Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommercielle Hensyn gaaet ned med Skibenes
Størrelse, idet det af tekniske Grunde ikke volder
nogen Vanskelighed at bygge endnu større
Skibe end »Majestic«.
Skibets Konstruktion. Den Opgave,
der foreligger ved Konstruktionen af et Skib, er
i Almindelighed at fastlægge Dimensioner og
Egenskaber, saaledes at Skibet opfylder forud
stillede Krav til Lasteevne, Dybgaaende,
Rumindhold, Fart, Stabilitet etc. Ved Sammenligning
med udførte Skibe beregnes omtrentlige
Dimensioner for Nykonstruktionen, og derefter udføres
foreløbige Tegninger til Fastlæggelse af Skibets
Indretning, Rumfordeling etc. Paa Grundlag af
disse Tegninger foretages Beregninger af
Skibets Vægt, Stabilitet etc., hvorefter de endelige
Dimensioner fastlægges, og
Konstruktionstegningerne udføres.
Den første Betingelse, Konstruktionen maa
opfylde, er, at Skibets Deplacement, d. v. s.
Opdriften af det Rumfang Vand, Skibet
fortrænger, skal være lig med Skibets Vægt, samt
at Opdriftscentret skal ligge i samme lodrette
Linie som Skibets Tyngdepunkt. Vægten
inddeles i Almindelighed i Hovedgrupper
omfattende a) Skibsskroget, b) Udrustning og
Indretning, c) Fremdrivningsmaskineriet og d)
Ladningen ved det fastsatte Dybgaaende.
Vægten af Skibsskroget beregnes som Produktet af
Længde X Bredde X Højde multipliceret med
en Erfaringskonstant fra lignende udførte Skibe.
Saafremt en saadan Erfaringskonstant ikke
foreligger, maa man udføre en omfattende
Beregning af Vægten af alle Skibsskrogets enkelte
Dele. Vægten af Fremdrivningsmaskineriet
beregnes paa Grundlag af Maskineriets Hestekraft
multipliceret med Maskintypens Vægt pr.
Hestekraft fra udførte tilsvarende Maskinanlæg. I
Vægten af Ladningen indgaar Vægten af
Besætning, Proviant, Vand og Brændsel. Skibets
Deplacement bestemmes efter Linietegningen
ved at beregne Volumenet af Skibet til det
bestemte Dybgaaende. Beregningen udføres ved,
at man finder Arealet af et passende Antal
Tværsnit i Skibet,
Konstruktionsspanter, og derefter bestemmer Volumenet ved at
sammensætte Arealerne ved Hjælp af Simpson’s
Formel.
Linietegningen, der er den
grundlæggende Konstruktionstegning, gengiver
Skibsskrogets ydre Form. Den omfatter (Fig. 1): a)
Opstalten ell. Sidetegningen, som
fremstiller et vertikalt Snit gennem Skibets
langskibs Symmetriplan, Diametralplanet,
og dermed parallelle Snit. b)
Vandlinieplanen, der fremstiller
Konstruktionsvandlinien og dermed parallelle Vandlinieplaner, c)
Spanteridset, som fremstiller et vertikalt
Snit ⫠ Diametralplanet gennem Skibets Midte,
Middelspantet, og dermed parallelle
Spanteplaner. I Vandlinieplanen nedlægges i
Almindelighed Senteplaner, der er
Planer, som staar vinkelret paa
Middelspantsplanen og danner en spids Vinkel med Diametral-
og Vandlinieplanet.
Paa Linietegningen angives Skibets
Hoveddimensioner: a) Længden mellem
Perpendikulærerne, som er Skibets Længde
mellem forreste Perpendikulær, en lodret Linie
gennem Agterkant af Forstævn, og agterste
Perpendikulær, en lodret Linie gennem
Forkant af Agterstævn (eventuelt Midte af
Rorstamme), b) Længden overalt, som er
Skibets største Længde, c) Bredden (moulded
breadth), som er Skibets største Bredde
midtskibs paa Klædningens Inderside, d)
Sidehøjden ell. Dybden (moulded depth), som er
Skibets Højde maalt paa Middelspantet fra
Overkant af Køl til Overkant af Dæksbjælken i
Borde, e) Dybgangen, som er Afstanden fra
Skibets Vandlinie til Kølens Underkant.
Saafremt Dybgangen er større agter end for, f. Eks.
Isbrydere, siger man, at Skibet trimmer
agterover, og Forskellen mellem Dybgangen
agter og for benævnes Styrlastigheden.
I Alm. konstrueres Skibet med
Bjælkebugt og Spring. Bjælkebugten er Dækkets
Krumning i tværskibs Retning. Højden af denne
Krumning er normalt 1/50 af Skibets Bredde.
Springet er Forskellen mellem Dækkets Højde
over Vandlinien midtskibs og ved Stævnene.
Formaalet med Springet er at forøge Skibets
Sødygtighed ved at give Skibet større Højde
over Vandet for og agter, hvor Søen er særlig
tilbøjelig til at bryde ind over Skibet.
Skibets Fyldighedskoefficient eller
IFinhedskoefficient er det Forholdstal,
der fremkommer ved, at Deplacementet til
Konstruktionsvandlinien divideres med Volumenet
af Skibets omskrevne retvinklede
Parallellopipedum. Fyldighedskoefficienten er følgelig lig
med Deplacementet/Læmgde X Bredde X Dybgaaende og
betegnes i Alm. med Bogstavet δ. Denne
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
