Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skatteborgerforeninger - Skattedepartement - Skattefod - Skattefoged - Skatteforpagter - Skattefrihed - Skattekonge - Skattekontor - Skattekreds - Skattekundgørelse - Skatteligning - Skattelove - Skattenægtelse - Skatteopkræver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Stigning ved at fremkalde større
Økonomi i saavel Statens som Kommunernes
Husholdning, bl. a. ved en Forenkling af den
offentlige Administration. I denne Hensigt har S., ofte
støttet af Pressen, gjort et stort finansielt
Oplysningsarbejde og søgt at paavise, paa hvilke
Forvaltningsomraader Besparelser kan finde
Sted; undertiden er herom sket Henstillinger til
de offentlige Myndigheder. S. er først opstaaet
i de angelsachsiske Stater. Saaledes stiftedes i
England under Medvirkning af Bladkongen Lord
Rothermere The anti-vaste-league, der har
bidraget til Oprettelse af den berømte
»Geddeskomité«, og i U. S. A. er oprettet en
Studieinstitution The Institute for Government Research,
der med offentlig Sparsommelighed som Maal
samarbejder med The United States
Budget Bureau. Fra de angelsachsiske Stater har
S. bredt sig til mange andre Lande, saaledes at
man til en vis Grad kan tale om en
international Bevægelse. Fælles for Foreningernes
Program, der varierer noget efter de stedlige
Forhold, er det, at de ikke tilhører noget bestemt
politisk Parti, men søger Tilslutning hos
Medlemmer af alle Partier. S. bestaar bl. a. i
Storbritannien, U. S. A., Kanada, Australien, Ny
Zeeland, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Den
sv. »Skattebetalarnas Forening« stiftedes 31.
Marts 1921, den danske S. 14. Septbr s. A. Den
sidstnævnte Forening, hvis to første Formænd
var Apoteker Scheel og Prof. Berlin, virker bl.
a. ved Afholdelsen af Møder og Udgivelsen af
et Tidsskrift »Skatteborgeren«. Foreningen har
fundet stærk Tilslutning og er efterfulgt af en
Række lokale Foreninger af samme Art.
C. T.
Skattedepartement kaldes det Departement
under Finansministeriet, der behandler Sager
vedrørende Grundskyld, Ejendomsskyld,
Formue- og Indkomstskat til Staten, Arve- og
Skifteafgifter, Retssportler, Stempelafgift,
Børsskat, Forlystelsesskat, Motorvognafgift og
enkelte mindre betydelige Afgifter samt endvidere
Sager vedrørende Klasselotteriet. De øvrige
Skatter og Afgifter til Staten hører under
Departementet for Told- og Forbrugsafgifterne.
Begge Departementer har f. T. samme Chef,
der benævnes Generaldirektør for
Skattevæsenet.
P. J. J.
Skattefod angiver ved Indkomst ell.
Formueskatten den gennemsnitlige Procentdel, som
Skatteydernes samlede Skat udgør af deres
samlede Indtægt ell. Formue.
C. T.
Skattefoged benævnes i nogle norske Byer
(Oslo, Drammen, Stavanger, Bergen, Aalesund
og Trondhjem) den Embedsmand, til hvem
Skatteopkrævningen er henlagt. Ogsaa de
Oppebørselsbetjente i Landdistrikterne (en i hvert
Fylke), som opr. blev kaldt Amtskasserere (s.
d.). benævnes nu S.
K. Ø.
Skatteforpagter, se Skatteopkrævning.
Skattefrihed som Begunstigelse for de
privilegerede Stænder (navnlig Adel og
Gejstlighed) kendtes ikke alene i Oldtiden og i
Middelalderen, men lige ned til 19. Aarh. S. var for
Adelens Vedkommende opr. et Vederlag for
Pligt til at gøre personlig Krigstjeneste, men
bibeholdtes ofte længe efter denne særlige Pligts
Ophør. Størst praktisk Bet. havde den nævnte
Frihed m. H. t. Beskatningen af Jorden (se
Hartkorn og Tiende). Den privilegerede
S. blev i de fleste Lande allerede stærkt
begrænset under det oplyste Enevælde og er under de
konstitutionelle Forfatninger for største Delen
bortfaldet (hyppigst dog mod hel ell. delvis
Kapitalerstatning). I de moderne civiliserede
Stater er det nu fastslaaet som alm. Regel, at
Undersaatterne betaler Skat uden Hensyn til
Stand ell. Klasse. Derimod anerkender man nu
S. af en helt anden Art af Hensyn til Personers
ringe Skatteevne. Nævnes maa her navnlig
Princippet om, at Eksistensminimet bør være frit, og
ofte tillægger man det her Bet., om vedk.
Skatteborger kun er Selvforsørger ell. tillige
forsørger Andre. Endvidere tilstaas ofte S. for
velgørende ell. almennyttige Institutioner, for
Staten over for Kommunerne og Kommunerne over
for Staten, dog ikke naar de offentlige Samfund
optræder som private Erhvervsdrivende. Frihed
for at betale Skat tilkommer desuden ofte
Kongen og Medlemmer af det kgl. Hus, fremmede
Magters Gesandtskaber og Konsularembedsmænd.
Størst Bet. har Skattefrihed over for Indkomst-
og Formueskatten, til Dels ogsaa m. H. t.
Ejendomsskatterne.
C. T.
Skattekonge, se Lensvæsen, S. 664.
Skattekontor. 1861 oprettedes et under
Kbhvn’s Magistrat hørende særligt S., der
overtog det hele Beskatnings- og Afgiftsvæsen
efter Magistratens nærmere Bestemmelse. Dette
Kontor bortfaldt, da der 1887 i Spidsen for de
nævnte Forretninger ansattes en
Skatteinspektør, der fra 1898 afløstes af en Skattedirektør.
Herefter henhører Kbhvn’s Skattevæsen under
Skattedirektoratet.
C. T.
Skattekreds. I H. t. Lov om Indkomst- og
Formueskat til Staten 15. Maj 1903 § 18 blev
Landet m. H. t. Paaligning af den nævnte Skat
inddelt i Skattekredse, hvilken Ordning er
opretholdt ved den senere Lovgivning, jfr nuv.
Lov 10. Apr. 1922 § 18. Det er
Finansministeren, der foretager Inddelingen, og m. H. t.
Maaden, hvorpaa den skal gennemføres, er det
kun bestemt, at ingen Kommune (ɔ: Købstad-
ell. Sognekommune) maa deles mellem flere
Skattekredse, og at ingen Skattekreds, bortset
fra et særligt Tilfælde, maa strække sig ind i
fl. Amtsraadskredse. De fleste S. omfatter
baade Købstad og Land; København og
Frederiksberg udgør hver én S. Den opr. Inddeling
findes i Bek. 30. Septbr 1903, der imidlertid
senere paa forsk. Punkter er ændret. Det
samlede Antal Skattekredse er 83.
P. J. J.
Skattekundgørelse kaldes i Norge den af
Kongen udfærdigede Kundgørelse om
Skattepaalæg, som er besluttet af Stortinget. S. gælder
kun for Budgetterminen, da Grl.’s § 75 a ikke
tillader, at Skatter til Staten paalægges udover
denne.
K. Ø.
Skatteligning, se Ligning.
Skattelove, se Skatter.
Skattenægtelse, se Skattebevillingsret.
Skatteopkræver, i Norge en under
Skattefogeden staaende Tjenestemand, som besørger
Skatteopkrævningen i enkelte mindre Byer.
Ogsaa paa Landet antages undertiden særskilt S.
i Lensmandens Sted.
K. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
