- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
543

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsbygning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Koefficient, der er et Maal for Finheden af Skibets
Form, varierer mellem 0,4 for slanke Skibe som
Torpedobaade og Yachter, og 0,8 for fyldige
Skibe som langsomtgaaende Fragtdampere.

Med Stabilitet betegnes Skibets Evne
til at vende tilbage til sin oprejste Stilling, naar
det af ydre Kræfter (Vind og Sø) krænges over
i en skraa Stilling. Er denne Egenskab til Stede
i stor Udstrækning, kalder man et saadant Skib
et stift Skib, medens et Skib, som kun i
ringe Grad har denne Egenskab, benævnes
rankt. Betingelsen for, at et Skib kan
svømme i Ligevægt paa Vandet, er, som tidligere
anført, at Skibets Vægt er lig Opdriften af det
fortrængte Vand, og at Skibets Tyngdepunkt G
ligger i samme lodrette Linie som
Opdriftscentret B. Skibets Vægt P virker lodret nedefter
gennem Tyngdepunktet G og Opdriften P1
lodret opefter gennem Opdriftscentret B (Fig. 2).

Krænges Skibet, ved Paavirkning af ydre
Kræfter omkr. sin Længdeakse, Vinklen θ, saa
at det flyder ved Vandlinie V1L1, vil, da
Vægten er konstant, Deplacementet ligeledes være
konstant, medens Deplacementets Form er
ændret. Kilevolumenet LOL1 vil derfor være lig
Kilevolumenet VOV1. Skibets Tyngdepunkt G har
ikke ændret sin Stilling ved Krængningen,
medens Opdriftscentret er rykket fra Stillingen B
til B1, hvor BB1 er parallel med Linien bb1,
der forbinder Tyngdepunkterne i
Kilevolumenerne, og Afstanden BB1 er lig

Kilevolumen X bb1 / Deplacement.

Skibets Vægt virker lodret nedefter gennem
G, medens den lige saa store Opdrift virker
lodret opefter gennem B1, saaledes, at der
opstaar et Kraftpar, hvis Moment P . Gz virker
til at bringe Skibet tilbage til den lodrette
Stilling. Skæringspunktet M mellem Opdriftslinien
gennem B1 og den oprindelige Opdriftslinie
kaldes Metacentret. Af Tegningen ser man,
at Beliggenheden af M er bestemmende for
Skibets Ligevægtstilstand, idet denne er stabil,
ligegyldig ell. ustabil, efter som GM er positiv, Nul
ell. negativ. Punktet M’s Beliggenhed er
afhængig af Skibets Form, idet M rykker højere
op, jo længere Opdriftscentret B1 flytter sig ud
fra B ved Overkrængningen, d. v. s., Højden af
M forøges, naar Skibets Bredde forøges.
Stabilitetsmomentet P . Gz er proportionalt med
Stabilitetsarmen Gz, som ved smaa
Krængningsvinkler kan sættes lig GMsinθ, saaledes at
Metacenterhøjden MG er et Maal for Skibets
Begyndelsesstabilitet. For større Krængningsvinkler
over 10—15 rykker Metacentret ud fra
Diametralplanet, og Gz maa for saadanne Vinkler
beregnes ved Hjælp af Kilevolumenerne. Ved
at afsætte de fundne Værdier af P . Gz ved de
forsk. Krængningsvinkler faar man en statisk
Stabilitetskurve for Skibet (Fig. 3). Integreres
denne Kurve til en bestemt Krængningsvinkel
α, finder man Skibets dynamiske Stabilitet, ell.
den Energi, som er nødvendig for at krænge
Skibet Vinklen α over.

Tyngdepunktet G bestemmes ved
Projekteringen kalkulatorisk; naar Skibet er færdigt,
foretages et Krængningsforsøg for at finde
den nøjagtige Beliggenhed af G.
Krængningsforsøget udføres ved, at en kendt Vægt flyttes
fra den ene Side af Skibet til den anden,
samtidig med at den derved opstaaede
Krængningsvinkel maales. Paa Grundlag af disse
Observationer kan den nøjagtige
Metacenterhøjde GM beregnes, og da
M forud er bestemt ved
Beregning, findes Beliggenheden af G. Den tværskibs
Metacenterhøjde har særlig Bet. for Skibets
Bevægelse i Søen, idet en for stor Metacenterhøjde
bevirker, at Skibet faar haarde, pludselige
Bevægelser, medens en for ringe Metacenterhøjde
ikke yder tilstrækkelig Sikkerhed mod
Overkrængniing. En passende Metacenterhøjde for
normale Skibe, som skal have bløde Bevægelser
i Søen, er 0,5 m, men for specielle Skibe, som
f. Eks. Jernbanefærger, der skal føre stor Last
paa Dækket, maa Metacenterhøjden være
betydelig større, hvorfor saadanne Færger har
haarde Bevægelser, naar de sejler uden
Dækslast. — Metacenterhøjden som ovf. behandlet er
Skibets tværskibs Metacenterhøjde,
som gælder for Drejning af Skibet om en
langskibs Akse, men paa tilsvarende Maade kan
man bestemme Skibets langskibs

Fig. 2. Tværsnit af Skib, overkrænget for<bStabilitetsundersøgelse.
Fig. 2. Tværsnit af Skib, overkrænget for

Stabilitetsundersøgelse.


Fig. 3. Statisk Stabilitetskurve.
Fig. 3. Statisk Stabilitetskurve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free