- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
541

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsbro - Skibsbrod - Skibsbygning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skibsbro, opr. en Træbro, ved hvilken Skibe
lægger til for at losse og lade, altsaa Losse-
ell. Ladebro, men Ordet er herfra gaaet
over til ogsaa at benyttes som alm. Betegnelse
for Moler med Anlægskaj, Tungekajer (Pierer)
og Kajer, selv om disse ikke er byggede som
Broer. Den Vareafgift, der i danske
Provinshavne betales for Benyttelse af Kajer og
Bolværker, kaldes saaledes Bropenge.
(C. Ph. T.). J. M-P.

Skibsbrod, se Brød.

Skibsbygning har været kendt, saa langt
Historien gaar tilbage. I Oldtiden og
Middelalderen var særlig Fønikerne, Kartagenerne,
Romerne og Nordboerne naaet vidt paa S.’s Omraade.
De i Norge gjorte Fund af Skibe fra
Vikingetiden 850—900 e. Kr., Osebergskibet og
Gokstadskibet, viser saavel ved Skibenes smukke
Linier som ved deres hensigtsmæssige og vel
udførte Byggemaade, hvor højt S. dengang stod
i Norden. I Perioden efter Amerikas Opdagelse
er særlig Portugiserne, Spanierne og
Hollænderne de førende Skibsbygningsnationer, indtil
Franskmændene i 18. Aarh. overtog denne Plads,
og flere af de Love, hvorpaa den moderne S.
støtter sig, blev paa den Tid fastlagt af
Franskmændene. Siden 19. Aarh. maa Englænderne
betegnes som forende paa S.’s Omraade,
særlig i kvantitativ Henseende, men ogsaa
Tyskerne, Hollænderne og de nordiske Lande har
ydet en betydende Indsats. Blandt de
Fremskridt, som har haft særlig Betydning for S. i
den nyere Tid, skal nævnes Dampens
Anvendelse som Drivkraft i Skibe (1807) (se
Dampskib), Anvendelse af Jern som
Byggemateriale i St f. Træ (1821), Overgang til Staal
(1875), Opfindelsen af Skibsskruen (Ericsson
1836), Indførelse af Vandballasttanke i
Skibsbunden (Mac Intyre 1852), Bygningen af det for
sin Tid usædvanlig store Skib »Great Eastern«
1858, Anvendelsen af Dampturbinen som
Skibsmaskine 1894 og af Dieselmotoren 1911 (se
Motorskib), Bygning af Skibe med
langskibs Spanter efter Isherwoodsystemet, særlig
Olietankskibe, 1905, Forsøg med Rotorer til
Erstatning af Sejl (Flettner) 1924.

Skibenes Størrelse er stadig forøget, som
det fremgaar af Tabellen, der viser de største
Skibe, bygget i Perioden 1850—1925. »Great
Eastern« er et Spring i Udviklingen, men ellers
er Størrelsen forøget jævnt til Verdenskrigens
Beg., hvor Verdens største Skib »Majestic«
(tidligere »Bismarck«) blev bygget i Tyskland.
Det største danske Skib »Frederik VIII er til
Sammenligning vist punkteret inden i
»Majestic«. I Perioden efter 1914 er man af

De største Skibe, bygget i Perioden 1850—1925.
De største Skibe, bygget i Perioden 1850—1925.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free