- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sktter og Afgifter (Danske Skatter) - Skatter og Afgifter (Norske Skatter)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De danske Kommuneskatter hviler i
Hovedsagen paa faste Ejendomme og paa personlig
Indtægt, begge Slags Skatter er væsentlig
forandrede ved Lovgivningen af 15. Maj 1903.

For Ejendomsskatternes Vedk. var det
navnlig af Bet., at Sogne- og Amtskommunernes
Hartkornsskatter ombyttedes med en
Ejendomsskyld, der skulde være fuldt gennemført 1925. I
Byerne bibeholdtes vel de gl. Ejendomsskatter,
men samtidig gav man Kommunerne Ret til i
egen Interesse at opkræve en Ejendomsskyld,
der i det væsentlige var bestemt til at udgøre
Forskellen mellem Statens i 1903 ophævede
Bygningsafgift og den nye mindre
udbyttegivende Ejendomsskyld. Nævnes bør det, at
Bevægelsen til Gunst for Grundskylden ogsaa har
taget Sigte paa den kommunale Beskatning. Dette
har bl. a. fundet Udtryk i en af Københavns
Kommunalbestyrelse vedtaget Resol. og i
Ministeriet Stauning’s Lovforslag af 1924 om de
kommunale Ejendomsskatter.

M. H. t. Reformerne af Kommunernes
personlige Skatter er nogle af mere alm. Karakter.
Hertil hører den mellemkommunale Beskatning,
der giver Erhvervskommunerne Andel i
Skatteudbyttet, og Nybeskatning af Aktieselskaber m.
m. Om de enkelte Kommuners Skatteforhold
efter Lovgivningen af 1903 bemærkes flg. I
Kbhvn bestod i Henhold til Lov af 19. Febr 1861
en i det væsentlige proportional og meget lav
Indkomstskat, der i Princippet først forandredes
ved Lov af 18. Apr. 1910. Denne indførte bl. a.
en Progression og forsk. Skattelettelser, der
navnlig virkede til Gunst for de smaa
Indtægter. Senere er man gaaet videre ad denne Vej
og navnlig er Progressionen voldsomt forøget
til 25 % for den Del af Indtægten, der overstiger
1 Mill. Kr. I Kommunerne uden for Kbhvn var
Formue- og Lejlighedsskatten før Lov af 15. Maj
1903 væsentlig bygget paa et samlet Skøn over
Borgernes økonomiske Ydeevne. Ved den nævnte
Lov gennemførtes for alle Borgere ensartede
Regler, der skulde optages i Kommunens
Skattevedtægter. Disse Regler fastsætter bl. a. efter
hvilket Forhold de virkelige Indtægter bliver at
forhøje ell. nedsætte til Brug for de
Ligningsindtægter, der danner Grundlaget for
Skatteansættelsen. Hensyn tages her, indenfor af Loven
nærmere angivne Grænser, dels til Indtægtens
Art (Formueindtægter beskattes højere end
Arbejdsindtægter), dels til personlige Forhold, der
forøger ell. formindsker Skatteevnen, hvilket
bl. a. giver det Adgang til Progression. Naar
Borgernes personlige Skatter maales med deres
beregnede Indtægter, naar henholdsvis
Forhøjelser og Nedsættelser har fundet Sted,
fremkommer Ligningsprocenten, der er langt
højere i Købstæderne end i
Sognekommunerne. Af 85 Købstæder i 1923—24 havde 60
en Ligningsprocent paa 7 ell. derover (12 endog
paa over 10), medens af 1293 Sognekommuner
ikke færre end 835 havde Ligningsprocenter paa
under 4 og kun 46 paa 7 % ell. derover. Denne
meget store Forskel forklares bl. a. ved, at den
samlede Skattebyrde er langt den største i
Byerne, men tillige derved, at de personlige
Skatter, i Sammenligning med Ejendomsskatterne,
spiller en meget større Rolle i Købstæderne end
i Sognekommunerne. Saaledes udgjorde de
personlige Skatter af de to Kommunegruppers
samlede Skattebeløb i 1021—22 henh. 91,3 og 54,4 %,
Ejendomsskatterne henh. 5,7 og 44,4 %.
Ejendomsskatterne træder altsaa stærkt tilbage i
Købstæderne sammenlignet med
Sognekommunerne, medens de i Amtskommunerne næsten er
eneraadende.

De kommunale Skatter udviser ligesom
Statsskatterne en mægtig Stigning, ganske særlig i
vort Aarh. Udtrykt i Mill. Kr udgjorde de c. 41
i 1900—1904—05, steg til c. 75 i 1913—14, til 262
i 1919—20 og 335 i 1921—22. Under
Verdenskrigen steg de ikke fuldt saa stærkt som Statens
Skatter, men til Gengæld har de fortsat deres
Vækst efter 1919—20, bl. a. fordi de kommunale
Skatteprocenter stadig har været opadgaaende.
C. T.

Norske Skatter.

De i Norge gældende Skattelove for Landet
og for Byerne er af 18. Aug. 1911, med en Rk.
Tillægslove.

Allerede ved de kommunale Skattelove af 15.
Apr. 1882 ophørte Matrikelen at være det
principale Skattefundament paa Landet. Den
nugældende Landsskattelov paabyder
Ejendomsskat alene til Fylkeskommunen; den skal
udskrives med mindst 2 Kr, højest 5 Kr pr
Skyldmark. Desuden kan der som Ejendomsskat til
Herredet udskrives indtil 4 Kr pr Skyldmark.
Ejendomsskatten udskrives ikke alene paa
Jordmatrikelen, men ogsaa paa Takstværdien af
industrielle Anlæg. Ogsaa i Byerne udskrives
der Ejendomsskat paa de faste Ejendomme.
Disses Skatteværdi fastsættes ved almindelig
Taksering, som regelmæssig gentages hvert 10.
Aar. Ejendomsskatten skal være mindst 2 Kr,
højest 7 Kr pr 1000 Kr’s Takstværdi.

Den væsentligste Del af de kommunale
Skatter udlignes imidlertid paa Formue og Indtægt.
Man er først og fremmest skattepligtig i den
Kommune, hvor man er bosat; men al Formue
i og Indtægt af faste Ejendomme ell. Anlæg
samt hertil knyttet Næringsdrift beskattes i den
Kommune, hvor man er bosat; men al Formue
beliggende. Til saadanne Ejendomme og
Anlæg henføres ogsaa Kontor for privat Bedrift.
Ved Beskatning af Rederiselskab skatlægges
Formuen og Indtægten hos Selskabet i de
Distrikter, hvor Selskabets Aktionærer ell.
Parthavere bor, saaledes, at Bopælsdistrikterne faar
saa stor Andel af Selskabets Formue og
Indtægt til Beskatning, som modsvarer de inden
Distriktet bosatte Aktionærers ell. Parthaveres
Andel i Selskabsformuen og Selskabsindtægten.
Fritaget for Formue- og Indtægtsskat er Staten
og overhovedet Indretninger, som ikke har
Erhverv til Formaal. Den skattepligtige Formue
er Vedkommendes Nettoformue pr 1. Jan. i det
Aar, Skatteligningen foretages. Indtægten
ansættes til det Beløb, som den Skattepligtige i
det sidst forløbne Aar, regnet til 31. Decbr
(Indtægtsaaret), har indvundet i Penge eller
Penges Værdi. For visse Næringer, hvis
aarlige Afkastning er foranderlig, ansættes
Indtægten til det Beløb, som Udbyttet antages at
have udgjort i Gennemsnit for de sidst forløbne
3 Aar (Gennemsnitsligning). Som Indtægt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free