- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
533

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skelet - skelettere - Skellak - Skellefteå - Skellefteälf - Skelligs, The - Skelmersdale - Skelsten - Skelton og Brotton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halshvirvler (af hvilke den øverste kaldes Atlas, den
næste Epistropheus), 12 Brysthvirvler, 5
Lændehvirvler, 5 til et Krydsben sammenvoksede
Krydshvirvler, 4 à 5 til et Haleben
sammenvoksede Halehvirvler. Brysthvirvlerne bærer 12
Par Bibben, der fortil er forbundne ved et af 3
Stykker sammensat Brystben. Hovedskallen
dannes af 33 Knogler, hvoraf 15 danner
Hjerneskallen, 18 Ansigtsdelen. Armenes S. bestaar af hver
32 Knogler (1 Nøgleben, 1 Skulderblad, 1
Overarmsben, 1 Albuben, 1 Spoleben, 8
Haandrodsben, 5 Mellemhaandsben, 14 Fingerknogler) og
Benenes S. af hver 31 Knogler (1 Bækkenben, 1
Laarben, 1 Knæskal, 1 Skinneben, 1 Lægben, 7
Fodrodsben, 5 Mellemfodsben, 14 Taaknogler).
Hertil kommer 3 Høreknogler i hvert Øre, forsk.
Sesamben, Tungeben, Strubebruske m. m.
S. B.

a Isseben, b Pandeben, c Halshvirvler, d Nøgleben, e<bBrystben, f Overarmsben, g Ribben, h Lændehvirvler,<bi Hofteben, j Albueben, k Spoleben, l Haandrodsben,<bm Mellemhaandsben, n Fingre, o Laarben, p Knæskal,<bq Skinneben, r Lægben, s Fodrodsben, t<bMellemfodsben, u Tæer.
a Isseben, b Pandeben, c Halshvirvler, d Nøgleben, e

Brystben, f Overarmsben, g Ribben, h Lændehvirvler,

i Hofteben, j Albueben, k Spoleben, l Haandrodsben,

m Mellemhaandsben, n Fingre, o Laarben, p Knæskal,

q Skinneben, r Lægben, s Fodrodsben, t

Mellemfodsben, u Tæer.


skelettere, at fjerne Kødet fra Skelettets
Knogler.

Skellak [’sjælak], se Gummilak.

Skellefteå [’∫ælæftəå.], Skellefte, By i
Nordsverige, Vesterbottens Län, ligger 110 km
NNØ. f. Umeå ved Skellefteälf, 14 km fra dens
Udløb i Ursviksfjorden. (1925) 3412 Indb. Byen,
der er anlagt 1845, er regelmæssigt bygget, men
har ingen fremragende Bygningsværker. Den er
opblomstret ved Tømmerhandel. Tidligere
anløb mindre Fartøjer Byen, medens større Skibe
stoppede op ved Ursviken. Nu er der anlagt
en Havn, Skelleftehamn, paa Kallholmen, 16
km fra S. og 3 km. SØ. f. Ursviken. Ved Kajen
kan Skibe med 6,5 m. Dybgaaende laste og losse.
En Jernbane forbinder Havnen med Byen,
hvorfra en Stikbane gaar op gennem Dalen til
Bastuträsk ved selve Norrlands Stambane.
M. H-n.

Skellefteälf [’∫tælæfəælv], Elv i Nordsverige,
udspringer i Nærheden af den norske Grænse
fra Søen Ikisjaure (747 m o. H.) og strømmer
i sydøstlig Retning. Dens Kildeflod Sildutjokk
gennemstrømmer Søerne Vuoggatjålmej (482
m o. H.) og Sädvajaure (466 m o. H.) og den
store, 60 km lange Hornavan (424 m o. H.).
Gennem Fosserne ved Arjepluog sænker
Hornavan sig til Søen Uddjaure (419 m o. H.), der
atter fortsættes i Storavan. Efter at have
forladt Storavan strømmer S. gennem Naustajaure
og derpaa gennem store Skovegne, idet den
Syd fra optager sit største Tilløb Malå og
danner den 15 m høje Finnfos og 8 km længere
nede den lavere Krångfos. Ndf. Finnfossen
løber S. gennem den frugtbare og tætbebyggede
S.-Dal, hvorefter den udmunder i
Ursviksfjorden. Elven er c. 330 km lang og
Afvandingsomraadet beregnes til c. 11880 km2. De mange
Vandfald umuliggør Flodsejlads undtagen i
Elvens allernederste Løb samt i de store Søer.
S. spiller en stor Rolle for Tømmerflaadningen,
og fl. af Vandfaldene i dens nedre Løb udnyttes
i hydroelektriske Kraftstationer.
M. H-n.

Skelligs [’ske£igz], The, Gruppe af 3 smaa
Klippeøer, Great og Little Skellig samt Lemon
Rock, 16 km SV. f. Øen Valentia ved Irlands
SV.-Kyst og hørende til Kerry County. Det 216
m høje Great Skellig er 18 ha stor og har 6
Indb. Her ligger et 14 m højt Fyrtaarn og
Ruiner af et Kloster. Øerne omsværmes af
Havfugle.
M. H-n.

Skelmersdale [’ske£məzdei£], By i det
nordvestlige England, Lancashire, 20 km NNØ. f.
Liverpool, har Kulgruber, Teglværker og (1921)
6684 Indb.
M. H-n.

Skelsten, Rækker af Sten ell. enkelte Sten
opsat i den Hensigt at angive Grænserne
mellem Ejendomme, der støder op til hinanden.
Strfl.’s § 279 straffer for Falsk den, der i
bedragerisk Hensigt flytter, sætter ell. borttager
S. eller forvansker andet saadant Mærke
(Fængsel, under særdeles skærpende Omstændigheder
Strafarbejde indtil 6 Aar). — Da i Nutiden
Afgrænsningen af Ejendomme beror paa officielle
Matrikelkort, er den i Strfl. omtalte
Forbrydelse praktisk uden Bet. og derfor forsvunden
fra nyere Love og Udkast som særlig
Forbrydelse; i paakommende Tilfælde vil den kunne
straffes efter Reglen for alm. Bedrageri.
A. Gl.

Skelton [’ske£tən] og Brotton, bylignende
Bebyggelse (urban district) i det nordlige
England, Cleveland, North Riding under Yorkshire,
20 km Ø. f. Middlesborough, havde 1921 15788
Indb. Det er et af de største Bysamfund i
Clevelands Jerndistrikt, og Befolkningen er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free