- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
527

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skebladfamilien - Skebor - Skede (vagina) - Skede (bot.) - Skede (ved Vaaben) - Skedehinde - Skedehornede Drøvtyggere - Skedeknæ - Skedeknæfamilien - Skedeknæordenen - Skedenæb - Skedesvamp - Skedevand - Skedning - Skedsmo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

findes i de fleste Dele. Blomsterne sidder i
Stande, sjælden enlig; de er regelmæssige og
har 3 ydre, bægerlignende Blade og 3 indre
kronbladlignende 6—∞ Støvblade og 6—∞
Frugtblade, der oftest er fri. Frugten er en
Flerfoldsfrugt. Henved 50 Arter.
A. M.

Skebor, se Bor.

Skede (vagina), saakaldte Moderskede,
kaldes den slimhindebeklædte Forbindelsesgang
mellem de ydre Kønsorganer og Livmoderen
(s. d., Fig. 1, i). Den er 8—10 cm lang, c. 3
cm bred fra Side til Side, idet den under
normale Forhold ligger sammenklappet mellem
Blæren fortil og Endetarmen bagtil. Dens
nederste Ende lukkes i jomfruelig Tilstand delvis
af Hymen (se Kønsorganer). S. er i
Besiddelse af en høj Grad af Udvidelighed, idet
den under Fødslen tillader Passage af det
fuldbaarne Barn.
S. B.

Skede (Bladskede, bot), se Blad, S. 366.

Skede bruges for at beskytte Sværd og
andre Sidevaaben mod Vejrliget, saa de ikke
ruster, ligeledes til Beskyttelse af den skarpe Æg
og Od mod Beskadigelse. Allerede i den tidligste
Oldtid var S. i Brug, enten bestaaende af
Træspaaner ell. af Læder med Metalbeslag,
sjældnere udelukkende af Metal. S. har et
Mundstykke, der hyppigt bærer en Øsken til
Bæreremmen, og en Dupsko til den nederste Endes
Beskyttelse.

Ligeledes anvendtes smaa løse Læderskeder
til Beskyttelse af Partisan- og Lansespidser.

I vor Tid er S. hyppigst af Staal, dog ogsaa
af Læder med Metalbeslag. Det sidste synes i
den seneste Tid at blive det almindeligste.
C. H.

Skedehinde (Ligula, bot.) er den hos
Græsser og Halvgræsser alm. hindeagtige
Bladdannelse paa Overgangen mellem Bladets Skede
og Plade. Den kan være af meget forsk. Ydre
og afgiver ofte et godt systematisk Kendemærke.
A. M.

Skedehornede Drøvtyggere (Cavicórnia,
Bovidæ
) kaldes de Drøvtyggere, der paa Panden
bærer ugrenede, hornklædte Horn, der ikke
skiftes, i Modsætning til Hjorte (Cervidæ),
Giraffer (Giraffidæ) og Gaffelantiloper
{Antilocapridæ). Herhen hører Okser (Bovina), Faar og
Geder (Ovina) og Antiloper (Antilopina).
(M. Ml.). R. Hg.

Skedeknæ, se Polygonum.

Skedeknæfamilien (Polygonaceæ),
tokimbladede Planter af Skedeknæordenen, Urter,
med oftest spredte og hele Blade, der
udmærker sig ved en Stænglen omfattende Skede,
»Kræmmerhuset«. Blomsterne sidder hyppigst
i kvastformede Stande og er tvekønnede eller
særkønnede; de har som Regel enkelt, grønt ell.
farvet og regelmæssigt Bloster med 3—6 Flige.
Støvdragernes Antal er 6—9, Frugtbladenes 3;
der er 3—2 Grifler. Frugten er en hyppig
trekantet Nød med rigelig Frøhvide. Bestøvningen
sker dels ved Vindens, dels ved Insekters
Hjælp. S. tæller 700 Arter og er udbredt i den
nordlig tempererede Zone; kun faa Slægter
forekommer i Troperne. Nogle er økonomisk
vigtige, saaledes Boghvede og Rabarber.
A. M.

Skedeknæordenen (Polygonales), Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, Urter eller
Buske med spredte Blade, hvis Fod er stærkt
udvidet og omslutter de yngre Blade i
Knoppen skedeformet. Blomsterne er smaa, uanselige
og samlede i forlængede Stande; ofte er de
3-tallige, regelmæssige og under- ell. lidt
omkringsædige. I hver Blomst findes et enligt,
opret og ret Æg. Oftest Enkelfrugt. Til S. hører
Skedeknæfamilien og
Peberfamilien.
A. M.

Skedenæb (Chionis), kaldes en Gruppe af
Fugle med kun 5 Arter, beboende Amerikas
Sydspids og Sydpolarlandene. I Størrelse og
Ydre ligner de en Husduer er hvide af Farve.
Det korte, hønseagtige Næb er ved Roden
dækket af en Hornskede, og Tæerne er halvt
sammenhæftede med en Svømmehud. S. færdes paa
Klipper og svømmende, ofte ret langt ude, i
Havet, yngler i Klipperne. I systematisk
Henseende staar de nærmest Brokfuglene
(Charadriinæ), maaske med størst Tilknytning
til Strandskader (Hæmatopus).
O. H.

Skedesvamp (Epichloë Fr.), Slægt af
Nectriaceæ, som snylter paa forsk. højere Planter
og er særlig karakteristisk ved, at dens
kødfulde, livlig farvede Stroma danner en Skede,
der omslutter de angrebne Plantedele;
Sporehusene er nedsænkede i Stromaet; Sporerne er
farveløse, meget lange og traadformede. Den
mest bekendte Art af S. er Epichloë typhina
(Pers.) Tul., der alene snylter paa Græsser;
den angriber aldrig Kornarterne, men mange
andre baade vildtvoksende og dyrkede
Græsser, f. Eks. Hundegræs, Fioringræs, Rapgræs,
Svingel, Fløjlsgræs o. fl. a.; den hindrer
Planterne i at skride og overtrækker den øverste
Del af Straaet med en tyk Skede, som først er
hvid af et tæt Lag Konidier, senere guldgul og
sidst brungul. Den optræder især i Skove og
paa beskyggede Steder og kan gøre en Del
Skade paa Græsmarker, særlig paa ældre
Frømarker af Hundegræs, idet indtil Halvdelen af
Planterne i ondartede Tilfælde kan være
angrebne og derfor uden Frø. Myceliet
overvintrer i Rodstokken af de fleraarige Græsser,
hvilket bevirker, at en Plante, naar den een
Gang er smittet, Aar efter Aar kun udvikler
golde Skud. Smitten kan brede sig fra syge
Græs- (særlig Hundegræs-) Planter paa
Grøftekanter, lange Veje og Diger, ind over
Frømarkerne. Sandsynligvis kan Smitten ogsaa spredes ved
Hjælp af sent dannede, overvintrende
Sporehuse, og muligvis med Udsæden.
(F. K. R.). C. F.

Skedevand, d. s. s. Salpetersyre.

Skedning (af tysk Scheidung), en nu
ikke mere brugt Benævnelse for Adskillelse af
Metaller og navnlig af ædle Metaller fra
hinanden, særlig Sølv fra Guld. Skedevand er
Salpetersyre, som opløser Sølv, men ikke Guld
(se Kvartation).
Carl J.

Skedsmo [’∫e.dsmo.], Herred i Nordre
Romerike Sorenskriveri, Romerike og Vinger
Politidistrikt, Akershus Fylke, 71,7 km2 med (1920)
5008 Indb. S., der omfatter S. Sogn af
S. Præstegæld, begrænses af følgende
Herreder: Lillestrøm, Lørenskog, Gjerdrum,
Sørum, Fet, Enebak, Aker og Nittedalen. S. Sogn
ligger rundt om de nedre, Partier af Lerelven og
Nitelven og bestaar for en stor Del af
lavtliggende, flade og til Dels myrlænte Sletter
omkransede af et som Regel veldyrket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free