- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
549

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsbygning - Skibsbygningstræ - Skibscertifikat - Skibsdagbog - Skibsdreng - Skibsfart - Skibsfartsafgifter - Skibsfartstraktater - Skibsfører - Skibshastighedsmaaler - Skibshospital

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nr. 7 blandt samtlige Verdens skibsbyggende
Lande. Før Verdenskrigen byggedes omkr. 2,5
Mill. Tons aarlig, men i 1919, hvor
Skibsbygningen forceredes over hele Verden, byggedes
7,1 Mill. Tons, hvilket havde en Nedgang i
Skibsbygningen til Følge, saaledes at der i de senere
Aar kun er bygget c. 2 Mill. Tons. (Litt.:
C. Hansen, »Moderne Skibsbygningskunst«
[1909]; J. H. Biles, The Design and
Construction of Ships
[1922]; Taylor, Speed and
Power of Ships
[1910]; A. Campbell Holms,
Practical Shipbuilding [1921]).
H. P. C.

Skibsbygningstræ omfatter vel alt Træ til
Brug i Skibe, men har i Danmarks Skovbrug
praktisk talt kun været brugt som Fællesnavn
for det Egetræ, der egnede sig til Køl,
Stævn, Krumtømmer og Knætræ. Indtil op i 19.
Aarh. var Forbruget til S. den vigtigste
Afsætning for de danske Egeskove, og iflg. en Frd.
af 1811 eksproprierede Staten, af Hensyn til
Flaadens Fornyelse, en stor Mængde Ege
tjenlige til S. rundt om, i de private Skove; mange
af disse »Marineege« er ikke blevne fældede til
Statens Brug, og skønt Forordningen aldrig er
bleven ophævet, bliver dens Forbud mod Hugst
af de stemplede Træer dog ikke længere
opretholdt. — Nu f. T. spiller Forbruget til S. kun
en underordnet Rolle; det omfatter mest smaat
Krumtømmer og Knætræ af Eg samt Køltræ af
Bøg og bruges mest ved Nybygning af Baade
samt Istandsættelse af Smaafartøjer.
C. V. P.

Skibscertifikat, se
Nationalitetsbevis og registreringspligtige Skibe.

Skibsdagbog (Søv.). En om Bord i et Skib
ført Dagbog, hvori der indføres de Data, der
er nødvendige til at bestemme Skibets Plads,
samt de Arbejder og Tildragelser, der har nogen
Interesse. Se i iøvrigt Journal.
C. B-h.

Skibsdreng, Lærling, der skal uddannes til
Matros.
C. B-h.

Skibsfart, se Søfart.

Skibsfartsafgifter, se Havneafgifter
og Skibsafgift.

Skibsfartstraktater, se Handels- og
Skibsfartstraktater
.

Skibsfører. Den officielle Betegnelse for
Føreren af et dansk Handelsskib; kaldes ogsaa
Kaptajn og Skipper. Paa ethvert dansk Skib
uden for udvidet Kystfart (Fart mellem en Linie
dragen fra Lindesnæs til Texel og en Linie
dragen fra Kolmar til Rügenwalde samt Fart
mellem Øerne inden for den færøske Øgruppe) og
paa et Skib af over 20 t i denne Fart skal S.,
alt efter Skibets Størrelse, Art og Farvandet,
hvori det skal sejle, være i Besiddelse af
»Sønæringsbevis« som S., Styrmand, Sætteskipper,
Kystskipper, Fiskeskipper ell. Lystsejler i H. t.
dansk Lov, f. T. Lov om Sønæringen m. m. af
28. Febr 1916 med senere Tillæg. Af alle S.
fordres det, at de er i Besiddelse af Indfødsret,
ikke ved Dom er fundet skyldig i en i den
offentlige Mening vanærende Handling samt at
have bestaaet den befalede Synsprøve. For at
blive Fører af et hvilket som helst Skib i
hvilken som helst Fart skal S. have erhvervet
»Skibsførerbevis«. For at opnaa dette kræves,
at Vedkommende har bestaaet
»Skibsførereksamen« og har faret to Aar til Søs som
Styrmand eller Sætteskipper, hvoraf et Aar
som første ell. øverste Styrmand i søgaaende
Skib i udenrigs Fart, samt være fyldt 25 Aar.
Sejlskibe paa under 400 t samt mindre Damp-
og Motorskibe i Fart i den nærmest liggende
Del af Nord- og Østersøen kan føres af
»Styrmænd« over 25 Aar med to Aars Fart som
saadan. Bevis som »Sætteskipper« giver Ret
til at føre Skib paa; under 100 t i Østersøen og
den østlige Del af Nordsøen, og Bevis som
»Kystskipper« giver Ret til at føre Skib af
samme Størrelse i den vestlige Del af
Østersøen og den østlige Del af Nordsøen. Føreren
af et Passagerfartøj paa under 20 t i hjemlige
Farvande skal være over 18 Aar, være
ædruelig samt have Kendskab til Styring af Fartøjer
og have bestaaet Synsprøven. Førere af
Fiskerskibe paa over 20 t, men ikke over 50 t, i
Nord- og Østersøen og ved Færøerne skal have
Bevis som Fiskeskipper af 2. Klasse, hvortil
bl. a. kræves bestaaet Kystskipperprøve, en
Alder af 23 Aar samt mindst to Aars Fart i
Fiskerfartøj. Paa Fiskerskibe af over 50 t, men
ikke over 250 t paa Fart i ovennævnte
Farvande samt paa ethvert Fiskerfartøj af ikke
over 250 t paa Fart ved Island, an Mayen,
St Kilda ell. Rochall skal Føreren have Bevis
som Fiskeskipper af 1. Klasse, hvortil fordres
bestaaet Sætteskipperprøve, en Alder af mindst
23 Aar og en Fart paa mindst tre Aar i
Fiskerfartøj efter det fyldte 15. Aar. I
Fiskerskibe uden for de nævnte Farvande og af
over 250 t skal Føreren have samme Beviser
som Førere af andre Skibe. For at føre dansk
Lystfartøj kræves samme Bevis som for andre
Fartøjer, dog kan Lystfartøjer paa mellem 20
og 100 t i Fart inden for Skagen føres af
Personer, der har Bevis som »Lystsejler«, hvilket
bl. a. fordrer bestaaet Kystskipperprøve.

For Søofficerer gælder nogle andre
Bestemmelser for Opnaaelse af Førerbeviser.
Afgangsprøven fra, Kadetskolen er ligestillet med
Skibsførerprøven.
C. B-h.

I Norge maa ifølge Lov 7. Apr. 1906 med
Tillægslov 14. Juli 1911 den, der vil erhverve
Certifikat som S. med Ret til at føre
Dampskib af hvilken som helst Størrelse i Fart paa
alle Farvande, have fyldt det 21. Aar. Efter
Erhvervelse af Styrmandscertifikat maa han have
faret til Søs i 24 Maaneder. Af denne Tid maa
han i mindst 12 Maaneder have faret som 1.
ell. Enestyrmand ell. som midlertidig S. med
Dampskib af Handelsmarinen i udenrigsk Fart,
men kan i den øvrige Tid have faret med
Damp- ell. Sejlskib i samme Egenskab i anden
Fart ell. som 2. Styrmand i udenrigsk Fart.
Videre maa han have bestaaet S.-Eksamen. S.
pligter at erhverve Skipperborgerskab til en
Købstad ell. et Ladested.
K. Ø.

Skibshastighedsmaaler, se Log. —
Skibets Hastighed over Grunden kan i øvrigt
ogsaa bestemmes ved Beregning, naar man har
Stedbestemmelser ved Observation til sin
Raadighed. Ved at dividere den udløbne Distance
med den forløbne Tid udtrykt i Timer faas den
Hastighed, hvormed Skibet har bevæget sig.
C. B-h.

Skibshospital, se Lazaretskib.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free