Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skelton og Brotton - Skelton, John - Skelum - skeløjet - Skema - Skemaskiner - skematisk - Skenografi - Skepsis - Skepticisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukkende beskæftigede i Gruberne. Ved
Kysten ligger Badebyen Saltburn by the
sea.
M. H-n.
Skelton [’ske£tən], John, eng. Digter
(1460—1529), studerede i Cambridge og gjorde sig
bekendt ved Oversættelser fra Latin, for hvilke
han opnaaede Graden som poeta laureatus ved
Univ. i Oxford 1490 og senere i Cambridge og
i Louvain. 1494 blev han Lærer for Hertugen
af York, den senere Henrik VIII, for hvem han
skrev et Speculum Principis, som er gaaet tabt.
1498 blev han Præst. Hans Digte er væsentlig
Satirer, bredt folkelige i Form og Indhold, med
hvasse Angreb paa Tidens Daarskaber og især
paa den mægtige Kardinal Wolsey. Her kan
nævnes: The Bowge of Courte, en allegorisk
Satire imod Hoffets Laster; Phyllyp Sparrowe,
et nydeligt Digt i et ejendommeligt, kort,
hoppende Versmaal, hvori en ung Pige begræder
sin Yndlingsspurvs Død; Speke Parrot og Why
come ye nat to Courte?, begge hvasse Satirer
imod Wolsey, der blev saa forbitret, at S. for
at undgaa hans Hævn maatte søge Tilflugt i
Westminster Kloster; Colin Clout, der giver et
Billede af Tilstanden i By og paa Land og er
en af de skrappeste Satirer mod Gejstlighedens
Forsyndelser før Reformationen og endelig en
Moralitet, Magnyficence, der moraliserer over
den verdslige Herligheds ringe Værd. — S.’s
Værker er udgivne af A. Dyce (2 Bd 1843) samt
af E. Arber i The English Scholar’s Library.
Et Udvalg af hans Værker er udgivet af W. H.
Williams (Lond. 1902).
(T. L.). I. O.).
Skelum (Skelund), Sogn, Sogne- og
Stationsby i det nordøstlige Jylland, Himmerland
(Hindsted Herred, Aalborg Amt). Byen, som
ligger 7 km NØ. f. Hadsund og 28 km NØ. f.
Hobro, havde 1921 91 Gaarde og Huse med 500
Indb. (1911: 387). Den er Station paa
Privatbanen Aalborg—Hadsund og har
Postekspedition og Telefonstation. Endvidere er der Kirke,
Præstegaard, Skole, Læge- og Dyrlægebolig, S.
Sogns Spare- og Laanekasse (oprettet 1870),
Andelsmejeri, Vandværk, Afholdskro,
Maskinværksted, Savværk samt fl.
Købmandsforretninger og Haandværkere.
M. S.
skeløjet, se Skelen.
Skema (gr.: Form, Figur), en Form
(Fortegnelse, Liste), der som Mønster ell. Ledetraad
— med Inddeling i Rubrikker e. l. — anviser
et vist Emnes, et vist Paabuds,
forskriftsmæssige og rigtige Behandling. Heraf
skematisk.
K. H.
Skemaskiner, se Gravemaskiner.
skematisk, se Skema.
Skenografi (gr.), Teatermaleri,
Dekorationsmaleri. I de ældre gr. Teatre gjorde man sig
ikke megen Umage for at understøtte Illusionen
hos Tilskuerne ved ydre Virkemidler. Den egl.
S.’s Opfindelse tilskrives af Aristoteles
Sofokles, men den har næppe været af stor Bet. Den
bestod væsentlig i, at Prosceniet, den Bygning,
som laa foran det Lokale, hvori Skuespillernes
Omklædning gik for sig, paa Forsiden blev
malet saaledes, at den kunde forestille et kgl.
Slot o. l. Naar Skuepladsen skulde forestille
andre Lokaliteter, maatte man dog undertiden
gribe til andre Forholdsregler, f. Eks.
Anbringelsen af en malet Baggrund oven over den
egl. Scenebygning, hvorved der kunde aabnes
et perspektivisk Blik ud over et helt Landskab.
Senere indiørte man ved Siderne de saakaldte
Periakter, en Slags Kulisser, der var
malede paa fl. Sideri og ved Omdrejning kunde
bringes til at forestille forsk. Lokaliteter.
Efterhaanden kom man i større Udstrækning ind
paa at anvende malede Bræder ell. Forhæng.
H. H. R.
Skepsis (gr. Tvivlen, Tvivl) er Betegnelse
for forsk. Former af Tvivl overfor Paastande,
Indbegreber af Paastande ell. Sagforhold, enten
saaledes, at man afviser dem, ikke tager
Stilling for ell. imod dem, ikke tager endelig
Stilling til dem, ell. kun er forbeholden i sin
Anerkendelse af dem. Ofte betegnes ved S. en Tvivl,
der benyttes som Angrebsmiddel. Undertiden
tillægges der selve det ikke at tage Stilling en
særlig Værdi; det giver Sjælsro (Pyrrhon) ell.
Mulighed for at undgaa positiv Fejltagelse
(Renan). Se iøvrigt Skepticisme.
Edg. R.
Skepticisme kan betegne særdeles
forskelligartede, ofte hinanden modsatte,
Tankeretninger, hvori Skepsis paa en el. anden Maade indgaar.
Paa Vejen til den endelige Frigørelse fra
Autoriteter, Dogmer, Dogmatisme og
overleverede Moralsætninger ligger der et Stadium,
hvor Tvivlen over for disse er stærkt
fremtrædende. Inden for Videnskaben kan metodisk
Tvivl over for gængse Antagelser, ubeviste
Paastande og ukontrollerede Beretninger være et
Middel til at opnaa en videnskabelig
velbegrundet Opfattelse (se Descartes). Der ligger
saaledes i den fremadskridende Oplysning og
Videnskab et skeptisk Moment, vendt mod det
Standpunkt, der forlades. Dette Moment kan
for den uindviede staa som en Kilde til Uro og
Usikkerhed og for de tilbageblivende som en
nedbrydende Tendens.
En anden Form for S. bestaar i, at man
holder paa det tilvante og vender sig tvivlende
mod det ny, der falder uden for den sædvanlige
Tankekreds. Denne Form kan dels have en
mere ureflekteret Karakter, folkelig
Mistænksomhed overfor Videnskaben, dels kan den
have en mere reflekteret og systematisk Form
(de Maistre).
I visse religiøse Systemer har det Bet., for at
hævde Menneskets Ringhed og derigennem
fremhæve Guddommens Højhed (Pascal),
for at afværge forstandsmæssig Kritik af
Trossætningerne ell. for at frembringe en særegen
Følelsesspænding i Guddomsforholdet (secredo,
quia absurdum) — at hævde den menneskelige
Erkendelses Ringhed ell. Utilstrækkelighed.
Da man for at handle undertiden kan gaa ud
fra visse Grundsætninger og Antagelser, kan en
mere ell. mindre gennemført S. — som sket
inden for gr. og ind. Tænkning — benyttes til
i Begrundelse af, at man unddrager sig Livets
Aktivitet, idet man undertiden stiller
Opnaaelsen af en uforstyrrelig Ro som Formaal
(Pyrrhon). En saadan Argumentation har dog ringe
selvstændig Virkekraft over for de dybere
liggende Kilder til menneskelig Virksomhed.
Endvidere kan S. anvendes som Middel
overfor borneret Servihævdelse og opblæst
Selvsikkerhed i Skaansomhedens og den fri
menneskelige Udfoldelses Tjeneste (Montaigne).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
