Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældre Skityper, hvoraf der findes en rig
Samling paa S.-Mus. ved Frognersæteren ved Oslo,
kan deles i Skare-S. (rette Sidelinier, dyb
Styrerand under, Skarerender paa Siden til
Beskyttelse af Bindingen) og Løssne-S. (kortere,
bredere, buede Sidelinier). Fordringer til en
god moderne S.: godt Materiale, som er
langsomt tørret, ikke Motved, ikke braa
Bøi, Bøien skal løbe elastisk over i Forskien,
samme Krumning paa Sidelinierne, passende
Spænd, S.’s største Tykkelse ved
Jernørets Bagkant, Styrerand. Bedste Ved er
Hikory og Ask. Løvved er bedst med brede
Aarringer, Naaleved omvendt, Birk brugtes
meget tidligere, men ogsaa nu i stor
Udstrækning i Finland og Sverige. Furu bedre end Gran,
begge for løse. Fordringerne til en god
S.-Binding: god Styring, ikke gnave, solid, enkel, let
at reparere, rimelig Pris. En Mængde
eksisterer, og nye lanceres, de har alle et fælles
Udspring: Fritz Huitfeldt’s Jernørebinding
fra 1895. S.-Støvlen maa have stiv, dobbelt
Saal, være rummelig, passende smurt (usmurt
Læder slipper Fugtighed ind, stærkt smurt
Læder slipper Kulden ind). De gl Komager,
Finnesko, Lauparstøvler og Hudsko med bløde Saaler
kan ikke bruges til de moderne
Jernørebindinger. Stavene solide, lette, have Trinser,
skarpe Pigger, Højde omtr. til Armhulen.
Smøring nødvendig i mildt Vejr, i
S.-Konkurrencer, anbefales paa Langture (sparer Kræfterne
op over Bakker). Hopbakken deles i
Tilløbet, Hoppet, Unnarendet, Overgangen,
Svingepladsen. Maa have et godt Profil ɔ: Tilløbet
ikke for brat, jævn Overgang til Hoppet, dette
ligger lidt tilbagetrukket i Forhold til
Unnarendet, for at ikke Trykket i Nedslaget
skal blive for stort, Hoppet 3 à 6 S.-Længder og
bærer lidt nedover, Hoppets Højde maa staa i
Forhold til, hvor langt tilbagetrukket det er i
Forhold til Forlængelsen af Unnarendets
Profillinie. Hoppets absolutte Højde har intet at sige.
Hoppets Højde og Unnarendets Faldvinkel
bestemmer tilsammen Trykket i Nedslaget.
Unnarendet svagt konveks, dets Faldvinkel 26—33°,
Overgangen til Svingepladsen jævn og gradvis.
Løberne svæver i Luften 1 1/2—2 1/2 Sek. God
Hopstil: sikkert og roligt Tilløb, kraftig Sats,
strakt Krop, behersket, lidt forover i Svævet
med S. tæt sammen og parallele (de svinges
efterhaanden til parallel Stilling med Unnarendet),
sikkert Nedslag og støt Staaning videre. Paa
Svinget lægges mindre Vægt. Det hele Hop skal
fra Beg. til Slut virke skiløbermæssig,
djærvt, afbalanceret. Hoplængderne
(staaende Hop) i Norge helt op til 59 m. (1925 i
Saltdalen, Nordland). Længste staaende Hop
i Holmenkolbakken 46 m. Faldhøjden
i et 40 m’s Hop i Holmenkolbakken er
19 m. I godt Føre sammesteds er
Løberens Hastighed paa Hopkanten 15—20
m i Sek. Om Rekorder tales der ikke i
S.-Løbning p. Gr. a. de vekslende, altid ulige
Forhold i Konkurrencerne (forsk. Bakker,
Løiper, Terræn og Føre). I de ordinære korte
Langrend (15—17 km) drejer bedste Tid sig
gennemsnitlig om 1 Time 15 Min. I 30 km c.
2 Timer 20 Min. Absolut bedste Tid i 50 km
Langrend 4 T. 3 Min. 12 Sek. (L. Bergendahl).
Samtlige Tider opnaaet i kuperet Skovterræn og
godt Føre. I Finland og Sverige er der paa
flade Langrendsbaner opnaaet udmærkede
Tider: 30 km paa 1.46.15, 60 km paa 4.1.31. I 1884
løb Lappen Tuorda 220 km paa 21 T. 22 Min.
Sving: Telemarksving, Kristianiasving; ved den
første sættes ydre, ved den anden indre S. godt
frem og stiles paa Kant; i begge Sving Tyngden
godt indover. Slalaam gammelt Udtryk i
Telemark for vanskelig Løb ned ad en Dalside.
Løipe = et opgaaet S.-Spor. Ved
S.-Fabrikationen rundt i Landene er Grundmodellen
den norske Telemark-S., undtagen i Finland og
til Dels Sverige, som har en lang, smal, retliniet
Type, væsentlig til Brug paa Flader. I Norge,
Sverige, Mellem-Europa og Nord-Amerika laves
der aarlig en Mængde S., hvis Værdi andrager
fl. Mill. Kr. S.-Kjælker er brugt i Aarh. i
Norge til Transport af Foder, Ved, Vildt m. v.,
i vore Dage ogsaa S.-Kjælker til Transport af
Tilskadekomne (en Nød-S.-Kjælke kan laves ude
i Terrænet af 2 ell. 1 Par S.). Af S.-Hytter
findes der en Mængde i Norge, især omkr. Oslo,
hvor Klubberne har Samling Lørdag Aften; til
Dels ogsaa i Schweiz, Tyskland, Østerrig,
Sverige. S.-Beklædning skal være varm og
let; paa Højfjeldet maa medføres
Ekstrabeklædning, Vindtøj og Taahætter.
Højfjeldsture er alm. paa Eftervinteren (Paasken).
Norske Fjelde er særlig skikkede, ogsaa
Nord-Sverige, for Vinterturistsæson. Paa Finse i
Norge holdes aarlige Midtsommerskistævner.
Udstyret maa være i Orden for at kunne møde
en vanskelig Situation: Ski, Staver, Bindinger,
Støvler, Reservebeklædning, langt Skjerf, stor
Rygsæk, Snebriller, Kort, Kompas,
Reparationssager, Vaatter, Pulsvanter, Forbindingssager,
S.-Smøring, Mad, let Kogeapparat. S.-Sejl er
1-Mands ell. 2-Mands. Paa Vildspor i
vedholdende Uvejr maa man i Tide grave sig ned i
Sneen. Fridthjof Nansen’s S.-Færd over
Grønland (1888) gav Stødet til, at man Verden over
blev opmærksom paa S.’s Bet. Nansen’s og
Johansen’s S.-Færd fra »Fram« i Polhavet
Marts—Aug. 1895 og Roald Amundsen’s S.-Færd til
Sydpolen 1911 (2800 km i 99 Dage) viser S.’s
Værdi som Fremkomstmiddel. S. har i lange
Tider været brugt i Postgangens Tjeneste
(Skandinavien, Nord-Amerika). Der gøres i Norge og
Sverige meget for Skolebørns S.-Løbning.
S.-Løberafdelinger er organiserede i
Norge, Sverige, Finland, Rusland, Tyskland,
Østerrig, Rumænien, Italien, Frankrig. S.-Løbningen
ofres ogsaa Øvelser i den tschk.-slovakiske,
polske, serb. og jap. Armé. S.-Litt. er ganske
righoldig: norsk, sv., finsk, tysk, eng., østerr.,
schweiz., fr. Vigtigste norske Bøger: O.
Wergeland, »Skiløbningen, dens Historie og
Krigsanvendelse« (1865); Nansen, »Paa S. over
Grønland« (1890); Urdahl, »Haandbok i
S.-Løbning« (1893), Fritz Huitfeldt,
»Lærebog i S.-Løbning« (1896), Amundsen,
»S.-Løbning« (1924). tysk: Paulcke, »Der
Skilauf« (1898); Hoek, »Der Ski« (1921). Engelsk:
Somerville, Rickmers &
Richardson, Ski-Running (1907); Rickmers, Ski-ing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
