- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
514

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skarpheðinn Njálsson - Skarpretter - Skarpsild - Skarpskytter - Skarreklit - Skarrid Sø - Skars Krudtværk - Skarv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ord og Handlinger. Skønt sædvanlig stilfærdig
var dog Kampen for ham som en Leg,
hvorunder han udfoldede den største Spændstighed
og Styrke; berømt er hans Spring paa den
glatte Is over Markarfljót, da han dræbte þráinn
Sigfússon. Ved Mörðr Valgarðsson’s Bagvaskeri
blev S. bevæget til at dræbe den ædle Höskuldr
Hvitanesgode, hvilket gav Anledning til
Branden paa Bergþórshvol, hvori S. tillige med sine
Brødre og Forældre omkom. (Litt.: B. Th.
Melsted
, »Islendinga saga«, II [1910]).
B. Th. M.

Skarpretter, Mestermand, Bøddel,
betegner den offentlig ansatte Person, hvem det
er overdraget at fuldbyrde ikendte Dødsdomme.
Navnet S. skriver sig fra Middelalderen, men
betegnede dengang kun den, der havde at
fuldbyrde Halshugning, medens andre Dødsdomme,
uærlige (Hængning) ell. kvalificerede (Partering,
Stejling), fuldbyrdedes af Bøddelen, der var
S.’s underordnede. Medens Bøddelen var en af
Samfundet udstødt og ringeagtet Person,
hvilede Vanære ikke paa S., der ikke som hin
havde at berøre den domfældtes Legeme før
ell. efter Fuldbyrdelsen, men kun at bringe
Dommen til Udførelse, hvorefter det videre
fornødne foretoges af hans Medhjælpere; faktisk
maatte dog ogsaa S. finde sig i store
Ydmygelser: man nægtede ham Borgerret, han skulde
bære særlig Dragt, indtage bestemt Plads i
Kirke, Kro og ved offentlige Fester, og
efterhaanden benyttes S. og Bøddel i samme Bet., idet
den samme Person udførte de forsk. Hverv. S.
dannede et særligt Lav, hvis Mesterstykke var
Afhuggen af et Menneskehoved med eet Hug;
for at uddanne sig hertil maatte Lærlingen i
Aarevis øve sig paa alle Slags Dyr. Hver By og
hvert Herred havde opr. sin S., men
efterhaanden smeltedes større og større Landsdele
sammen til at holde fælles S., og Lønnen, som
tidligere udrededes til den lokale S., henh. af
Købstædernes Indbyggere og Bønder og Husmænd
paa Landet, udlignedes paa Stiftets samtlige
Købstæder. Desuden fik S. for hver Eksekution
Betaling efter faste Takster af den Jurisdiktions
Sigt- og Sagefaldskasse, som havde rekvireret
Eksekutionen. En Takstbestemmelse af 8. Marts
1698 bestemmer i saa Henseende blandt andet
følgende:
For et Hoved med Sværd at afhugge10Rdl.
For et Hoved med Økse at afhugge8—
For en Haand ell. Fingre at afhugge4
For et Hoved og en Haand at sætte paa Stejle, for hver 2 Rdl., er4
For En at hænge10
For En at slaa Arme og Ben i Stykker paa og lægge paa Stejle14
For En at partere og lægge paa Stejle12
For hvert Knib med gloende Tænger2
For at piskes ud af Byen7
For at brænde en Krop10
For Paskiller ell. andet desl. at brænde3

o. s. v. Det tilføjes endvidere: »Gryder ell.
Kedler, Tænger, Brændemærker, Blokke, Økser,
Pæle, Stejle, Søm, Sluffer med tilhørende
Heste, Tavl, Strikker o. a. desl. Instrumenter
forskaffer S. sig selv af den sædvanlige aarlige Løn«.
— S., som tidligere beskikkedes af Stiftamtet, er
fra 1. Apr. 1806 i Danmark en af
Justitsministeriet ansat Bestillingsmand, der fungerer for
hele Landet og lønnes af Statskassen.
A. Gl.

Skarpsild (norsk), d. s. s. Brisling, se Sild.

Skarpskytter var udvalgte Folk, der
modtog en særlig Uddannelse i Skydning og
Afstandsbedømmelse. De fordeltes i Reglen til
Kompagnierne, men samledes undertiden i
selvstændige Kompagnier og større Enheder. Deres
Hovedopgaver var den »lille Krig« og den spredte
Fægtning. — Ved Fodfolkets ensartede
Uddannelse bortfaldt S., men kaldtes atter til Live i
Stillingskrigen under Verdenskrigen; de
benævnedes nu Snigskytter, og deres Opgave var
fra Skydeskaar ell. andre dækkede
Standpladser at beskyde enhver Fjende, der gjorde sig
skyldig i uforsigtig Blottelse; Teleskop og
Periskop anvendtes hyppig.
(B. P. B.). E. C.

Skarreklit, se Bolbjerg.

Skarrid Sø (Skarrit), en 206 ha stor Indsø i
det nordvestlige Sjælland (Holbæk Amt,
Skippinge Herred) ved Jyderup Station. Søen, der
ligger c. 19 m o. H. og mod Syd har Afløb til
Halleby Aa, er en af Danmarks skønneste Søer,
omgiven af stærkt bakkede Partier og næsten
helt omkranset lige til Bredderne af store
Skove som Stokkebjerg, Bjergsted, Regstrup og
Astrup Skove. Søen hører hovedsagelig til
Holmstrup og Bjergsted Sogne, og kun med en
mindre Del til Jyderup Sogn. Ved dens nordlige
Bred ligger det fredlyste Voldsted
Skarsholm (Skarridsholm); Borgen blev vistnok
allerede nedlagt under Dronning Margrete.
(H. W.). M. S.

Skars Krudtværk, et den norske Armés
Artilleri tilhørende Krudtværk i Maridalen straks
N. f. Oslo. Krudtværket blev nedlagt 1898 og
nærmest foregaaende Aar, idet Bedriften lidt
efter lidt overførtes til den nyoprettede
Patronfabrik Raufoss (s. d.). Nu benyttes Bygningerne
ofte om Vinteren ved Garnisonens
Vinterøvelser.
(P. N.). M. H.

Skarv (Phalacrocorax, Graculus) kaldes en
Slægt af de Aarefodede (Steganopodes)
med c. 40 Arter udbredte over en stor Del
af Kloden. Det er store Fugle med meget
lang Hals, langstrakt Krop og korte Fødder,
hvis 4 Tæer alle er forenede med
Svømmehud. Næbbet er langt og tyndt, Overnæbbet i
Spidsen forsynet med en stærkt nedadbøjet
Krog. Vingerne er forholdsvis korte, naar kun
til Roden af den kileformede Hale, der
bestaar af lange, meget stive Fjer. Farverne
er hos mange Arter pragtfulde. I Nordeuropa
findes 2 Arter. — S. (Aalekrage, Aaletyv,
Kormor an [af lat. corvus marinus], norsk:
Storskarv, Hvidlaaring (Ph. carbo L.), en anselig:
Fugl saa stor som en Kalkunhøne, sort af Farve
med grøn Metalglans, med nøgne, gule Mundvige
og Strube, hvide Kinder og i Pragtdragten (om
Vinteren) med en hvid Plet paa Udsiden af
Laaret og lange hvide Fjer paa Hoved og, Hals. De
unge Fugle er brunlige paa Undersiden. S.
bebor en Del af Europa, Asien og Nordamerika,
lever overalt i Nærheden af Havet ell. ved store
Søer. I Norge yngler den langs hele Vestkysten,
særlig i stort Tal Nord paa, oftest kolonivis paa
Fjelde mod Havet ell. paa Skær. I Danmark var
den til omkr. Midten af 19. Aarh. en ret alm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free