- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
512

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skarabæer (Stene) - Skarbek, Fryderyk Floryian - Skarbina, Franz - Skard, Matias Olsen - Skardo - Skarga, Piotr - Skarifikation - Skarifikator - Skarlagensfeber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammenfoldede Vinger. Polykrates’ berømte
Ring skal have været af denne Art.
H. A. K.

Skarbek [’skarbæk], Fryderyk Floryian,
Greve, polsk Statsmand og Forfatter, f. i Thorn
1792, d. i Warszawa 1866. S. blev i en ung
Alder Prof. i økonomiske Videnskaber ved
Warszawas Univ., var Medlem af den polske
Regering under Oprøret 1830—31; senere
forsonede han sig med det russ. Regimente og fik
en Del forsk. administrative Tillidsposter.
Foruden en Del nationaløkonomiske Skr skrev han
dels et Par vigtige Arbejder om Polens nyere
Historie: »Dzieje Księstwa Warszawskiego«
(»Storhertugdømmet Warszawas Historie«, 2
Bd, 1860) og »Polska za Al. I i Nikol. I (»Polen
under Alexander I og Nikolai I«, 1877), dels c.
25. dramatiske Frembringelser, af hvilke 13
1847 samledes under Titlen »Teatr Fryderyka
Skarbka«, dels ogsaa en Del Noveller og
Romaner, af hvilke den mest kendte, »Pan
Starosta« (»Herr Starosten«, 1820) var Polens første,
af god Iagttagelsesevne karakteriserede,
sædeskildrende Roman. Sin Selvbiografi gav han i
sine »Pamiiętniki« (»Erindringer«, 1878).
A. K.

Skarbina, Franz, tysk Maler, f. 24. Febr
1849 i Berlin, d. 18. Maj 1910. Han var udgaaet
fra Berlin-Akademiet (ved hvilket han 1888 selv
blev Professor), tog Menzel til Mønster og
uddannedes videre i Udlandet, særlig under
Paavirkning af belg. og fr. Naturalister
(Bastien-Lepage) og Impressionister. Hans lidt ugærede
og sensationelle Naturalisme vakte i Beg. dydig
Indignation i hans Fædreland (»Kortspillende
Bønder«, »Selvmorderen i Lighuset« [1878] o. l.);
de elegant malede Genrebilleder fra Empiretiden
forsonede lidt, og senere efter Opholdet i Paris
1885, hvor hans »Fader Jean Baptiste« gjorde
Furore, fik han Autoritet. Det er især som
Nutidsmaler, By- og Gadelivets Maler, S. har
vundet sit Navn, han er her spillevende,
»impressionistisk«. I Skildringer af det mondæne Liv i
Ostende (1881) karikerer Penselen lidt baade i
Farve og Menneskeskildring, men i
Boulevard-Billederne fra Paris, i Byscener fra Hamburg,
Berlin etc. er Grebet blevet sikkert.
Fremragende Arbejder, der ogsaa ved Emne har vundet
stor Popularitet, er Akvarellen »Et Blik fra
Kejserens Vindu« (1887, Vagtparaden trækker forbi,
og Folket tiljubler den gl Kejser, — et Slags
Pendant til Menzel’s »Kongens Afrejse«) og
»Frederik II paa Spadseretur i Sanssouci«. S.
har ogsaa med Held skildret Fiskernes og
Bøndernes Liv: »Fiskeauktion i Blankenberghe«
(1886), »Juleaften i Lustgarten« (1903), »Klinisk
Forelæsning« (1906), »Rokokokarneval« (1909)
etc. S. benytter sig meget, og med stor
Virtuositet, af Akvarel- og Gouacheteknikken. I Berlins
Nationalgaleri ses »Kniplerske fra Brügge«, i
Münchens ny Pinakotek »Bondegaard i
Picardiet«, i Hamburgs Kunsthalle »Hamburgsk
Gadeliv«. S. vandt ogsaa Navn som Illustrator,
Litograf og Raderer.
A. Hk.

Skard, Matias Olsen, norsk Skolemand,
Broder til ovenn. J. O. Skar, f. i Øyer 28. Maj
1846. Han blev Student 1868, var i mange Aar
Folkehøjskolelærer og Seminarlærer og
konstitueredes 1901 som Skoledirektør i Agder
Bispedømme; Afsked 1921. Han begyndte 1874 Overs.
af det ny Testamente fra Grundsproget til
Landsmaal, og fra 1882 af, da der i samme
Øjemed tildeltes Det norske Samlaget offentlig
Understøttelse, indtraadte han i den nedsatte
Komité; en væsentlig Del af dens Arbejde blev
udført af S. Han har leveret et Par
Sagaoversættelser og et betydeligt Antal spredte
pædagogiske Afh.; men særlig mærkes hans
skolehistoriske Arbejder: »Hovedpunkter i Skolens
Udvikling efter Reformationen« (1884), »Skolens
Historie« (1894; 3. Udg. 1912), »Skulesoga« (1894)
og »Jesuiterskolen« (1894). Desuden har han
udg. en stærkt benyttet »Nynorsk ordbok for
rettskriving og litteraturlesnad« (2. Udg. 1920).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Skardo (Kardo), By i den indobritiske
Vasalstat Kashmir, Hovedstad i Landskabet
Baltistan, ligger paa højre Bred af Indus, 2347 m
o. H., og har 18000 Indb. Byen forsvares af en
gl Fæstning, der ligger paa en Klippe, som
isoleret rager op over Dalsletten.
M. V.

Skarga, Piotr, polsk Præst, f. 1536 i
Grodziec, d. 27. Septbr 1612 i Krakov, var en
fremragende Prædikant. Han var rom.-kat. og
Jesuit, men virkede ivrigt for Union med den
gr. Kirke. Protestantismen bekæmpede han
derimod. En Prædikensamling af ham udgaves i
Leipzig 1840.
A. Th. J.

Skarifikation (lat.), hertil svarende
skarificere, er en kir. Operation bestaaende i, at
man fører ganske overfladiske, højst igennem
Huden ell. en Slimhinde gaaende, Snit paa
Legemets Overflade for enten at give Plads for
Udflaad af spændende Vædske ell. Blod, f. Eks.
ved Betændelser, ell. for at indføre et ell. andet
Middel gennem de fremkaldte fine Hudridser;
saaledes foretages S. for gennem den at
paaføre Vaccinesmitten. Man benytter sædvanlig en
alm, kir. Kniv ell. særlige Instrumenter
(Scarificateur), saaledes det til Blodkoppesætning
anvendte.
(E. A. T.). V. Sch.

Skarifikator benyttes undertiden som
Betegnelse for et harve- ell. grubberlignende
Redskab med dybtgaaende, knivdannede,
lodretstillede Tænder.
A. C-n.

Skarlagensfeber (Scarlatina) hører til den
Gruppe af de akutte Infektionssygdomme, der
alm. benævnes Børnesygdomme.
Modtageligheden for S. er dog ikke saa stor som for de
fleste andre Børnesygdomme, men ligesom disse
sikrer ogsaa S. som Regel den, der engang har
overstaaet den, for atter at angribes deraf.
Inkubationstiden er kun nogle faa Dage, højest en
Uges Tid, og Sygdommen begynder som Regel
pludselig med Opkastning, ondt i Halsen,
Hovedpine og alm. Febersymptomer. Allerede den
samme ell. senest flg. Dag bryder Udslættet
frem. Dette begynder paa Halsen og breder sig
herfra i Løbet af en Dagstid ned over Krop og
Ekstremiteter, medens Ansigtet i Reglen holder
sig frit. I nogle Tilfælde er Udslættet
(Eksantemet) stærkt udtalt, i andre svagere
fremtrædende og kan næsten mangle ell. være hurtig
forbigaaende. Det bestaar af smaa, livlig røde
Pletter, der ofte sidder saa tæt, at det ser ud, som
om Huden danner en eneste rød Flade,
Udslættet holder sig sjældent længe, bleger allerede af
efter 3—4 Dages Forløb. Samtidig er der Feber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free