- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
540

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibby-Krøniken - Skibelund - Skibladne - Skibmand - Skibmandsgarn - Skibrede - Skibsafgift - Skibsarbejde - Skibsarrest - Skibsbaade - Skibsbegravelse - Skibsbemandingsliste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være varsom i Brugen af dette lidenskabelige
Partiskrift, er det dog en Hovedkilde til den
Tids Historie. S. er udgiven af Langebek
i Scriptores rerum Danicarum II, dernæst bedre
af H. F. Rørdam i »Historiske Kildeskrifter«,
II; oversat og kommenteret af A. Heise
(»Lektor Povl Helgesen’s hist. Optegnelsesbog,
sædvanlig kaldet S.« [Kbhvn 1890—91]).
(H. O.). J. O.

Skibelund, Krat og Plantage, c. 1 km N. f.
Kongeaaen og c. 3 km S. f. Askov Folkehøjskole
(Ribe Amt, Malt Herred og Sogn). Stedet, der
er bekendt for sine mange Folke- og kirkelige
Møder og sine Mindesmærker, er blevet en Slags
National-Mindepark i denne tidligere
Grænseegn. Der er Mindesten for Præsten Jakob Chr.
Lindberg (rejst 1869), H. A. Krüger Bevtoft
(1882), Præsten Hans Svejstrup (1895),
Sønderjyderne H. D. Kloppenborg og Claus Dall,
Politikeren N. J. Termansen og Bonden og
Lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg. I den
nyere Del af Plantagen er der 1898 rejst et
Mindesmærke for Magnus den Godes Kamp paa
Lyrskov Hede 1043, en over 2 m høj Granitsten
med et af Niels Skovgaard udhugget Relief
(skænket af Statsraad Thor Lange), og 1903 et
sndet Mindesmærke, »Modersmaalet«, med
Portrætbuster af Digteren Edv. Lembcke og
Historikeren A. D. Jørgensen, af N. Hansen-Jacobsen
(skænket af Konferensraad Heide); endvidere
for Ludvig Schrøder og Hustru (af Joachim
Skovgaard), Sofus Høgsbro og Hustru, Poul la
Cour (af Hansen-Jacobsen); Cornelius Appel,
Peter Larsen Dons og Svend Høgsbro. (Litt.:
»Fra Ribe Amt« [1904, S. 113 ff.]).
(H. W.). M. S.

Skibladne, d. s. s. Skidbladne (s. d.).

Skibmand, Betegnelsen paa en
Betalingsmand, der er tildelt det særlige Hverv at have
Indseende med Lastens Stuvning, Fordeling og
Forstøtning i Krigsskibe. Skibmande,
spinde Skibmandsgarn. Skibmande en Blok,
udtage Skiven og rense denne samt Bøsningen.
Skibmandsgast, en Matros, der gaar S.
til Haande.
C. B-h.

Skibmandsgarn (Søv.), svært, tjæret Garn,
der snos af fl. Kordeler (Kabelgarn), og som
hyppig bruges til Søs som Bindemiddel paa
Genstande, hvorpaa der gaar saa megen Kraft,
at det lettere Kabelgarns Styrke ikke slaar
til.
C. B-h.

Skibrede, se Leding.

Skibsafgift. Under Navn af S. samles forsk.
Afgifter til Staten af Skibe, der anløber Landets
Havne ell. passerer dets Søterritorium (navnlig
Kanaler, Sunde o. l.). Opr. har S. vistnok været
betragtet som et Vederlag for Benyttelsen af
Statens Indretninger til Hjælp for Søfarten (Fyr,
Havne etc.), men senere har den for mange
Afgifters Vedk. faaet Karakteren af en egl. Skat
til Staten. Da en saadan Skat hemmer
Omsætningen og navnlig paa urimelig Maade fordyrer
Transithandelen (s. d.), i hvis Trivsel Staten i
øvrigt er stærkt interesseret, gaar Tendensen i
Nutiden ud paa at indskrænke ell. helt ophæve
S. — I Danmark blev en samlet S. anordnet i
St f. Lastepenge, Fyrpenge og
Skibsklareringssportler ved Toldlov 4. Juli 1891 § 51. Ved Lov
om Kbhvn’s Frihavn 31. Marts 1891 § 8
ophævedes dernæst denne S. fra og med Frihavnens
fuldstændige Aabning for Drift. — Ved Traktat
om Ophævelse af Øresundstolden 14. Marts 1857
er Danmark folkeretlig forpligtet til ikke at
opkræve nogen som helst Afgift af Skibe ell.
Ladninger, som passerer Bælterne ell. Øresundet.
— Ved midlertidig Lov Nr. 532 af 4. Oktbr 1919
indførtes en aarlig Afgift af Lystfartøjer paa
4—7 % af det Beløb, hvormed Fartøjets Værdi
oversteg 4000 Kr. samt en Told paa 5 % af
Værdien. Loven ophørte at gælde med
Udgangen af Marts 1921. — Ved Lov Nr. 251 af 13.
Juni 1922 er der indført en Isafgift af Skibe, der
i Tidsrummet 15. December—31. Marts anløber
danske Havne. Afgiften, der udgør 10 Øre pr.
Reg. Ton netto, skal kun erlægges af Skibe, der
drives ved Maskinkraft, og som er over 100 Reg.
Tons brutto. — Ellers er Skibe vedblivende
toldfri, jfr. Toldlov Nr. 108 af 29. Marts 1924 § 1
Nr. 293. — Se i øvrigt Havneafgift.
(L. A. G.). A. D. B.

Ved S. forstaas i Norge først og fremmest
Fyr- og Lasteafgift, men i videre Bet. ogsaa
Udgifter ved Registrering og Mønstring,
Konsulatafgift, Lods- og Havnepenge m. v.
K. Ø.

Skibsarbejde (Søv.). Arbejdet med den
daglige Vedligeholdelse af Skib og Rejsning
benævnes S. Tiden, der er anvendt hertil, og
Arbejdets Art indføres i Skibsdagbogen.
C. B-h.

Skibsarrest ell. Arrest til Skibet
(Kvarterarrest), en Straf, der i et Skib kan tilkendes
saavel Befalingsmænd som menige, og som
bestaar i, at vedk. i et vist begrænset Tidsrum
ikke maa forlade Skibets Enemærker hverken
i ell. uden for Tjeneste.
C. B-h.

Skibsbaade (Søv.), Fællesbenævnelse for de
Baade, der hører til et Skib. Baadenes
Størrelse og Antal er afhængig af det Antal
Mennesker, Skibet er bestemt til at føre. I Krigsskibe
er Benævnelsen paa S. Damp-, Motor- og
Ro-Barkas, Travaille, Chalup, Gig og
Jolle. I Handelsskibe kaldes den største S.
for Storbaaden, de mindre Fartøjer har
samme Benævnelse som i Krigsskibene. Fælles
for dem begge er Redningsbaaden.
C. B-h.

Skibsbegravelse. Stundom er der især i
norske og sv. Gravhøje fra Oldtidens Slutning
fremdraget Rester af Fartøjer, hvori ell.
hvorved der er blevet bisat hyppigst ubrændte
Menneskelig, udstyrede med Vaaben,
Smykkesager ell. andre Kostbarheder. En sjælden Gang
har Fartøjet endnu været ganske velbevaret,
som dette navnlig var Tilfældet med det
berømte Gokstadskib fra en Høj paa Gaarden
Gokstad nær Sandefjord, og Osebergskibet, der
nu er opstillede i Univ.’s Oldsagssamling i Oslo
(se Osebergfundet). — Fra Danmark er
Skibsgrave ukendte.
C. Ngd.

Skibsbemandingsliste, et officielt
Dokument, udstedt af den Myndighed, der foretager
Paamønstringen paa Rejsens Udgangssted,
hvorpaa findes anført enhver Person, der er
forhyret med Skibet. S. skal indeholde
Oplysninger om de enkelte Personers Navne, Hjemsted,
Alder og tillige Angivelse af, i hvilken
Egenskab og med hvilken Hyre, ɔ: Løn, de er
forhyrede om Bord. S. underskrives af saavel
Skibsføreren som af Mandskabet; den beror i
Skibsførerens Varetægt om Bord.
C. B-h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free