- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
525

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skau, Laurids Pedersen - Skau, Peder Pedersen - Skave - Skavgræs - Skavl - Skavlan, Olaf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

valgte straks S. til sin Sekretær, siden blev han
dens Formand. I disse Stillinger var han meget
virksom for Danskhedens Rejsning i
Nordslesvig, og efter P. Hiort Lorenzen’s Død 1845 var
han den danske Befolknings anerkendte Fører.
Hvor god Fyldest S. end paa mange Maader
gjorde i denne Stilling, kan det dog ikke
skjules, at noget af den Glans, der omgav hans
Skikkelse i disse Aar, var »Glans af laante Fjer«.
Han vedblev længe at være et Talerør for Flor,
der som kongerigsk Mand helst undgik direkte
offentlig Fremtræden i den sønderjydske
Folkekamp, og Flor har skrevet endnu fl. Taler for
ham end de to fra Skamlingsfesterne. Den
Lykke, S. overalt gjorde, førte ham desværre
til en uklædelig Selvovervurdering. Han blev
overmodig og hensynsløs, saaledes som det især
viste sig i hans Optræden over for Christian
VIII, hvem han to Gange søgte, først paa Før
og siden i Kbhvn for at tilskynde ham til en
kraftigere Optræden mod Slesvigholstenerne.
Efter Udstedelsen af Reskriptet af 29. Marts
1844, der ordnede Sprogforholdene i den
slesvigske Stænderforsamling paa en for de danske
Medlemmer saarende Maade, paatalte S. i et
skarpt Brev til Kongen den Uret, som efter hans
Formening herved var sket. Christian VIII’s
Vrede over dette Brev var en medvirkende
Grund til, at »den slesvigske Forening« for en
Tid blev forbudt.

Da Oprørerne efter Slaget ved Slesvig 1848
var blevne Herrer ogsaa i Nordslesvig, maatte
S. flygte til Kongeriget. Her valgtes han 1849
til Medlem af den første Rigsdags Folketing i
en jydsk Kreds, men beholdt kun denne Stilling
i den første Valgperiode. Han var Medlem af
Notabelforsamlingen i Flensborg 1851 og blev
1852 Amtsforvalter i Haderslev Vesteramt. Han
røgtede dette Embede med overraskende
Dygtighed og bevarede tillige sit Tillidsforhold til
den nordslesvigske Landbostand, for hvis
Interesser han især virkede som Formand i
»Haderslev Amts Landboforening«. 1853 valgtes
han til Medlem af den genoprettede slesvigske
Stænderforsamling (for et Landdistrikt i
Haderslev Amt), og fra 1854 var han kongevalgt
Medlem af de skiftende Rigsraad (det foreløbige
Rigsraad 1854, Forfatningens af 2. Oktbr 1855
og det dansk-slesvigske Rigsraad af 1863). I
disse sidste Forsamlinger var hans Optræden af
ringere Bet., men i den slesvigske
Stænderforsamling i Flensborg blev han straks det danske
Mindretals selvskrevne Fører og det tyske
Flertals altid slagfærdige og velrustede Modstander;
han fandt især en taknemmelig Opgave i
Behandlingen af det slesvig-holstenske
Ridderskabs stupide Repræsentanter i Forsamlingen.
Bl. de sønderjydske Politikere i Tidsrummet
mellem de slesvigske Krige var han den mest
ejderdanske; Hertugdømmets fuldstændige
Indlemmelse i Kongeriget var hans endelige
politiske Maal. Krigsbegivenhederne 1864 nedbrød
hans Livskraft, der alt var undergravet af
mange Aars rastløs offentlig Virksomhed, og
han overlevede kun i nogle faa Uger Dybbøls
Fald. Et Mindesmærke for S. afsløredes paa
Skamling 18. Maj 1893, 50 Aars Dagen efter
hans første store Tale paa dette Sted.
H. L. M.

Skau, Peder Pedersen, sønderjydsk
Landmand og Politiker, f. i Sommersted,
Haderslev Amt, 5. Juni 1825, d. 7. Marts 1917. Han
var bl. Rødding Højskoles første Elever og
paavirkedes her stærkt af Chr. Flor, som ofte tog
ham med paa de Køreture rundt om i
Nordslesvig, der fik saa stor Bet. for det danske
Folkelivs Genfødelse, og droges tillige ved sin
ældre Broder Laurids S. tidlig ind i den
nationale Bevægelse. Som voksen overtog han
Fædrenegaarden i Sommersted, men overlod
den senere til en Broder og ejede siden 1856
Gaarden Bukshave i Fjelstrup Sogn, hvor han
skabte et Mønsterlandbrug. Allerede i
Tidsrummet mellem de slesvigske Krige tog S.
livlig Del i sit Hjemlands offentlige Liv. 1864 var
han efter Wienerfredens Afslutning Ordfører for
den Deputation af nordslesvigske Bønder, som
hilste paa Christian IX i Kolding og her modtog
Kongens Afskedsord til Sønderjyderne, og efter
dette Aar blev han snart en af sine Landsmænds
fremtrædende Ledere. Han fik Sæde i
Haderslev Kredsdag, som atter valgte ham til Medlem
af Provinslanddagen i Rendsborg. I denne
Forsamling sad han 1868—80 og igen 1886—88 som
Fører for det lille danske Mindretal, indtil dette
helt udelukkedes ved Indførelsen af en ny
Kommunalvalglov. Ligeledes var han i en lang
Aarrække Medlem af Fællessynoden i Rendsborg.
Ved Siden af sin politiske Virksomhed i sit
Hjemland indlagde S. sig særlig Fortjeneste ved
paa talrige Foredragsrejser i Kongeriget at
vække og nære Interessen for den danske Sag
i Sønderjylland, og endnu i sin Alderdom
fortsatte han denne Gerning med sjælden Friskhed
og Kraft. Under Verdenskrigen var han især
optaget af at uddele Hjælp til sine trængende
Landsmænd, og »hans store Glæde var, at
denne Hjælp kom fra Danmark«. Han har selv
skildret sit lange, indholdsrige Liv i »Minder fra
mit Liv og min Tid« (1909).
H. L. M.

Skave, uddød dansk Adelsslægt, der førte et
Sølv Marekors i blaat, paa Hjelmen to sorte
Vinger. I Kong Valdemar’s Jordebog nævnes en
Thord Scauæ, bosat i Eskildstrup, hvor
Slægten til sin Uddøen havde Hjemsted med
fast Begravelse i Ringsted Kirke. Landsdommer
i Sjælland, Rigsraaden Hr. Niels Jensen
S.
til Eskildstrup (d. 1452) var Fader til
Roskildebispen Niels S. (d. 1500), der stiftede et
Vor Frue Alter i Domkirken, og til
Høvedsmand paa Dragsholm Herluf S. til
Eskildstrup. Sidstnævntes Sønnesøn, Landsdommer i
Sjælland, Forstander for Herlufsholms Skole
Herluf S. til Eskildstrup (d. 1583), var
Slægtens sidste Mand.
P. B. G.

Skavgræs, se Padderokkefamilien.

Skavl er et norsk Ord for en Snedrive med
bøjet ell. tilspidset Kant. Det bruges ogsaa om
en Styrtsø.

Skavlan, Olaf, norsk Litteraturhistoriker,
født i Stranda. (Sunnmøre) 25. Januar 1838,
død i Oslo 30. Maj 1891. Som juridisk Student
lod han under Pseudonymet Jokum Pjurre paa
Studentersamfundets Scene Novbr 1858 opføre
»Gildet paa Mærrahaug eller Den fortryllede
Agurk, romantisk Drama i to Akter«, en lystig
Parodi paa den eftergjorte Kæmpevisestil, der
netop gjorde Lykke gennem Hertz’ »Svend

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free