- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
550

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibshygiejne - Skibsinspektør - Skibsjernbane - Skibsjournal - Skibskaptajn - Skibskiste - Skibsklarerer - Skibsklassifikation - Skibsklokke - Skibsklædning - Skibskok - Skibskollision - Skibskonstruktion - Skibsladning ell. Skibslast - Skibslag - Skibslejlighed - Skibslim - Skibsliste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skibshygiejne [-’ajnə] gaar ud paa at
ordne Skibsbesætningernes Sundhedsforhold og at
sikre sig, at kun brugelige Folk udsendes med
Skibene. Grundlaget for sidstnævnte
Forholdsregel er i Orlogsskibene Sessionen,
hvorigennem alle svagelige ell. abnormt byggede
Individer i Værnepligtsalderen udskydes som
utjenstdygtige. Sundhedens Bevarelse søger
man at opnaa ved visse lovbundne Regler for
Mandskabets Kost og ved bestemt Paabud om
Folkelukafets Rummelighed,, Ventilation,
Renholdelse m. v. Obligatorisk er det endvidere,
at Skibsføreren skal medføre en Medicinkasse
med tilhørende Lægebog, og Brugen heraf er
Eksamensfag ved Navigationsskolerne. Endelig
har Føreren den alm. Forpligtelse at sørge for,
at Mandskabets Sundhed saa vidt muligt
bevares, ved Renholdelse af Lukafet, Udluftning af
Køje- og andre Klæder o. a. En vigtig Side af
S. er at holde Skibshunden ren indenbords ved
Udskylning, idet man ellers let udsætter sig
for den højst skadelige Lastlugt, samt at
holde Drikkevandet saa vidt muligt friskt.
Særlig i Orlogsskibene og moderne
Passagerdampere er der gjort meget paa S.’s Omraade i
Retning af Ventilation under Dækket,
gennemført Renlighed i Opholdsrummene, Badning,
forstandig Ordning af Kosten (rigelige
Grønsager), gode Destillationsapparater, Lægetilsyn
o. a. l.
C. B-h.

Skibsinspektør (Søv.), dansk Tjenestemand
under Skibstilsynet (s. d.) samt ogsaa en
Funktionær i større Rederier, hvem det
paahviler at have Tilsyn med Skibenes Tilstand.
C. B-h.

Skibsjernbane, se Sluse.

Skibsjournal [-sjur’na’l], se Journal.

Skibskaptajn, Føreren af et Handelsskib.
Officielt eksisterer denne Betegnelse ikke, idet
Lovgivningen kun taler om Skibsfører og
»Skipperen« som saadan, Skik og Brug har
imidlertid for længst indført den Forskel mellem de
to Betegnelser, at man titulerer enhver Fører
af et nogenlunde anseligt Skib ved Kaptajn,
medens Betegnelsen »Skipper« anvendes om
Føreren af et mindre Fartøj (Jagt e. l.). — I
fl. Orlogsmariner inddeles Kaptajnsklassen i
Korvet-, Fregat- og Linieskibs- ell.
Skibs-Kaptajner; de sidste er de fornemste og svarer i
Stilling til, hvad man i Danmark benævner
Kommandør. Se for øvrigt Skibsfører.
C. B-h.

Skibskiste, en Kistebænk med fladt Laag,
hvori Beboerne af Folkelukaferne i
Handelsskibe opbevarer deres Tøj.
C. B-h.

Skibsklarerer er en Person, der besørger
Ordningen af de ved Skibets Ind- og Udsejling
forekommende Forhold til det Offentlige,
navnlig Berigtigelsen af Afgifter. Disse Forretninger
besørges i Danmark nu af Skibsmæglerne, og
særskilt Bevilling som S. gives ikke længere.
(L. A. G.). A. D. B.

Skibsklassifikation betyder Vurdering af
et Skibs hele Sødygtighed og dets derefter flg.
Henførelse til en bestemt »Klasse«. Det
Offentlige befatter sig ikke med saadan Klassifikation,
der har særlig Interesse for de Private, navnlig
ved Skibets Forsikring, men hyppig ogsaa ved
dets Befragtning. Denne Virksomhed foretages af
private Selskaber, saasom det eng. Lloyd, det
fr. Bureau Veritas, det norske »Veritas«, ved
Hjælp af sagkyndige og upartiske
Vurderingsmænd, de saakaldte Surveyors (se
Klassifikationsselskab).
(L. A. G.). A. D. B.

Skibsklokke, en Klokke, der i Reglen
ophænges forude paa Skibets Dæk. Den benyttes
dels til Taagevejrssignalering, naar Skibet
ligger til Ankers (længere Kimen med S. ad
Gangen), dels bruges den til Angivelse af Tiden;
Døgnet er om Bord inddelt i 6 Vagter à 4
Timer. For hver forløben halv Time af Vagten
slaas der fra 1—8 Slag (Glas) med Klokken.
Slaas f. Eks. paa Formiddagsvagten (fra 8—12
Form.) 5 Glas, betegner dette altsaa, at 5
Halvtimer af Vagten er forløbne ɔ: at Klokken er
10 1/2. Endvidere slaas der et Slag paa
Klokken ved Udpurring efter Kommando, »slaa pur«.
I Krigsskibe anvendes Kimen med S. samtidig
med Piben som Brandsignal.
C. B-h.

Skibsklædning, se Skibsbygning.

Skibskok, se Kok.

Skibskollision, se
Skibssammenstød.

Skibskonstruktion, se Skibsbygning.

Skibsladning ell. Skibslast betegner
alle de Varer, som et Skib fører med sig paa
en Rejse. Se Ladning.
C. B-h.

Skibslag, fordums Betegnelse paa et vist
Land- (Kyst-)omraade, hvis Indbyggere
samlede havde den Pligt i Krigstider at udruste
og stille til Kongens Raadighed et bemandet
Skib.
C. B-h.

Skibslejlighed (Søv.). Ved S. forstaas, at
der gaar et Skib, med hvilket man selv kan
sejle ell. faa sit Gods medtaget til det Sted og
paa den Tid, man ønsker; anvendes sjældent
om Rutebaade.
C. B-h.

Skibslim, d. s. s. Marinelim, se Kit.

Skibsliste. Et Tillæg til den internationale
Signalbog, indeholdende saadanne Oplysninger
om Landenes indregistrerede og med
Kendingssignal forsynede Skibe, at Signaleringen mellem
Skibe indbyrdes og mellem Skibe og
Signalstationer kan indskrænkes betydeligt. S. udgives
i H. t. international Overenskomst af alle
søfarende Nationer som Regel hvert Aar. Den
danske S. udgives af Erhvervsministeriet ved
Registrerings- og Skibsmaalingsbureauet. Den
er delt i to Hovedafdelinger, af hvilke den
første indeholder Lister over alle danske Skibe,
saavel Krigs- som Handelsskibe, ordnede efter
Kendingssignalets Bogstavers alfabetiske
Rækkefølge. Listen indeholder foruden
Kendingssignalet kun Oplysning om Skibets Navn og Art
(Dampskib, Motorskib, Sejlskib). Krigsskibes
Kendingssignaler gaar fra G Q B C til G W V T
og Handelsskibenes fra H B C D til W V T S.
S.’s anden Hovedafdeling er inddelt i eet Afsnit
for Dampskibe, eet for Motorskibe og eet for
Sejlskibe, i hvilke Skibene er ordnede
alfabetisk efter Navnet. Et særlig Afsnit under hvert
Hovedafsnit indeholder en Fortegnelse over
Rederierne. Færøerne har et Afsnit for sig.
I den alfabetiske Skibsfortegnelse gives flg.
Oplysninger om Skibet: Kendingssignal og
Kontrolnummer i Skibstilsynets Register, Navn og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free