Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skatkammerveksel - Skatol (Møbel) - Skatol (kemisk Stof) - Skattebevillingsret - Skatteborgerforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Decbr 1924 om Valutaforanstaltninger blev der
— foreløbig dog kun forsøgsvis for et Tidsrum
af 2 Aar — givet Finansministeren en alm.
Bemyndigelse til at udstede Skatkammerbeviser,
løbende i 3 ell. 6 Maaneder, for saa vidt der i
Løbet af et Finansaar kræves Midler til
Afholdelse af løbende Udgifter, hvortil budgetterede
Statsindtægter ikke haves rede. Det samlede
Paalydende af de til enhver Tid i Omløb
værende Beviser maa ikke overstige 50 Mill. Kr.
Denne Bemyndigelse benyttede
Finansministeren sig første Gang af i Maj 1925.
J. Th.
Skatol [alm. sja’tål’], af middelaldersk Latin
scatula, betød opr. et Gemme for Penge og
Værdisager, gik derfra over til at betyde
Regenters Partikulær kasse, og i Tyskland kunde de
Kilder, hvorfra dens Indtægter flød, kaldes
derefter: Skatolbyer, Skatolgaarde,
Skatolbønder. Dette Gemme fik
Møbelform, forsynedes med Skuffer og Lukker ofte
med hemmelig Aflaasning, kombineredes med et
Bord og forfærdigedes med buet ell. skraa Klap
til at slaa ned ell. en Plade til at drage ud, saa
at det blev et Skrivemøbel. Saaledes fandtes det
under Navnet S. i Tyskland og Danmark fra 17.
Aarh.’s Midte; i Frankrig hed det bureau. Senere
blev S. kombineret med Dragkisten som
Underdel, og i 18. Aarh. øgedes det med en høj
Opsats, lukket med Døre og forsynet med Skuffer.
Denne Form for S. stammer fra Flandern ell.
Holland, men blev aldrig synderlig alm. i
Frankrig. I Danmark fandtes S. i begge Former, den
første i Frederik IV’s Tid, den sidste senere, og
voksede op til enorme monumentale Møbler
undertiden med Glasdøre for en Udstilling af
Husets Sølvsager, Glas og Porcelæn. Det blev i
Danmark og Norge Stuens fornemste Møbel, et
Familiestykke, holdt højt i Ære. En senere Form
for S. er Sekretæren, hvis Skatolindretning
har en lodret Klap, som nedslaaet tjener til
Skrivebord, og har Skuffer i Underdelen. Gaar
disse op til Møblets fulde Højde, hedder det en
Chiffoniere.
(Bernh. O.). J. O.
Skatol, β-Metylindol, C8H6(CH3)N, dannes
samtidig med Indol ved Smeltning af
Æggehvidestoffer med Kaliumhydroxyd eller ved de
nævnte Stoffers Forraadnelse. Det findes i
Menneskets Fæces og i Duftstoffet Zibeth, der
indeholder 0,1 % S. S. danner hvide Blade af
fækalagtig Lugt, smelter ved 95° og koger ved
266°. Kunstig fremstilles det paa forsk. Maade,
hyppigst ved Ophedning af Fenylhydrazin og
Propionaldehyd med Zinkklorid ell.
Kuproklorid. Det anvendes til Fremstilling af Duftstoffer.
(O. C.). S. P.
Skattebevillingsret. Under Middelalderens
Stænderforfatninger var det Regel, at Statens
Udgifter bestredes ved Hjælp af Fyrstens
Indtægter af Domæner og Regaler. For saa vidt
disse Indtægter, navnlig under ekstraordinære
Forhold som Krige o. l., ikke strakte til, maatte
Fyrsten henvende sig til Stænderne, som da
bevilgede Skatter til bestemte Formaal,
hvormed ofte fulgte en Ret for Stænderne til at
kontrolere Skatternes Anvendelse. Den videre
Udvikling af Bevillingsretten var meget forsk.
i Storbritannien og i Fastlandets Stater. I
Storbritannien tilkæmpede Folket sig S. ved magna
charta, der fraset nogle fast begrænsede Skatter
fastslog som Grundsætning, at ingen Skat kunde
opkræves nisi per commune concilium regni
nostri. Parlamentets S., der finder sit
Tyngdepunkt i Underhuset, giver dog paa forsk.
Tidspunkter Anledning til skarpe Stridigheder
mellem Krone og Parlament og slaas først endelig
fast ved Declaration of rights (1689). Af Bet. for
S.’s Omfang i Storbritannien er navnlig
Dannelsen af Consolidated Fund (se Budget),
hvortil er henlagt meget betydelige Indtægter
(navnlig Tolden og Forbrugsafgifterne). Kun
den Del af Statsindtægterne, der ikke henhører
under det nævnte Fond, er Genstand for de
aarlige Bevillinger fra Parlamentets Side. Siden
1911 har Overhuset slet intet Veto mere i
Spørgsmaal om Skattebevillinger; om en Lov er
en finansiel Lov, afgøres af Underhusets
Formand.
I Fastlandets Stater gaar Stændernes S.
væsentlig tabt under de enevældige Konger, der
er Eneherrer over Statens Finansvæsen.
Saaledes regerer Monarken i Frankrig uden
Medvirkning fra Stændernes Side i Tidsrummet
1614—1789. Men under Revolutionen, da tredie
Stand har konstitueret sig som
Nationalforsamling, fastslaar denne den lovgivende
Forsamlings S. Den belg. Forfatning af 1831
bestemmer, hvad allerede ved Praksis var gældende
i Frankrig, at alle Statens Indtægter og
Udgifter skulde opføres paa de aarlige Budgetter, og
denne Grundsætning er trængt igennem i de
fleste konstitutionelle Stater. Bet. heraf kan for
Skatternes Vedk. være forskellige. Medens det i
Frankrig er Embedsmænd forbudt at opkræve
Skatter, som ikke er bevilgede af Kamrene, er
det i Preussen og en Række tyske Stater en
Grundsætning, at bestaaende Skatter kan
opkræves, indtil de ophæves ved Lov. Den
nugældende danske Grundlov indeholder den
Bestemmelse (§ 46), at ingen Skat maa paalægges,
forandres ell. ophæves uden ved Lov og (§ 48),
at Skatterne ikke maa opkræves, forinden
Finansloven er vedtaget. Den norske Grundlovs
§ 75 foreskriver, at det tilkommer Stortinget at
paalægge Skatter, men at disse ikke gælder
længere end til 1. Apr. Aaret efter, at et nyt
ordentligt Storting er sammentraadt,
medmindre de af dette udtrykkelig fornyes.
I Statsretten er den Mening gjort gældende,
at den aarlige S. i sig modsætningsvis skulde
indeslutte en Skattenægtelsesret, der var at
betragte som et konstitutionelt Magtmiddel i den
lovgivende Forsamlings Haand, men denne
Skattenægtelsesret over for bestaaende Skatter
bestrides af ansete Statsretslærde.
(C. T.). K. B.
Skatteborgerforeninger. I den nyeste Tid
er der til Dels under Paavirkning af det
parlamentariske Styresæt og den deraf fremkaldte
vældige Udvidelse af Statens og Kommunernes
Virksomhed, foregaaet en voldsom Stigning i de
offentlige Udgifter og i Skatterne, der i mange
Lande er blevet saa høje, at de virker
meget trykkende og rummer en alvorlig
Fare for den private Opsparing og
Virkelyst. Dette har givet Stødet til Oprettelse
af særlige Organisationer (i Danmark
Skatteborgerforeninger), i der søger at modarbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
