- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sktter og Afgifter (Danske Skatter)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hidtil kun havde benyttet under ekstraordinære
Forhold som f. Eks. Krig, blev et fast Led i dens
Beskatning for bedre at kunne afpasse denne
efter Borgernes Skatteevne. I denne Hensigt
indførtes bl. a. en Progression, opr. maadeholden
(fra 1,3 til 2,5 %), men senere voldsomt forøget,
og som efter den nugældende Lov af 10. Apr.
1922 stiger fra 0,4 indtil 25 %. Desuden lettedes
Skattetrykket nedad paa anden Vis, bl. a. ved
et skattefrit Indtægtsminimum samt forsk.
Fradrag ved Beregningen af den skattepligtige
Indtægt, der navnlig er til Fordel for
Smaaindtægter. Til Indkomstskatten knyttedes ved Lov af
15. Maj 1903 en Formueskat, der opr. var
proportional, men senere ligesom Indkomstskatten er
gjort stærkt progressiv, stigende efter førnævnte
Lov fra 0,65 til 16 ‰. Skattetrykket paa
Formueindtægter forøges yderligere ved en
progressiv Skat paa Aktieselskaber, der efter Lov
af 10. Apr. 1922 kan stige fra 7 til 20 %. Baade
Formueskatten og Aktieselskabsbeskatningen har
midlertidig været endnu højere. Under
Verdenskrigen indførtes en Merindkomstskat, der til
Forudsætning havde de vældige
Krigskonjunkturer, og som senere er bortfalden.

Karakteristisk for den danske
Toldlovgivning er det, at den allerede ved Forordn. af 1.
Febr. 1797 slog ind paa en mere frihandelsvenlig
Retning, der senere næsten helt igennem er
fulgt lige ned til Nutiden og har været
upaavirket af den stærke protektionistiske Bevægelse,
der udgik fra Tyskland og Østerrig i Slutn. af
1870’erne og efterhaanden er trængt igennem i
de fleste europ. Stater. Saaledes bibeholdt vor
Toldlov af 5. Maj 1908 den allerede tidligere
indførte Skattefrihed for Landbrugsprodukter og
formindskede samtidig Beskyttelsen for
Industrivarer med gennemgaaende 15—20 %. Andre
Hovedpunkter i ovenn. Toldlov var det, at
Vægtprincippet bibeholdtes, at Tolden nedsattes for
Raa- og Hjælpestoffer, hvorved Industrien fik
Erstatning for Tab i Beskyttelse, og at Skatten
lettedes for de brede Forbrugsartikler, men
forøgedes for Luksusvarer. Den til 1916 fastsatte
alm. Toldrevision maatte opgives p. Gr. a.
Verdenskrigen. Dog er den forøgede
Luksusbeskatning, der fandt Udtryk i Toldloven af 5. Maj
1908, videreført gennem senere, fra først af
midlertidige Love, hvis Indhold dog for største
Delen er optaget i den nugældende Toldlov af
29. Marts 1924, der desuden har gennemført
forsk. toldtekniske Forbedringer og udvidet
Værditolden ret betydeligt.

Af de indenlandske Forbrugsafgifter
er Brændevinsafgiften ældst. Til denne
sluttede sig efterhaanden en Rk. ligeartede Skatter:
Roesukkerafgiften af 1873, Ølskatten af 1891 og
i vort Aarh. Skatter paa Tobak, Chokolade og
Sukkervarer samtidig med, at de tidligere
Skatter paa Øl og Brændevin forøgedes, navnlig
under Verdenskrigen, hvorhos Produktionen
reguleredes. For Brændevinens Vedk. betød
Skatteforhøjelsen en Mangedobling af den tidligere
lave Skat, og vi hører nu paa dette Omraade
ved Siden af England og Holland til de højest
beskattende Lande i Europa. Skatteforhøjelsen
bragte Forbruget meget stærkt ned. Der tilkom
ogsaa andre med fornævnte beslægtede Afgifter,
saaledes Forlystelsesskatten af 1911, Kafé- og
Restaurationsskatten af 1922 samt Skatter paa
Automobiler, Lystfartøjer, Hestevæddeløb,
Smykker m. m. Som det vil ses, har den indenlandske
Forbrugs- og Luksusbeskatning faaet en meget
stor Udvidelse i det 20. Aarh., saaledes at den
nu, næst Indkomst- og Formueskatten, er den
finansielt mest betydende Skattegruppe. For fl.
af de nævnte Skatter finder en Deling Sted
mellem Staten og Kommunerne.

Den danske Arveskat, der opr. var en
lille, gebyragtig Afgift, har ved en Rk. gradvise
Udvidelser, ikke mindst i vort Aarh., faaet sin
nuv. Skikkelse, og har i god Overensstemmelse
med moderne Skatteprincipper navnlig til
Formaal at forøge Skattetrykket paa de bemidlede
Samfundsklasser. Af Interesse i saa Henseende
er navnlig den i 1908 indførte, senere forøgede
Progression efter Arveloddernes Størrelse.
Arveskatten er desuden gradueret efter
Slægtskabsgrad, og i Henhold til den nugældende Lov af 10.
Apr. 1922 delt i 4 Klasser, saaledes at den laveste
og højeste Sats i henh. 1. og 4. Klasse udgør 0,5
og 32 %. Arveafgiften er ved nysnævnte Lov
blevet suppleret med en Skat paa Livsgaver til
nære Slægtninge. Af Omsætningsskatter i
levende Live har vi fra gl Tid en meget omfattende
Stempelskat samt den i 1915 indførte Børsskat
paa Aktier efter Salgsværdi.

Der er i det 20. Aarh. sket store
Forskydninger mellem de enkelte Statsskatter. Indtil
Skattelovene af 1903 steg Forbrugsafgifterne
stærkere end de direke Skatter, der kun hvilede paa
faste Ejendomme. Efter de nævnte Loves
Ikrafttræden, da Indkomst- og Formueskatten endnu
var lav, paafulgte en Tid, hvor direkte og
indirekte Skatter voksede omtrent lige hurtigt. Et
Vendepunkt danner Toldloven af 1908, som satte
Toldindtægterne ned, og nu synker Vægtskaalen
til Fordel for de direkte Skatter, navnlig
Indkomst- og Formueskatten, der nød godt baade
af Konjunkturerne og Skatteforhøjelser. Og
denne Bevægelse fortsattes med voldsomt
forøget Styrke under Verdenskrigen.
Højdepunktet naaede Indkomst- og Formueskatten i
Finansaarene 1919—20 og 1920—21, da de med
Merindkomstskatten indbragte henh. 325 og 301
Mill. Kr., mod kun 18 Mill. Kr. i 1913—14, altsaa
en Mangedobling i Løbet af et ganske kort
Tidsrum. Efter 1920—21 paafulgte en ret stærk
Nedgang. Ogsaa de indenlandske Forbrugsafgifter
steg stærkt i Krigs- og Efterkrigsaarene.
Toldindtægterne derimod bevægede sig efter andre
Love, sank under Krigen for atter at stige, da
den internationale Handel efter Verdensfredens
Genoprettelse igen fik fri Bane. Af
Omsætningsskatterne har Stempelskatten og Arveskatten i
det Store og Hele givet et voksende Udbytte,
medens Børsskatten, stærkt paavirket af
Lovforandringer og Konjunkturer, udviser voldsomme
Svingninger. De samlede Statsskatter udgjorde
i 1901—02 62 Mill. Kr., steg til 102 Mill. Kr. i
1913—14 og 575 Mill. Kr. i 1919—20 for atter at
dale til 398 Mill. Kr. i 1922—23. Stigningen i
Skatteudbyttet, der i væsentlig Grad skyldes
Skattelovgivningens Udvidelse og Forhøjelser, er
langt større end Tilvæksten i Folketal og
Prisniveau.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free