Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bøjningsmoment. Den maksimale Værdi for
Bøjningsmomentet ligger i Alm. i Skibets Midte, og
den Materialpaavirkning, som fremkaldes af dette
Bøjningsmoment, beregnes. Saafremt
Paavirkninger er større end den, man fra kendte Skibe
har fundet tilladelig (c. 16 kg/mm2), maa
Materialdimensionerne for Nykonstruktionen forøges.
Skibsskroget. For de alm. Jern- og
Staalskibe er de væsentligste Led i Skibsskroget
Yderklædningen og Dækkene, der sikrer
Skibets Styrke og Vandtæthed. Disse Flader
maa afstives ved langskibs og tværskibs
Forstærkninger for at kunne modstaa Vandets
Tryk (Fig. 6). Klædningen afstives ved
Spantesystemet, der bestaar af tværskibs stillede
Dragere af Profiljern,
Spanterne, der forneden forbindes
til Bundstokkene, som
danner Afstivning for Skibets
Bund, og foroven forbindes
til Dæksbjælkerne, som
danner Afstivning for
Dækkene.
I mindre Skibe udføres
Afstivningen af Skibets Bund
ved Bundstokkene, der
bestaar af en lodretstillet
Bundstokplade, som
forneden mod Skibshunden
afstives af Spantevinklen og
foroven mod Lastrummet af
Kontravinkler. Denne
Byggemaade benævnes det
tværskibs Spantesystem.
I større Skibe afstives
Bunden som vist i Fig. af et
System af langskibs og
tværskibs Dragere, der foroven
er forbundet til en indre
Bundklædning, Tanktoppen,
saaledes at Skibet
derigennem faar en dobbelt Bund.
Fordelen ved dette System,
Cellesystemet, er a) at
Skibets Bund bliver meget
stærkt afstivet, og b) at
Sikkerheden mod Forlis forøges, idet Skibet i
Havaritilfælde, hvor Yderbunden beskadiges,
kan flyde paa Inderbunden, og endelig c) at
Dobbeltbunden kan anvendes som Ballast- og
Olietanke. Med passende Mellemrum anbringes
stive, vandtætte, tværskibs Staalvægge i Skibet,
Skodder, som tjener til Afstivning af Dæk og
Yderklædning og samtidig forøger Skibets
Sikkerhed ved at inddele dette i fl. vandtætte
Rum. I Olietankskibe og undertiden ogsaa i
alm. Fragtdampere anbringes paa tilsvarende
Maade langskibs løbende Skodder,
Længdeskodder, hvis Formaal er at dele Lastrummet
i tværskibs Retning.
Fortil afstives Skibsskroget af Forstævnen,
som er en lodretstaaende smedet ell. støbt
Staalskinne, hvortil Yderklædningen befæstes,
agtertil afsluttes Skroget af Agterstævnen, som
i Alm. er en staalstøbt Rammekonstruktion, der
bærer Roret. I Midten afstives Skibets Bund af
Kølen, der i nogle Skibe er en flad Pladekøl
(se Fig.), men i ældre Skibe og i Sejlskibe er
udført som en vertikal Skinnekøl.
Yderklædning, Dæk etc. bestaar af enkelte
Plader, der forbindes indbyrdes ved Nitning og
tætnes ved Stemning; de langskibs løbende
Nagleforbindelser kaldes Naadder, de
tværskibs Stød.
Til Olietankskibe anvendes i Alm. en særlig
Byggemaade, hvor Afstivningen af Klædning og
Dæksker ved langskibs løbende Spanter i
Forbindelse med enkelte, svære tværskibs
Pladespanter (Fig. 7). Denne Byggemaade
anvendes undertiden ogsaa til Skibe til Malm- og
Korntransport og benævnes efter Opfinderen
Isherwoodsystemet.
For Krigsskibe anvendes en lgn. Byggemaade
som for Handelsskibe, men der lægges særlig
Vægt paa, at disse Skibe skal kunne modstaa
Angreb fra Artilleri, Torpedoer og Miner.
Yderklædningen er derfor pansret over og et Stykke
under Vandlinien, og Dobbeltbunden er i Alm.
 |
| Fig. 7. Snit i Olietankskib. Isherwood System. |
 |
| Fig. 8. Snit af moderne Kampskib, bygget 1915. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
