- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
505

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skanderborg - Skanderborg Amtsraadskreds - skandere - skanderende Tale - Skanderun - Skandinaver - Skandinavien - skandinaviske Sprog - skandiniviske Halvø - Skandinavisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere og mere (dog lod Frederik IV foretage en
Ombygning af det 1717—18); navnlig havde
det lidt en Del under de Svenskes Besøg her
1645. Ogsaa Polakkerne hjemsøgte det under
Svenskekrigen og brandskattede den lille By.
Som nævnt blev Slottet solgt til Nedbrydning
1767, idet det skanderborgske Rytterdistrikt
blev nedlagt og det udstrakte Jordegods solgt
for at skaffe Penge til Statskassen. Ved en
Brand 1746 lagdes 17 Gaarde i Byen i Aske. I
de senere Decennier har Byen været i god
Vækst og udvidet sig meget især mod Nord.
(Litt.: K. Hansen, »Beskr. over S. Bye og
Slot«: [Kbhvn 1833]; L. Thrane, »S.’s
Historie« [1908]; Trap, »Danmark«, 4. Udg.).
(H. W.). M. S.

Skanderborg Amtsraadskreds (»gl.
Skanderborg Amt«) er en af Aarhus Amts to
Amtsraadskredse og omfatter de tre Købstæder
Horsens, Skanderborg og Silkeborg og de seks
Herreder Hjelmslev, Gern, Tyrsting, Vrads,
Voer og Nim. Kredsen er 1707 km2, og 1. Febr
1921 var der 17875 Gaarde og Huse med 106452
Indb. Se i øvrigt Aarhus Amt. Det efter
1660 oprettede Skanderborg Amt (Sabro,
Framlev, Voer, Tyrsting, Hjelmslev og noget af
Gern Herred) lagdes i Slutn. af 18. Aarh. ind
under det da oprettede Aarhus Amt, men 1824
udskiltes atter et eget Skanderborg Amt med
de til den nuv. Amtsraadskreds hørende Dele;
1867 forenedes det atter med Aarhus Amt.
(H. W.). M. S.

skandere (lat.) vil sige at fremsige et Vers
efter et ensformigt Taktslag for at prøve dets
Bygning; Ordet bruges ogsaa om en
skolemæssig Fremsigen af et Vers, hvorved det
sønderdeles i »Fødder« og disses Navne angives.
O. Jsp.

skanderende Tale, Lidelse af Talen, ved
hvilken Ordene ligesom hugges i Stykker i de
enkelte Stavelser, optræder ved visse
Hjernelidelser, navnlig dissemineret Sklerose.
K. H. K.

Skanderun, se Alexandrette.

Skandinaver, Beboere af den skandinaviske
Halvø, Mennesker af skandinavisk Afstamning;
i udvidet Bet. de nordiske Rigers Folkeæt.
K. B-S.

Skandinavien, almindelig Betegnelse for
Danmark, Norge og Sverige.

skandinaviske Sprog, se nordiske
Sprog
.

skandiniviske Halvø, den større
nordeuropæiske Halvø, der omfatter Kongerigerne
Norge og Sverige.
M. V.

Skandinavisme har man i de sidste
Menneskealdere kaldt Følelsen for de tre nordiske
Folks nationale Enhed og Bestræbelsen for en
nøjere Sammenknytning mellem dem, være sig
i aandelige, materielle ell. politiske Forhold. I
Oldtiden regnede alle Nordboere, uagtet
Adskillelsen i Riger og Landskaber, sig for en
Enhed, for eet Folkefærd med fælles
Betegnelse for deres Modersmaal som »dansk
Tunge« ell. »nordisk Maal«, og Kæmper ell. Skjalde
fra eet Land tog uden Betænkning Tjeneste
hos Konger i et andet. Sagnet om Rolf Krake
og hans Kæmper er i saa Henseende
betegnende, og under Valdemar Sejr kunde en islandsk
Skjald dvæle ved Dannerkongens Hof. Under
Kalmar-Unionen søgte Brigittinerne at
udarbejde et Skriftsprog, som under gunstigere
Forhold maaske vilde være blevet fælles for alle
de tre Folk, og Præsteskabet, som i
Middelalderen var den egl. Bærer for de aandelige
Interesser, var ogsaa den Stand, der med
størst Iver omfattede Unionen. At
Enhedsfølelsen heller ikke var uddød hos Almuen uagtet
de mange Krige under og efter Unionen, ses
af de gentagne »Bondefrede«, som i 16. og 17.
Aarh. sluttedes mellem Indbyggerne i
Grænselandskaberne om ikke at fortrædige hverandre
(Viken og Dalsland, Skaane og Vestergötland,
Bleking og Smaaland).

Gustaf Adolf søgte 1625—29 forgæves at
formaa Christian IV til et Forbund til Bedste for
Protestantismens fælles Sag, og efter Karl X
Gustaf’s frugtesløse Forsøg paa at vinde Enhed
ved at underkue Danmark og Norge stræbte 3
af Nordens største Statsmænd, Hannibal
Sehested, Peder Griffenfeld og Johan
Gyllenstjerna, at tilvejebringe et godt Forhold mellem
Regeringerne, for at Norden ikke skulde blive
en Bold for de fremmede Magters egennyttige
Planer, men blive i Stand til at værge sig selv.
Ja der sluttedes 1679 endog et Forsvarsforbund
paa 10 Aar, og der næredes Planer om at
udarbejde en fælles Handels- og Udenrigspolitik,
Planer, som desværre strandede paa gensidig
Mistro og paa begge Regeringers smaalige
Egennytte og Selvraadighed. Derfra udgik
ogsaa Ønsket om at sammenknytte Kongehusene
ved et Ægteskab mellem Karl XI og Ulrikke
Eleonore, aftalt 1675 før den skaanske Krig,
fuldbyrdet 1680, men uden at føre til det
ønskede Maal. Dog aftaltes 1690—93 ny Forbund,
bl. a. til Værn for Rigernes Skibsfart under
den store europ. Krig, og Jens Juel, der havde
taget Del i Underhandlingerne 1680, var
væsentlig medvirkende hertil. Derimod lykkedes
det ikke at forny Sammenknytningen af
Kongehusene ved et dobbelt Ægteskab mellem Karl
XII og hans Søster Hedevig Sofia med Christian
V’s Datter Sofie Hedvig og yngre Søn Karl;
den gottorpske Indflydelse ved det svenske Hof
hindrede dette.

1742—43 var der i Sverige god Stemning for
at vælge til Tronfølger den danske Kronprins
Frederik (senere Frederik V), og særlig var
Bondestanden paa Rigsdagen ivrig derfor,
ligesom Dalkarlene, der i Unionstiden jævnlig var
Danmarks bitreste Modstandere, endog med
Magt søgte at tvinge Valget igennem. Ogsaa her
gjorde gottorpsk Uvillie mod Danmark sig
gældende samt Ruslands Ulyst til at se et stærkt
selvstændigt Norden komme i Stand. Senere
nærede J. H. E. Bernstorff Ønsket om at lade
begge Nordens Regeringer føre en fælles Freds-
og Neutralitetspolitik, og det var kun Hensynet
til at faa det holstenske Mageskifte i Orden,
som drev ham til at kaste sig i Ruslands Arme.
Dog virkede han for et nyt Fyrstegiftermaal
mellem Gustaf III og Sofie Magdalene, men
det fik ikke bedre Frugt end i sin Tid Karl
XI’s. 30 Aar senere under det aandelige Røre,
som den fr. Revolution vakte i Europa, kom
ogsaa Tanken om Nordens Enhed frem, især i
Danmark. Allerede 1761 havde J. S. Sneedorf i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free