- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsmandskab - Skibsmægler - Skibsnævninger - Skibsorm ell. Pæleorm - Skibspapirer - Skibspart - Skibspenge - Skibsraad - Skibsreder - Skibsregister - Skibsregistrering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afmønstringen, for en dansk Konsul i Udlandet ell. for en
Søret her i Landet, for hvilken Sagen ogsaa
kan indbringes efter foreløbig at være afgjort
af de to førstnævnte Myndigheder. Derimod
maa han ikke indbringe Sagen for nogen
udenlandsk Myndighed, selv om denne efter de paa
det paagældende Sted gældende Love maatte
være kompetent til at paadømme saadanne
Tvistigheder, og disse Love maaske endda maatte
forbyde Konsulerne at afgøre Tvister. Gør han
det alligevel, kan han som ovf. bemærket
afskediges med Hyre til Fratrædelsesdagen, og
den anden Part i Tvisten kan ikke være
afskaaret fra at forebringe Tvisten for dansk
Domstol, der ejheller behøver at tage Hensyn til
den i Udlandet trufne Afgørelse. — For Brud
paa S.’s særlige Tjenestepligter findes der
i øvrigt i Sømandsloven en Rk.
Straffebestemmelser. For de alvorligere Forbrydelser:
Rømning, Overfald paa Skibsføreren og Mytteri kan
Straffen stige til Strafarbejde. Har en Styrmand
ell. Maskinmester ved Uagtsomhed forvoldt
Søulykke, kan han fradømmes Retten til at gøre
Tjeneste i sin hidtidige Stilling. — Sagerne
behandles af Sø- og Handelsretten (uden for Kbhvn
Søretterne), medmindre Nævninger skal
medvirke, i hvilket Tilfælde Sagen skal indbringes
for en Landsret.

Som en særlig i Skibsfartens Interesse indført
Regel kan nævnes, at naar et Skib er udklareret
og sejlfærdig, kan iflg. Retsplejeloven hverken
nogen af S. selv ell. deres ombordværende Gods,
som er nødvendigt for Tjenesten om Bord, gøres
til Genstand for Arrest for Gæld, ligesom der
ejheller kan gøres Eksekution i det nævnte
Gods. — Iflg. Strandingsloven af 30. Apr. 1895
har skibbrudne Søfolk Ret til Husly og
Forplejning hos de omboende, indtil deres
Hjemsendelse kan finde Sted. — Søfolk kan udøve
Valgret til Rigsdagen ved at indsende
Stemmeseddel, medens alle andre Vælgere skal møde
personligt for at afgive deres Stemme.
A. D. B.

Skibsmægler kaldes en Mægler (s. d.), hvis
Forretning hovedsagelig bestaar i at afslutte
Befragtninger, besørge Ind- og Udklarering af
Skibe samt Havariforretninger.
Ch. V. N.

Skibsnævninger, se Skursnævninger.

Skibsorm ell. Pæleorm (Teredo), se
Boremuslinger.

Skibspapirer betegner Dokumenter
vedrørende et Skib (og dets Ladning), hvormed
Skipperen er i Stand til at føre Bevis ang. sammes
Retsforhold. Iflg. Skibsregistreringslov af 1.
Apr. 1892 behøver et dansk registreret Skib
saavel i Krigs- som i Fredstid, foruden med
Nationalitets- og Registreringscertifikatet, kun at
være forsynet med Skibsbemandingslisten,
Udklareringsbeviset og de fornødne
Ladningspapirer. Hertil kommer i H. t. Skibstilsynsloven af
29. Marts 1920 § 4 et
Farts(Sikkerheds-)certifikat samt for Skibe, der farer paa fremmede
Havne ell. uden for indskrænket Fart, et
Fribordscertifikat. At S. er i Orden, skal paases
af Toldstederne, men disse maa ikke opholde
et Skib p. Gr. a. Mangler i dets S. Det er
udtrykkelig forbudt at have ell. føre om Bord et
dobbelt Sæt S., hvilket navnlig kunde benyttes
til at føre en krigsførende Magt bag Lyset ved
Skibets Visitation.
(L. A. G.). A. D. B.

Skibspart, se Partrederi.

Skibspenge, en Afgift, som Karl I af
England begyndte at opkræve 1634, medens han
regerede uden Parlamentet. Formaalet var at
skabe en eng. Flaade, der kunde opretholde
Herredømmet over Kanalen mod en nydannet
Alliance mellem Holland og Frankrig. 1635
udvidedes Opkrævningen af Flaadebidraget til at
gælde ikke alene Søkysten, men ogsaa
Indlandet. Da Afgiften var opkrævet uden at
Parlamentet havde været sammenkaldt, var
Forbitrelsen i Landet stor, og 1641 erklærede det
lange Parlament S. for ulovlig opkrævet.
(J. L.).

Skibsraad, et Raad, bestaaende af
Skibsføreren, Styrmændene og — efter
Omstændighederne — flere ell. færre af Besætningen, som
under vigtige Forhold skal sammenkaldes og
høres, inden Beslutning tages; f. Eks. om
Rejsningen ell. Dele af den skal kappes, om Skibet
skal forlades ell. sættes paa Land, om
Ladningen eller Dele af den skal kastes over Bord,
e. a. l. Skibsraadsbestemmelse indføres i
Skibsdagbogen (Journalen).
C. B-h.

Skibsreder kaldes den Person, for hvis
Regning et Skib sejler. S. er i Alm. tillige Ejer af
Skibet, men det forekommer dog ogsaa, at en
S. ell. et Rederi lejer et Skib for kortere ell.
længere Tid. Derimod er Befragteren aldrig i
retlig Forstand S., selv om han har befragtet
Skibet paa Tid (se Tidsbefragtning) og
ikke blot for en enkelt Rejse. Virksomheden
som S. er i Danmark og Norge fri Næring; dog
er det forbudt Skibsmæglere at ernære sig som
S. p. Gr. a. de Misligheder, dette kunde give
Anledning til. — Om S.’s Pligt i visse Tilfælde
til at erklære sig fallit, om hans Kreditors Ret
i saa Henseende og om Behandlingen af hans
Konkursbo, se Konkurs, jfr. Tvangsakkord.
(L. A. G.). A. D. B.

Skibsregister, et af det offentlige ført Register
over samtlige registreringspligtige Skibe. Se i
øvrigt Skibsregistrering.
(L. A. G.). A. D. B.

Skibsregistrering er i Danmark ordnet
ved L. af 1. Apr. 1892 jfr. Sølov af samme
Dato § 3. Dens Formaal er at skabe et
Protokollationssystem, væsentlig i Lighed med det
for faste Ejendomme gældende Tinglæsnings- og
Protokollationssystem, saaledes at de Personer,
der indlader sig i Retshandler ang. Skibe, ved
Køb, Udlaan mod Pant o. l., i de førte
Protokoller kan faa tilforladelig Oplysning om de
Skibet vedrørende Retsforhold. Der skal derfor
føres et Skibsregister over samtlige
registreringspligtige Skibe, ɔ: Skibe paa 20 Reg.-Tons
Brutto og derover, som er hjemmehørende i
Danmark. Over mindre Fartøjer føres der
særlige Fortegnelser i de 20 Registreringsdistrikter,
hvori Landet er delt. Særlige Registre føres
over Fiskerfartøjer og Stenfiskerfartøjer. Hvert
Skib faar sit Folium i Skibsregisteret, og paa
dette noteres alle offentlige og private
retsstiftende Dokumenter vedrørende Skibet, som
bliver indleverede til Registrering, hvorhos der
paa Foliet gøres Henvisning til det paagældende
Sted i Skibsskøde- og Panteprotokollerne, i
hvilke samtlige registrerede Dokumenter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free