- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
535

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skepticisme - Skeptiker - Skerisora - Skerlič, J. - Skerpentin - Skerries - Skerryvore - Skestork - Ski

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. kan undertiden hævdes, fordi man har det
Indtryk, at der er særdeles meget, baade som
taler for og imod en Paastand ell. saaledes, at
man har Indtryk af, at der hverken er noget,
der taler for ell. imod Paastande (Paastanden
skæver i Luften). Det sidstnævnte Indtryk kan
undertiden betinges af Ukyndighed.

S. kan baade være intellektuelt og
ikke-intellektuelt begrundet, og er som oftest lidt af
hvert. Den ikke-intellektuelle Begrundelse kan
dels hidrøre fra, at en Paastand strider mod
en Tendens, man er behersket af, dels fra et
ubeslutsomt Temperament (Tvivlesyge, folie de
doute
). Den intellektuelle S. kan dels være
specielt sagligt begrundet, idet man mener at
raade over bestemte Argumenter, hvorfor netop
den bestemte Paastand ikke kan være
ubetinget sand, ell. den kan være af mere almen Art.
Paastande, der hidrører fra visse (upaalidelige)
Mennesker, ell. Paastande, som man anser for
paavirket af en Tendens, man ikke anerkender,
ell. som vedrører visse Emner (Forhold i fjerne
Lande, okkulte Fænomener), anses for
tvivlsomme.

Endelig kan S. være af
filosofisk-erkendelses-teoretisk Art og have Form af en Kritik af ell.
Mistillid til den menneskelige Erkendelse. Den
kan her bygge paa Sansernes Upaalidelighed
(Sanserne narre, og de gengiver ikke Tingene,
som de er), paa Menneskenes
Forskelligartethed (det sete afhænger af Øjnene, der ser),
ell. paa, at overalt Paastand staar mod
Paastand, — ell. den kan hævde, at det ligger i
Tingenes ell. visse (de guddommelige
metafysiske) Tings Natur, at vi ikke kan erkende
dem (se Agnosticisme), eller man kan
hævde, at det ligger i Erkendelsens Natur, at
vi overhovedet ikke kan erkende noget med
Sikkerhed (f. Eks. ethvert Bevis fordrer selv et
Bevis for sin Rigtighed, og saaledes videre i
det uendelige, Aarsagssætningen er ubeviselig),
ell. at der er visse Ting, vi ikke kan erkende.
Den sidste Opfattelse hævdes som Regel af dem,
der ønsker at adskille Tro og Viden. Over for
den skeptiske Kritik af hele Erkendelsens
Natur har man undretiden gjort gældende, at den
var inkonsekvent, idet den med Sikkerhed
hævdede, at vi intet kunde erkende med
Sikkerhed. Men det er ikke berettiget over for de
mere skarpsindige Talsmænd herfor. Man kan
f. Eks. stille sig paa Montaigne’s Standpunktet:
»Hvad ved jeg?« Den filosofiske S. forudsætter
ofte ell. er paa en ejendommelig Maade
iblandet en stærk dogmatisk Opfattelse af
Erkendelsens Sikkerhed, som den vender sig polemisk
imod. Man forudsætter, at »egentlig« Erkendelse
er absolut sikker; da det nu er let at vise, at
alt, hvad der fremtræder som menneskelig
Erkendelse, er relativ, mener man at bevise, at
der ingen Erkendelse findes, hvor man kun
beviser, at »egentlig« Erkendelse (hvor Ordet
»egentlig« har en saglig uberettiget
Følelsestone) ikke findes.

Som skeptiske Filosoffer plejer man at nævne
fra Oldtiden: Pyrrhon, Ainesidemos, Sextus
Empiricus, Arkesilaos og Karneades. Fra nyere
Tid nævner man: Montaigne, Charon, Bayle,
Glanville, Berkeley, Hume og (trods hans egen
Protest) Kant. Herbert Iversen kan ogsaa
regnes herhen. I skønlitterær Form fremtræder
der hos Anatole France en S., der direkte
nedstammer fra Voltaire, Pascal og Montaigne.
(Litt.: A. Balfour, Defence of Philosophic
doubt
1879; N. C. Starche, »S. som Led i de
aandelige Bevægelser siden Reformationen«
[1890]; R. Richter, »Der Skepticismus in der
Philosophie« [1904]).
Edg. R.

Skeptiker, en Person, som nærer Skepsis.

Skerisora (Gyeczár), bekendt Ishule i
Bihar-Bjergene i Transsylvanien. Fra en Bjergryg
(1000 m o. H.) naar man gennem en 54 m dyb
Klippespalte ned i fl. Ishaller med pragtfulde
Isdannelser. Flækken S. bestaar af 4 adskilte
Dele, der tilsammen har 5300 rum. Indb.
N. H. J.

Skerlič [’skærlitj], J., serbisk
Litteraturhistoriker (1878—1914), Forf. bl. a. til »Srpska
književnost u XVIII veka« (»Serbisk Literatur i
18. Aarh.«), 1899, »Pisci i knige« (»Skribenter
og Bøger«, en Samling Essays), 1907,
»Istoričeski pregled srpske stampe« (»Historisk
Oversigt over den serbiske Presse«), 1911, »Istorija
keve srpske književnosti« (»Den ny serbiske
Literaturs Historie«), 1914.
K. S.

Skerpentin kaldes en Slags Kanoner, der
fremkom i 14. Aarh. Det var en Slags
Bagladekanoner, idet de var forsynede med et
Kammerstykke, der for hvert Skud toges ud og ladedes.
De ældre Pjecer af denne Art hvilede i en
Tømmerstok, mod hvis Bagende Kammerstykket
støttedes ved en indsat Kile; senere fik de
bagudgaaende Arme med Huller for Kilerne.
(H. H.). C. H. R.

Skerries [’skeriz], egl. kun Pluralis af eng.
skerry, Skær, men ogsaa Betegnelse paa flere
Grupper af smaa Klippeøer ved Storbritanniens
Kyster. Til de mest bekendte af disse, der i
hele deres Karakter stemmer overens med de
skandinaviske Skær, hører Pentland S. i
Pentland Firth mellem Orkn-Øerne og den
skotske Halvø Caithness, Out S. paa Østsiden
af Shetlands-Øerne, The S. ved
Nordvestpynten af Øen Anglesey samt ved Sydkysten af
Fair Isle mellem Orkn-Øerne og Shetlandsøerne.
(M. Kr.). M. H-n.

Skerryvore [’skerivå.ə], en enlig liggende
Klippe i Atlanterhavet, 16 km SV. f.
Hebrider-Øen Tiree (Skotland). Den lave Klippeø,
hvorpaa der er opført et 48 m højt Fyrtaarn,
overskylles i Stormvejr fuldstændig af Bølgerne.
(M. Kr.). M. H-n.

Skestork, d. s. s. Skehejre, se Ibis, S. 172.

Ski har udviklet sig fra Trugen, en rund
Plade af Træ, Skind ell. Fletværk. Den var ikke
til at glide med, kun til at hindre Synkning i
Sne. Xenofon lærte af de Indfødte i de
armeniske Fjelde at binde Sække om Hestehovene.
Strabo, omkr. Aar 20 f. Kr., fortæller, at i
Kaukasus binder de Indfødte om Vinteren paa
sig Læderplader ell. runde Skiver med Pigger
paa. Den indianske Snesko (s. d.) er en
langagtig Truge. Saa snart Trugen i sine
Udviklingstrin er blevet længere og smallere, har faaet
opbøjet »Næse« foran for ikke at butte, og
Gangbevægelsen er blevet glidende, er Trugen gaaet
over til S. Naar og hvor dette har fundet Sted,
ved man ikke. Prof. Fridthjof Nansen
mener, den sammenlignende Sprogforskning peger
derhen, at S. er skabt i Egnen omkr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free