Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man paa moderne indrettede Skibsværfter en
stor Del af Pladerne til Køl, Klædning, Skodder
og Dæk efter Maal, eventuelt Skabeloner fra
Spanteloftet.
Naar Arbejdet i Værkstedet er passende
fremskredet, lægges Kølen til Skibet, i Alm. med et
Fald paa Beddingen af 1/20—1/25 af Hensyn til
den senere Stabelafløbning. Derefter oplægges
Skibets Bund og Tanktop, Spanterne rejses, og
Klædning og Dæk ophænges (Fig. 12). De
enkelte Dele fastspændes midlertidig med Bolte,
Skibet afrettes, og Delene forbindes endelig ved
Nitning. Til Nitning af Naglerne og Stemning
af Pladekanterne anvendes nutildags
overvejende Trykluftværktøj.
Efter at Skibsskroget er nittet færdigt og
eventuelle Tanke prøvet for Tæthed, foretages
Skibets Stabelafløbning (Fig. 13). Man anbringer
under Skibsbunden paa hver Side af Kølen en
Understøtning af Træ, hvis øverste Del,
Puderne, er i Forbindelse med Skibet, og hvis
underste Del, Slæbene, hviler paa Beddingen.
Umiddelbart forinden Aflønningen smøres
Fladerne mellem Puder og Slæb med Talg og grøn
Sæbe. og Skibets Vægt bringes til at hvile paa
Slæbene, hvorefter Skibet løber i Vandet i det
Øjeblik, en Stoppeanordning, som holder
Skibet paa Plads, fjernes. Aflønningen foregaar i
Alm. i Skibets Længderetning med Agterenden
først, men hvor Pladsforholdene ikke tillader
dette, f. Eks. ved smalle Floder, foregaar
Afløbningen i tværskibs Retning. Paa enkelte Værfter
bygges Skibene i Byggedok, og Afløbningen
indskrænker sig i saa Tilfælde til, at Vandet, naar
Skibet er færdigt, lukkes ind i Dokken og
bringer Skibet til at flyde.
Skibsværfterne er foruden til Nybygning
af Skibe i Alm. indrettet paa Bygning af
Maskinanlæg og desuden forsynet med Dokanlæg til
Beparation af Skibene. De største og ældste
danske Skibsværfter er A/S Burmeister & Wain’s
Maskin- og Skibsbyggeri, A/S Helsingørs
Jernskibs- og Maskinbyggeri og A/S Kjøbenhavns
Flydedok og Skibsværft, men desuden findes
Staalskibsværfter i Nakskov, Odense,
Svendborg, Aalborg og Frederikshavn. Ved
Svendborgsund findes enkelte mindre Træskibsværfter.
I Norge er de mest bekendte Skibsværfter
Aker’s og Nyland’s Værfter i Oslo,
Fredrikstad Skibsværft, Laxevaag og Bergens mek.
Værksteder i Bergen samt Trondhjem mek.
Værksteder.
Bygningen og Vedligeholdelsen af
Handelsskibe kontroleres af Klassifikationsselskabernes
Inspektører (surveyors), (se
Klassifikationsiselskaber). Maaling og Registrering
foretages af Skibsmaalingsbureauet (se
Skibsmaaling), og Statens Skibstilsyn (s. d.) fører
Kontrol med Skibenes Bygning og Udstyr og
udisteder Fribordsbrev. Fribordet (s. d.) er
Højden af Dækket over Lastevandlinien maalt i
Borde midtskibs. Fribordshøjden er af den
største Bet. for et Skibs Sødygtighed, fordi det
væsentligst afhænger af denne Højde, hvor meget
Skibet kan krænge over, før Dækket kommer
i Vandet og Stabiliteten bringes i Fare.
Samtidig begrænser Fribordet Skibets
Nedlastning, saaledes at Overanstrengelse af
Skibsskroget undgaas. De Forhold, der bestemmer
Fribordet, er væsentligst Kravene til Skibets
Sødygtighed og Hensynet til Skibets Styrke. For
søgaaende danske Skibe er der ved Lov af 1909
fastsat bestemte Regler for Anbringelsen af
Fribordsmærker paa Skibssiden, og der kræves, at
ethvert Skib skal have et af Ministeriet for
Industri, Handel og Søfart udstedt
Fribordsbrev. Kontrollen med, at disse Bestemmelser
overholdes, føres af Skibstilsynet.
Den totale Verdenstonnage i 1925 er 65 Mill.
Brutto Tons, medens der i 1914 kun var 49 Mill.
Tons. Der bygges nu aarlig c. 2 Mill. Tons;
heraf bygger England omkr. Halvdelen, medens
Danmark i 1924 byggede 64000 Tons og stod som
 |
| Fig. 10. Snit i Betonskibet »Bartels«. |
 |
| Fig. 11. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
