- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
531

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeiðarárjökull - Skeidning - Skeie, Jon - Skeikampen - skeje ud - Skeldervik - Skelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Udspring, Núpsvötn mod V. og Skeidará
mod Ø. Gletscheren er meget foranderlig og har
hyppige Jøkelløb, der oversvømmer den hele
700 km2 store Sandstrækning, som adskiller
Jøkelen fra Havet, med vældige Flomme af Vand
og Is, hvorved Samfærdselen ad Alfarvejen
langs Sydkysten ofte kan spærres i lang Tid.
Disse Jøkelløb foraarsages som oftest af
Udbrud fra Vulkaner, der ligger under
Vatnajökulls Snemarker. Disse Vulkaners Beliggenhed
er endnu ikke helt sikkert bestemt, men
rimeligvis ligger Hovedudbrudsstedet N. f.
Gletschersøen Grænalón og Ø. f. Bjerget Hágöngur. De
sidste store Jøkelløb fra S. fandt Sted 1883,
1892, 1897, 1903 og 1913. (Litt.: se
Vatnajökull).
(Th. Th.). B. Th. M.

Skeidning, se Opberedning.

Skeie [’∫æ^iə], Jon, norsk Retslærd, f. 22. Juli
1871 i Vinje, Telemarken. Til sit 19. Aar var han
Gaardbruger, tog Seminareksamen 1892,
hvorefter han i 2 Aar var Bestyrer af Asker
Seminars Forberedelsesklasse. 1896 tog han Eksamen
artium og var derefter indtil 1899 Lærer ved
Fredrikshalds højere Almenskole; samtidig
studerede han Realfag. Han tog jur.
Embedseksamen 1900. Efter at have været
Advokatfuldmægtig 1900—02 og foretaget et Par
Stipendierejser til Berlin, hvor han studerede Strafferet,
Retsfilosofi og Folkeret, blev han 1903
Universitetsstipendiat i Retsvidenskab og Lærer i
Stats- og Folkeret ved den militære Højskole.
1905 tog han den juridiske Doktorgrad paa
Grundlag af et Arbejde »Om Ærekrænkelser
efter norsk Ret« (offentliggjort 1903—04 i
»Tidsskrift for Retsvidenskab«). 1906 blev han Prof.
i Retsvidenskab ved Oslo Univ. med Strafferet
og Proces som Specialfag. Siden 1908 har S.
været beskikket som ekstraordinær Assessor i
Højesteret.

S. var 1908—11 Medlem af den
departementale Komité, som fik i Opdrag at revidere
Civilproceskommissionens tre Udkast til ny
Civilprocesordning, i 1911—12 Medlem af en Komité,
som udarbejdede Civilprocessens Bilove, og af
andre Komiteer, som reviderede
Straffeprocesloven, den militære Straffeproceslov og
Sportelloven. 1914 Formand i en Komité, som
udarbejdede Spionageloven af 18. Aug. 1914; 1914—15
Medlem af den skandinaviske
Familieretskomité, 1914—16 Medlem af Statens
Provianteringskommission. 1916 blev S. opnævnt som Formand i
Antitrustkommissionen, men frasagde sig senere
dette Hverv. 1914—20 Formand i Kommissionen
til Udgivelse af Norges gamle Love. Siden 1922
er han Formand i den da opnævnte
Straffelovkomité. 1908—09 arbejdede S. sammen med
Prof. Gjelsvik paa Oversættelse til Landsmaal af
Udkastet til Lov om Domstolene. Af S.’s senere
videnskabelige Arbejder nævnes: Forslag til Lov
om Ophævelse af Strl. § 95 med Begrundelse
(1907); »Af den norske Ekspropriations- og
Statsret« (1907), nærmest en Betænkning i
Anledning af en kgl. Res. af 10. Septbr 1906 om
Mjøsens Regulering; en ny, helt omarbejdet og
stærkt udvidet Udgave af Doktorafhandlingen
»Om Ærekrænkelser efter norsk Ret« (1910);
»Afhandlinger om forsk. Retsspørgsmaal« (1. Bd
1913, 2. Bd 1916); en Betænkning til
Alkoholkommissionen af 1910: »Om Statens Pligt til at
yde Erstatning, naar Lovgivningen
indskrænker ell. ophæver en tidligere Adgang til Salg
ell. til Skænkning af (alkoholholdige
Drikkevarer ell. stiller ny Vilkaar for Udøvelsen af
denne Virksomhed« (1915), »Om Overdragelse af
Skibsbygningskontrakter, som under Krigen
blev eksproprieret af Amerikas forenede Stater
— Køberens Krav paa Annullation og
Erstatning, alm. Bemærkninger om Risikoprincippet i
Køb og Salg« (1920); »Ejendomsret og
Statsmonopol, — om Statens Ret til uden Erstatning at
indskrænke Ejendomsraadigheden, særlig i det
Øjemed at gøre en Virksomhed til
Statsmonopol« (1923). Videre har han i Dagspressen
leveret en Række Artikler om aktuelle juridiske
Spørgsmaal. Han skrev 1915 en længere
Udredning »Vor Jordbrugspolitik« og to mere
kortfattede Brochurer, en paa Rigsmaal og en paa
Landsmaal (»Bondeprogrammet; ei Folkesak«).
K. Ø.

Skeikampen [’∫æ^ikampən] (1126 m),
bekendt Fjeldtop med storartet Udsigt i Nærheden
af Gausdal Sanatorium. Her ligger en Hytte.
Vej fører op fra Hotellet.
(P. N.). M. H.

skeje ud (Søv.), ophøre med et Arbejde. I
Krigsskibe kommanderes 5 Minutter forinden
større Arbejder, Øvelser, Maaltider e. l.,
hvorved alle Mand skal deltage: S. u. overalt, for
at alle kan holde sig parate til det
paagældende Arbejde.
C. B-h.

Skeldervik [’∫ældər’vi.k], Bugt i Kattegat
mellem Hallands Väderø og Kullen. Dybden i
Mundingen er 25 m og jævnt aftagende
indefter. Inderst paa Sydsiden findes en bred
Landgrund, medens der under Kullen er stejldybt
tæt til Kysten. I Vigen udmunder Rønne Aa, ved
hvilken Engelholm ligger.
G. F. H.

Skelen er en fejl Stilling af Øjnene, saa at
Synsakserne ikke krydses i det Punkt, der
betragtes, ell. med andre Ord: Punktet ses kun
med det ene Øje, medens det andet Øje sigter
forbi. Da den Genstand, der betragtes, altid
maa ses med det ene Øje, og dettes Synakse
derfor maa være rettet mod Genstanden, kan
man ikke skele med begge Øjne paa engang,
men vel skiftevis med det ene eller med det
andet Øje. Man skelner mellem paralytisk S. og
konkomitterende S.

1) Paralytisk S. skyldes en Lamhed af
en af Øjnemusklerne, som Følge af hvilken Øjet
ikke kan drejes i den Retning, hvori Muskelen
ellers bevæger Øjet. Er det f. Eks. den Muskel,
der bevæger højre Øje udad, som er lam, er der
ingen S., saa længe der ses til venstre, men
lader man med uforandret Hovedstilling Blikket
blive rettet mere og mere til højre, staar højre
Øje stille, og det vil se ud, som om der er S.
indad paa højre Øje. Paralytisk S. kan skyldes
Sygdomme i Muskelnerverne ell. i Hjernen, den
opstaar gerne pludselig og er ledsaget af
Dobbeltsyn p. Gr. a. Øjnenes forkerte Stilling.
Undertiden opfatter Patienten ikke straks
Dobbeltsynet, men faar Svimmelhedsfornemmelse, der
hører op, saa snart det ene Øje tildækkes,
og Dobbeltsynet derved forsvinder. Som oftest
helbredes paralytisk S., men der gaar gerne
fl. Maaneder med.

2) Konkomitterende S. adskiller sig
fra den paralytiske S. ved, at ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free