- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
515

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skarv - Skarzewy - Skarø - Skarøkse - Skate - Skatkammerafdragsfonden - Skatkammerfonden - Skatkammerkansler - Skatkammerkollegiet - Skatkammerveksel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fugl, der kolonivis ynglede i Skove rundt om i
Landet, men overalt blev udryddet. Enkelte
træffes dog stadig i de danske Farvande,
saaledes i Limfjorden, i Kattegat (omkr. Samsø)
og i Langelandsbæltet. S. yngler paa stejle
Klipper, Skær ell. i høje Træer, bygger en stor fast
Rede, der
indeholder 3—4 ret
smaa,
smudsiggrønne Æg med
en ru Skal. Om
Natten hviler
den sig paa lgn.
Steder, siddende
opret med
hængende Vinger,
medens den om
Dagen færdes
paa Søen paa
Fiskefangst; den
fanger Fiskene
svømmende
under Vandet med
uhyre
Behændighed og
Hurtighed og gemmer
dem, den ikke
straks kan
fortære, i den
stærkt
udvidelige Strubepose.
S. saavel som flere af dens Slægtninge
kan afrettes til Fiskefangst: Fuglen faar
herunder en Metalring om Halsen, sættes ud i
Vandet, hvor den dykker og fanger en Fisk,
som den bringer tilbage til sin Herre; sluge
Fisken kan den ikke p. Gr. a. Ringen; i
England har dette tidligere været drevet som Sport,
i Kina er det en alm. Maade at fiske paa. S. er
overordentlig graadige Fugle, hvorfor de regnes
som meget skadelige for Fiskerierne; de Træer,
hvor de bygger i Kolonier, ødelægges af
Fuglenes Skarn, hvorfor de ogsaa af den Grund
udryddes. Skindet med Dunene paa leverer et fint
Pelsværk. — Topskarven (Ph. cristatus
Gunn.) adskiller sig fra foregaaende ved at
være langt mindre og ved i Pragtdragten at
have en Fjertop paa Issen, ligner den i øvrigt
i Ydre og Levevis. Den bebor en stor Del af
Europa’s Kyster, træffes fra Færøerne og det
nordlige Norge ned til Portugal. I Norge yngler
den langs det meste af Kysten ofte i Selskab
med dens større Slægtning, i Danmark er den
kun truffen enkelte Gange. — En nærstaaende
Slægt er Slangehalsfuglene (Plotus
anhinga
) med en ganske overordentlig lang Hals
og lige, spidst Næb. 4 Arter findes i de tropiske
Egne paa begge Halvkugler.
O. H.

Skarv (Phalacrocorax Carbo).
Skarv (Phalacrocorax Carbo).


Skarzewy [ska’rзævy], Schöneck, By i
polsk Vojvodi Pomorze, ligger 34 km SSV. f.
Danzig ved Wetcisa (Fitze). 3500 Indb.
Jernstøberi, Savmøller.
N. H. J.

Skarø (Skaarø), lille Ø. S. f. Fyn og V. f.
Taasinge, hørende til Svendborg Amt, Sunds
Herred, Drejø Sogn (se VI, S. 415); den er
189 ha, med for det meste jævne, lermuldede
Jorder; højeste Punkt er Vesterbjerg, 9 m. Paa
Øen ligger Skarø By med Kapel, Mølle og
Mejeri, og paa dens Nordkyst er der en
Skibsbro.
M. S.

Skarøkse, Økse med krumt Blad, hvis Æg
staar paa tværs af Skaftet, bruges navnlig til at
glatte plane ell. krumme liggende Flader,
f. Eks. Oversiden af oplagte Bjælker i en
Etageadskillelse, under hvilket Arbejde Tømreren
gaar oven paa Bjælkerne.
(F. W.). D. H. B.

Skate (norsk), d. s. s. Skade, se Rokker.

Skatkammerafdragsfonden oprettedes ved
Frd. af 8. Apr 1808 og slutter sig til den 1803
oprettede Skatkammerfond. Ligesom denne
havde den ny Fond til Formaal at skaffe Midlerne
til Veje til ekstraordinære Militærudgifter, og
dens Indtægter tilvejebragtes ved Forhøjelse af
forsk. bestaaende Skatter og Afgifter (se
Skatkammerfonden).
C. T.

Skatkammerfonden, der havde sin særlige
Bestyrelse og sit særlige Regnskab, oprettedes
21. Oktbr 1803 med det Formaal at skaffe
Midlerne til ekstraordinære Militærudgifter.
Fondens Midler tilvejebragtes væsentlig ved
Forhøjelse af bestaaende Skatter og Afgifter
(navnlig Told, Stempelafgifter og Sportler). Fonden
ophævedes endelig 1813, idet de til samme
henlagte Skatter fremtidig blev slaaede sammen
med de Skatter, hvoraf de udgjorde en Del.
C. T.

Skatkammerkansler, se exchequer.

Skatkammerkollegiet. Ved
Provinsialordinans af 4. Novbr 1660 indførtes i Danmark
Kollegialsystemet. Under det saakaldte
Skatkammerkollegium (ogsaa kaldet Kammerkollegiet),
hvis øverste Chef var Rigsskatmesteren,
henlagdes Bestyrelsen af Krongodset og af Statens
Finansvæsen, dog med Undtagelse af Sundtolden
og de milit. Udgifter. 1680 bortfaldt S.,
saaledes at Kasseforretningerne udskiltes og
henlagdes under Zahlkammeret, medens
Forretningerne i øvrigt overgik til Rentekammeret (s. d.).
C. T.

Skatkammerveksel (eng. Treasury bill, fr.
Bon de trésor), en af Staten udstedt kort
Gældsforpligtelse, der enten løber med en forud
fastsat Rente ell. diskonteres paa lgn. Maade som
Handelsveksler. S., der har været kendt langt
tilbage i Tiden (i England indførtes de
saaledes under Vilhelm III til Afløsning af de endnu
ældre Orders of Payment), er i en Række
Lande den alm. Form for Statens flydende Gæld.
For at S. ikke skal skabe en Konkurrence til
Centralbankens Pengesedler, lyder de oftest —
dog ikke altid, jfr. de ndf. nævnte danske
Kredit- og Statsbeviser — paa store Beløb. Men
i øvrigt kan Udgivelsen foregaa paa højst forsk.
Maade. Det kan saaledes forud være fastsat, paa
hvilke Vilkaar Overtagelsen skal finde Sted, ell.
Staten kan lade de interesserede (mest Banker
og Forsikringsselskaber samt andre
Pengeinstitutter) indgive Tilbud og saa akceptere de
fordelagtigste. Løbetiden vil som Regel højst være
fastsat til et Aar, oftest kortere, f. Eks. 3 ell. 6
Maaneder. Her i Landet har Udstedelse af S.
tidligere kun lejlighedsvis fundet Sted. 1848—51,
1864, 1866 og 1870 udstedtes saakaldte
Kreditbeviser, der bar en Rente af 1—1 1/3 Skilling pr.
100 Rdl. pr. Dag, 1909 optoges et etaarigt
Veksellaan paa 21 Mill. frc. og 1914 udstedtes etaarige
Statsbeviser til 5 % Rente. Men ved Lov af 20.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free