- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
539

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ski - Skiagrafi - Skiathos - Skib (Søv.) - Skib (Kirke) - Skib (se Sætteskib) - Skibbereen - Skibbrud - Skibby Kirke - Skibby-Krøniken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for beginners and mountaineers (1909);
Caulfield, How to ski (1911).
K. Vilh. Amundsen.

Skiagrafi (gr. skia, Skygge, grafein, skrive)
ɔ: Skyggebillede, betegner tillige Kunsten at
tegne Skyggebilleder; mere spec. anvendes S.
om de perspektiviske skyggede Tegninger af
Opstalt, Gennemsnit og Plan af en Bygnings
Indre
(A. R.). A. Hk.

Skiathos [-tås], Ø i det gr. Øhav, hører til
gr. Nomos Euboea og ligger bl. de nordlige
Sporader mellem Øen Skopelos og den
thessaliske Halvø Magnesia, fra hvilken den er
skilt ved den 50 m dybe S.-Kanal. 62 km2
med 2800 Indb. Kysten er stærkt indskaaren
og ledsages S. paa af talrige Smaaøer. Terrainet
er bakket og stiger til 438 m. Jordbunden er
ret ufrugtbar, men hist og her dyrkes dog Vin
og Oliven. For øvrigt lever Befolkningen af
Fiskeri. Øen har en meget stor Sejlskibsflaade.
Hovedbyen S. ligger paa Sydøstkysten og har
en lille Havn.
(H. P. S.). N. H. J.

Skib (Søv.). Ved S. forstaas ethvert Fartøj
— stort ell. lille —, der bruges til at føre
Personer ell. Varer over Søen. Naar S. kun
bevæges ved Vindens Kraft i Sejlene, benævnes
det Sejlskib; har det Dampkraft til
Raadighed, benævnes det Dampskib; sidste Slags
falder i de to Hovedgrupper: Skrue- og
Hjuldampskibe, efter som dets
Fremdrivningsmiddel er Skruer ell. Skovlhjul. S.
med Motorer til Fremdrivning betegnes som
Motorskibe. S., der kun bruges i
Handelens og Persontrafikkens Tjeneste, kaldes henh.
Last- ell. Fragtskibe og Passager-
ell. Paketskibe, begge Klasser betegnes
samlede som Handelsskibe i Modsætning til S.,
der bruges til Krigsbrug, hvilke betegnes som
Krigs- ell. Orlogsskibe.
C. B-h.

Skib kaldes Kirkens Langhus (Hovedlængen),
der naar fra Taarnbygningen i V. til Koret i Ø.
Navnet har vel sin Oprindelse fra den gl.
Symbolik, der tænker sig Kirken som det S.,
hvorfra Jesus lærte paa Gennesareth-Sø, ell. som
Noah’s frelsende Ark; maaske har det ogsaa
haft Indflydelse paa Navnets Dannelse, at
Tempel (ναός) og S. (ναυς) paa Græsk hedder omtr.
ens. Kirken kan være delt i et Midtskib o. fl.
Sideskibe. Midtskibet er i Reglen dobbelt saa
bredt som Sideskibene, og dets Tag er hævet
saa højt over disse, at Kirken faar sit
væsentligste Lys fra Midtskibets Vinduer. Tværskib
kaldes i Korskirker den korte Tværarm.
L. M.

Skib, se Sætteskib.

Skibbereen [skibə’ri.n], By i det sydlige
Irland, Cork County, 5 km fra Floden Ilens’
Munding, har en Havn, bet. Fiskeri. (1911) 3612
Indb. Byen er Sædet for en kat. Biskop.
M. H-n.

Skibbrud (Søv.) betegner det Uheld, der kan
tilstøde et Skib, ved Forlis, Grundstødning,
Kollision, Kuldsejling e. l., naar derved Skibet
enten fuldstændig gaar til Grunde (totalt Forlis)
ell. lider en saa væsentlig Skade, at det bliver
uanvendeligt til fortsat Brug og altsaa maa
enten opgives (kondemneres) ell. underkastes en
gennemgribende Reparation. Mindre
Beskadigelser betegnes ved Havari (s. d.).
C. B-h.

Skibby Kirke i Horns Herred, c. 12 km
SV. f. Frederikssund, hører i visse
Henseender til Landets mest interessante gamle
Kirkebygninger. Opført vistnok i Begyndelsen
af 12. Aarh. af Fraadstenskvadre bestod den
opr. kun af Skib og Kor med Korrunding, der
prydes af Lisener og smaa Rundbuer. Et fladt
Bjælkeloft dækkede Langhus og Kor, men
vistnok i 14. Aarh. overhvælvedes Koret og noget
senere ligeledes Skibet, som dog sikkert p. Gr.
af dets ret betydelige Bredde fik 2 Rækker
Hvælvinger, der i Midten kom til at hvile paa
murede Piller — en Konstruktion, der i øvrigt
genfindes i enkelte andre danske Kirker.
Tilføjelser fra gotisk Tid ell. senere er et Taarn og et
Vaabenhus. Sin største Bet. har Kirken
imidlertid ved de til forsk. Tider udførte Kalkmalerier,
der pryder Kor og Korrunding, og som baade i
kulturhistorisk og dekorativ Henseende er af
ikke ringe Værd. Fra 14. Aarh. hidrører
Malerierne i Koret, med Fremstillinger af Scener
af Jesu Liv, Dommedag, St Morten m. m.; men
endnu ældre, omtr. fra Kirkens Opførelsestid,
er det store Billede, der dækker Korrundingens
Halvkuppelhvælving og viser Kristus i Højsædet
omgiven af de 4 Evangelister. Dette al fresco
udførte Billede er i øvrigt bl. de først fremdragne
af denne Art Kirkemalerier i Danmark, og det
har saaledes haft Bet. for Studiet af gl. danske
Kalkmalerier. Endelig skal det nævnes, at i
S. K. fandtes Aar 1650, indmuret i et Rum i
Væggen et af de mærkeligste Skrifter fra
Reformationstiden, Lektor Povl Helgesen’s historiske
Optegnelsesbog, efter Findestedet alm. benævnt
Skibby-Krøniken.
C. Ngd.

Skibby-Krøniken kaldes et historisk Skrift
fra den danske Reformationstid, fundet 1650
indemuret bag Alteret i Skibby Kirke, Horns
Herred. Dets lidenskabelige Karakter, dets
voldsomme Had til Christian II og til
Reformationen, der gaar Haand i Haand med hvas
Kritik over den kat. Kirkes Brøst (saaledes
Afladshandelen), lod snart formode, at Skriftet
skyldtes den berømte Karmelitermunk Povl
Helgesen
, og denne Formodning er hævet til
Vished, efter at det er godtgjort, at selve
Haandskriften netop er Povl Helgesen’s. At
Manuskriptet fandtes i Skibby Kirke, forklares
derved, at Povl Helgesen som Lektor i Roskilde
var Værge for denne Kirke. Hoveddelen af
Krøniken er forfattet 1524, men den er
omarbejdet og fortsat indtil 1534; mærkeligt nok
ender den midt i en Periode og er saaledes —
af Grunde vi ikke kender — ufuldendt. Nogen
alm. historisk Fortælling er den ikke, men
væsentlig en Samling Optegnelser om
Begivenheder i de første oldenborgske Kongers Tid,
udfyldt med Forfatterens Betragtninger, der især
gaar ud paa at godtgøre den guddommelige
Gengældelses altbeherskende Magt (saaledes
ved det ulykkelige Ditmarskertog, ved det
stockholmske Blodbad, Christian II’s og Didrik
Slagheck’s hele Færd o. s. v.), og præget af hans
meget ejendommelige religiøse Standpunkt,
dertil beaandet af hans varme
Fædrelandskærlighed, der gør ham til den fremtrængende
Tyskheds svorne Fjende, men ogsaa, trods hans
Bestræbelser for at bedømme den nordiske
Unionsstrid uhildet, driver ham til Udfald mod de
»troløse« Svenskere. Hvor meget man end maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free