- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
529

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel - Skeel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arreskov (1634—96), var Farfader til
Stiftamtmand over Sjællands Stift, Geheimeraad og
Hvid Ridder Holger S. til Stamhuset
Birkelse, til Müllerup, Mørup, Bonderup og
Faarevejle (1699—1764), en af Regeringen paaskørmet
Embedsmand og dygtig Godsejer, fra hvem
Slægtens nyere adelige Linie nedstammer. Bl.
hans Sønner skal nævnes den barnløse
Geheimeraad og Hvid Ridder Frederik
Christian S.
til Stamhuset Birkelse og til
Mullerup (1735—98), en Mand, der ved sjælden
Dygtighed og god Økonomi samlede store Midler,
af hvilke han stiftede det S.’ske Majorat og det
S.’ske Fideikommis, endvidere Statsminister,
Geheimeraad og Blaa Ridder Jørgen Erik
S.
til Faarevejle (1737—95), der rostes for sit
klare Omdomme, sin store Arbejdsomhed,
udprægede Retfærdighedsfølelse og
Sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over
for Regenten, og hvem en Række vigtige
Stillinger og Embeder efterhaanden blev betroet,
og endelig Amtmand over Antvorskov og Korsør
Amter, Patron for Roskilde Kloster,
Kammerherre Vilhelm Mathias S. til Faarevejle
(1746—1817). Stamhuset Birkelse gik i Arv til
Statsministerens Efterslægt, stadig Søn efter
Fader. Hans Sønnesøns Søm Kammerherre
Sophus Frederik Erik Otto S. (1836—97),
var Medlem af Landstinget og Formand for
Foreningen af jyske Landboforeninger.
Kammerherre V. M. S. var Fader til Patron for
Roskilde Kloster, Landsoverretsprokurator
Holger Frederik S. (1785—1838), hvis Søn,
Justitiarius i Hof- og Stadsretten, ekstraordinær
Assessor i Højesteret, Landstingsmand,
Kammerherre Vilhelm Samuel S. (1810—87),
udgav »Optegnelser om Familien S.« (1871,
Supplement 1882) og »Optegnelser om Roskilde
adelige Jomfrukloster« (1867, fortsat 1877),
endvidere til Kaptajn Christian S.
(1789—1850) — hvis Søn, Oberstløjtnant,
Kammerherre Holger Frederik S. (1830—1901),
der deltog i begge de slesvigske Krige, atter
blev Fader til Patron for Roskilde Kloster,
forhenværende Kontorchef i Hof- og Stadsretten,
Kammerjunker Holger Frederik
Christian S.
(f. 1862), som 1924 valgtes til Storsire
for Odd Fellow Ordenen — og endelig til
Underretsprokurator Jørgen Erik S.
(1793—1817). Sidstnævntes Søn, Erik Vilhelm
Robert S.
(1818—84), født efter Faderens
Død, blev cand. jur. 1841, købte 1844
Dronninglund i Vendsyssel, som han hævede til en
Mønstergaard. Han valgtes 1859 ind i
Landstinget, blev 1875 optaget i Ministeriet Estrup
som dettes første Indenrigsminister og gjorde
god Fyldest paa denne Plads, indtil han 1884
p. Gr. a. Svaghed nødtes til at træde tilbage,
idet han da udnævntes til
Geheimekonferensraad.

Ovenn. Rigsmarsk J. S. var Fader til Assessor
i Statskollegiet og i Højesteret, Stiftamtmand
over Viborg Stift, Geheimeraad og Hvid Ridder
Christen S. til Sostrup, Gammel Estrup,
Ulstrup, Ravnholt m. fl. Gaarde (1623—88), den
eneste af Griffenfeldt’s 11 Dommere, som ikke
vilde underskrive Dødsdommen. Samtiden gav
ham Tilnavnet »den Rige«. Hans Søn,
Kammerjunker Jørgen S. (1656—95), ægtede
Benedicte Margrethe Brockdorff, som oprettede
Stamhuset Estrup 28. Maj 1697. Deres Søn, Oberst,
Kammerherre Christen S. (1695—1731), blev
29. Septbr 1725 optaget i Grevestanden med
Navnet Scheel, som er ført af hans
Efterkommere, idet han 1. Oktbr s. A. oprettede
Grevskabet Scheel af de 7 Gaarde Sostrup,
Skjærvad, Ørbækgaard, Skjern, Karmark,
Debildhede og Steensmark. Hans Søn, Assessor i
Højesteret, Overstaldmester hos Kongen,
Geheimekonferensraad og Blaa Ridder, Grev
Jørgen S. (1718—86), kendt som en stor
Hippolog, var Fader til Kammerherre og Hvid
Ridder, Grev Christen S. (1743—71), der i sit
25. Aar sendtes som Gesandt til det russ. Hof.
Trods sin Ungdom viste han sig denne vigtige
Post voksen og havde en væsentlig Andel i, at
Alliancetraktaten af 1769 kom i Stand. Hans
Søn, Kammerherre, Grev Jørgen S.
(1768—1825), blev kendt for sin store Ødselhed, der
gik saa vidt, at Grevskabet 1823 maatte
bortsælges for Skatterestancer. Stamhuset Estrup
gik i Arv til sidstnævntes ældste Søn og dennes
Efterkommere; en yngre Søn, Kaptajn,
Kammerherre, Grev Henrik Jørgen S.
(1796—1862), arvede 1824 Stamhuset Rosenkrantz. Hans
Søn, Kammerherre, Grev Frederik (Fritz)
Christian Rosenkrantz S.
(1833—1912),
blev kongevalgt Medlem af Landstinget 1895,
efter at han fra 1879 havde repræsenteret
Roskildekredsen i Folketinget.
P. B. G.

Skeel, Christen, dansk Rigsraad, f. 27.
Juli 1603, d. 30. Marts 1659. S., der var Søn af
Rigsadmiral Albert S. til Fussingø, studerede i
sin Ungdom ved forsk. tyske Univ. og foretog
siden større Rejser i Nederlandene, England,
Frankrig og Italien. Efter sin Hjemkomst levede
han som rig Godsejer. Først 1638 blev han
Landkommissær i Sjælland, og først 1650 fik han
et Len, Tryggevælde i Sjælland. 1649 blev han
Medlem af Rigsraadet. Som saadan førte han
ikke alene den officielle Protokol over de
Propositioner, der forelagdes Rigsraadet, og dettes
Betænkninger, men ved Siden deraf ogsaa en
privat Dagbog over Forhandlingerne i Raadet,
der ikke alene giver vigtige politiske
Oplysninger, men ogsaa talrige Bidrag til Bedømmelsen
af S. selv. Han viser sig heri som en strengt
konservativ Mand, meget forsigtig, næsten
ængstelig, med et ret pessimistisk Syn paa
Udviklingen i Danmark og dette Lands Stilling.
Særlig saa han med stor Bekymring paa den
Tilbagetrængen af Rigsraadet, der fandt Sted
under Frederik III. S. havde 1656 og 1657 været
en Modstander af Kongens krigerske Politik, og
Krigsaarene blev meget byrdefulde og sørgelige
for ham. Han var Juli 1657 blevet Medlem af
del Rigsraadsudvalg, der ikke alene skulde lede
hele Udrustningen, men ogsaa hele
Forvaltningen, et Hverv, der skaffede utallige Bryderier,
dels p. Gr. a. Pengemanglen, dels p. Gr. a. den
uheldige Gang, Krigen fik. Da Karl Gustaf
tiltraadte sin Marche over Isen og det var at
forudse, at den sv. Hær snart vilde staa paa
Sjælland, sendtes S. sammen med Joakim Gersdorff
ud for at gøre Karl Gustaf Fredstilbud. Han
deltog i de for Danmark saa ydmygende
Fredsforhandlinger i Vordingborg, Høje Taastrup og
Roskilde. Da Krigen igen brød ud i Aug. 1658,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free