
som blev
bortsolgt,
opbevaredes af Egnens
Folk, og 27. Maj
1866 genrejstes
den. I Nærheden af Støtten er der rejst
Mindestøtter, saaledes for N. F. S.
Grundtvig, af norske og svenske Højskolelærere
(1884), Laurids Skau, afsløret af Gustav
Johannsen (1893), for Stiftamtmand Th. A.
J. Regenburg (1898), Stiftsprovst M.
Mørk-Hansen (1899), Flor og P. Hiort Lorenzen. I
Juni 1902 er der opstillet en Talerstol af
Kampesten, efter Tegning af L. Frølich med
Basrelief af N. Larsen Stevns. Paa Banken er der
trigonometrisk Station. (Litt.: K. Hede,
»Højskamling ell. Skamlingsbankens Historie«
[Kolding 1882]; Johs. Clausen, »S., i Anledning
af Talerstolens Indvielse Skt Hansdag 1903«
[Kolding 1903]).
(H. W.). M. S.

Støtten paa Skamlingsbanken.
Støtten paa Skamlingsbanken.


Skamlæber, se Kønsorganer.

Skampion, d. s. s. Champignon.

Skampæl, middelalderligt Strafferedskab,
anbragt paa Byens Torv, og hvortil Delinkventen
blev bunden for at gøres til Genstand for
Befolkningens Spot og Haan. S. er saaledes
Udtryk for samme Tanke som Gabestokken
(s. d.) og anvendtes for lgn. Smaaforseelser som
denne.
A. Gl.

Skanda, Krigsguden i den yngre indiske
Mytologi, er efter de ældre Myter en Søn af
Ildguden Agni og Floden Ganga; efter Fødslen
blev han ammet af 6 Nymfer (Krittika’erne)
og havde derfor faaet 6 Hoveder for at kunne
die dem alle samtidig; som Følge heraf kaldes
han hyppig Karttikeya. Den senere
Mytologi fortolker hans Forhold til Agni saaledes, at
Rudra (ɔ: Çiva) egl. var hans Fader i
Agni’s Skikkelse; siden fremstilles han ligefrem
som en Søn af Çiva og dennes Hustru, Durga
ell. Parvati og Broder til Ganeca, og som
saadan forherliges han af Kalidasa i det store
Kunstdigt »Kumara-sambhava« (»Krigsgudens
Fødsel«), som skildrer Çiva’s Bryllup, Sønnens
Fødsel og dennes Bedrifter, særlig Ødelæggelsen
af Dæmonen Taraka, i hvilket Øjemed han
siges at være født; han kaldes her blot
Kumara (Sønnen, Prinsen). S. hører saaledes til
Çivaismens Pantheon; som Krigsgud gaar han i
Spidsen for Çiva’s fjendtlige Skarer med et
ildrødt Banner og en Hane (ell. Paafugl) til
Mærke, ligeledes hersker han over de onde Aander,
der fremkalder Besættelser, og er Gud for
natlige Indbrudstyve. I det sydlige Indien, hvor
hans Dyrkelse er særlig udbredt, kaldes han
mest Subrahmanya. (Litt.: Muir,
Original Sanskrit Texts, Bd IV; P. Wurm,
»Geschichte der indischen Religion« [Basel 1874];
V. Fausböll, Indian Mythology [London
1902]).
D. A.

Skandale (nylat. af gr.), en Sag, der vækker
Anstød, Forargelse; skandaløs, anstødelig,
forargelig.

Skanderbeg, se Georg Kastriota.

Skanderborg, Købstad i det østlige
Nørrejylland, Aarhus Amt (S. Amtsraadskreds),
Hjelmslev Herred, ligger under 56° 1,7′ n. Br.
og 2° 38,6′ v. L. f. Kbhvn (regnet for Kirken
paa Slotsholmen) i
særdeles smukke
Omgivelser paa en Odde,
som fra N. skyder sig
ud i S. Sø; denne
med smukke
Bakkeformationer og til
Dels med Skov
omgivne, meget
uregelmæssigt formede Sø
har en Størrelse af
922 ha (omtr. som
Furesø), og dens
Skønhed forøges
yderligere ved smaa Øer, Æbelø og Kalvø. Ved
den nævnte Odde adskilles fra Hovedsøen (Store
Sø) de mindre Dele: Lille- ell. Henning Sø og
Svanesø. Byen ligger c. 21 km SV. f. Aarhus,
20 km N. f. Horsens og 28 km SØ. f. Silkeborg.
Købstadens hele Areal er 413 ha, og 1. Febr
1921 fandtes her 537 Gaarde og Huse med 3938
Indb. (1911: 3403, 1901: 2721, 1850: 1042, 1801:
488). Hertil kommer i økonomisk Henseende
som nordlig Forstad i Skanderup Sogn
Banegaardskvarteret med 148 Steder og 574 Beboere.
Højeste Punkt i Byen er i den nordlige Del af
Adelgade 37 m, paa Torvet er der 28 m. Den
nævnte Gade, der er Hovedaaren, gaar over
Torvet og fører mod N. til Aarhus-Vejen, mod
S. over en Dæmning og Bro (»Dagmar-Broen«),
der gaar over det smalle Løb, som forbinder
Store og Lille Sø, over Slotsholmen og
fortsætter derefter i Horsens-Vejen. Ang. Byens
Udstrækning, Form og Gadenet samt Beliggenhed
af de vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til
Kortskitsen. Af offentlige og andre
Bygninger
samt Institutioner skal
særlig nævnes: Kirken, som ligger paa

Skanderborg Bymærke.
Skanderborg Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free