- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
556

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibssætninger - Skibsskyts - Skibssøm - Skibsted Fjord - Skibstilsynet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spidst tilløbende Fartøj. Denne Gravform, som
vistnok er opstaaet under Paavirkning af
Skikken at gravlægge de døde i virkelige Fartøjer,
tilhører ligesom selve Skibsbegravelserne (s. d.)
Oldtidens Slutn. Især kendes S. fra Norge og
Sverige. I Danmark forekommer de sjældent,
saa godt som udelukkende paa Øer ell. i
Kystegne, saaledes paa Bornholm, Hjarnø, i
Vendsyssel og ved Gjennerbugt i Sønderjylland.
C. Ngd.

Skibsskyts kan inddeles i 3 Hovedgrupper,
det svære, det mellemsvære og det
lette S. Det svære udgør Hovedarmeringen i
Slagskibe og Slagkrydsere samt i Monitorer,
det mellemsvære anvendes i Slagskibe mod
lette Krydsere og Torpedofartøjer samt som
Hovedarmering i lette Krydsere, store Jagere
og Undervandsbaade, det lette Skyts anvendes
i Smaaskibene og som Antiluftskibsskyts i alle
Skibe. Nogen bestemt Grænse mellem
Grupperne findes dog ikke, som Regel bestemmes
Grænsen mellem det svære og mellemsvære, om
Kanonen er automatisk virkende ell. ikke. Det
svære S. har et Kaliber paa 20—40 cm med en
Løblængde paa 45—50 Kaliber. Moderne
Kampskibe, bygget efter Washingtonkonferencen, faar
et Deplacement paa 35000 t og en Armering paa
9 Stkr 40 cm Kanoner med en Løblængde paa 50
Kaliber og en Projektilvægt paa 1000 kg;
Kanonerne anbragt i 3 Taarne. Moderne 10000 t
Krydsere er bestemt til at faa en
Hovedarmering paa 7 Stkr 19 cm Kanoner, og Krydsere
paa 7000 t, 12 Stkr 15,2 cm Kanoner. Det mest
anvendte Kaliber for det mellemsvære S. er 15
cm. Store Jagere og Undervandsbaade er
forsynet med indtil 12 cm Kanoner. Mindre
Kanoner, heri indbefattet Kanoner til Bekæmpelse af
Luftskibe, har et Kaliber paa 6—10 cm. Hertil
kommer det fuldt automatisk virkende
Maskinskyts. — Det svære S. er saa langtrækkende, at
Skydning kan foregaa paa Afstande, hvor
Maalet næppe er synligt. Dette vanskeliggør
Kanonernes Indstilling fra Skytsets Standplads, og
Ledelsen af Ilden fra samtlige Kanoner er
derfor lagt i Hænderne paa de øverste
Artilleriofficerer, der ved Hjælp af forsk. Instrumenter
og Meddelelsesmidler kan indstille og affyre
Kanonerne. Kanonerne skal indstilles saavel i
Side- som Højderetning (Elevation). Paa
Sideretningen indvirker bl. a. Maalets Kurs og Fart,
Skibets Kurs og Fart, de atmosfæriske Forhold
og Projektilets Flugttid; de heraf foranledigede
Rettelser samles ved Hjælp af Instrumenter til
en samlet Rettelse, der skal anvendes paa
Sigtelinien til Maalet og som kan overføres fra
Ildlederstationen til Kanonen, saaledes at denne
stadig har den rigtige Sideretning, naar
Ildlederne har sit Sigteapparat indstillet paa
Maalet, Højderetningen er afhængig af Afstanden,
der maales med Afstandsmaalere (s. d.), medens
et Instrument angiver Afstandsforandringen pr
Sek. Ved Visere overføres Elevationen til
Kanonen, der saaledes stadig kan gives den rette
Indstilling, selv om Maalet slet ikke kan ses
herfra. Naar Kanonerne er klar til Skud vises
dette ved Signal paa Ildlederstationen, hvorfra
Kanonerne affyres samtidigt ved Elektricitet.
Da ikke alle Fejlkilderne er nøjagtigt bekendt,
kan det ikke ventes, at Skudene straks træffer
paa det rette Sted. Det er derfor nødvendigt
at foretage Observationer af Nedslagene for
derigennem at faa Fejlene rettede. Disse
Observationer foretages fra en Artilleristation paa
Masten, der som oftest er Hjælpeildlederstation,
forsynet med ovenn. Instrumenter. Glipper
Centralildledelsen, kan Taarn- og
Kanonkommandørerne selv lede Ilden fra deres Kanoner.
Se endvidere Artilleri, Affutager,
Krigsskibe og Panserskibe.
C. B-h.

Skibssøm er flade ell. kvadratiske svære
Søm med pyramidalsk af 4—8 Hammerslag
dannet Hoved, c. 50—c. 125 mm lange. De
endnu større Længder op til c. 300 mm og derover
(undertiden 600—1200 mm) kaldes Spiger.
(F. W.). D. H. B.

Skibsted Fjord, Limfjorden, skærer sig
mellem Lindholms og Thyholms nordlige Del c. 10
km V. paa ind i Landet, hvor dens Vestende
skilles fra Nissum Bredning red det c. 1/2 km
brede Drag, der forbinder Thyholm med
Thyland. Dybden er i Fjordens Munding c. 4 m
og aftager indefter. Mellem Hundser Odde og
Thyholm er der Færgefart.
G. F. H.

Skibstilsynet (Søv.) kaldes den Institution
under Erhvervsministeriet, hvem det paahviler
at føre Tilsyn med, atde Love, der, til Dels i
Henhold til internationale Overenskomster,
udstedes for at sikre Liv og Gods paa Søen,
overholdes af danske Skibe og delvis af fremmede
Skibe i dansk Havn. S. er sidst ordnet ved Lov
af 2. Marts 1920. Det udføres af en
Overskibsinspektør, en
Overskibsingeniør, Skibsinspektører samt
Skibssynsmænd fordelte omkr. i Havnene.
Ethvert registreringspligtigt dansk Skib er
underkastet S. Undtagne er Krigsskibe, der synes af
et særligt S., der er underlagt
Marineministeriet. Tilsynet gaar ud paa at forvisse sig om, at
Skibet er i sødygtig Stand, og at der er truffet
de nødvendige Foranstaltninger til saa vidt
muligt at undgaa Ulykker, og at indskrænke disse
til det mindst mulige, hvis de indtræffer.
Tilsynet omfatter: A. Skibets Skrog, Rejsning,
Maskiner med Tilbehør. Den vandtætte Inddeling,
Ror og Styreapparater, Ankre og Kæder,
Trosser, Indretninger til Skibets Lænsning,
Tilstedeværelse af nødvendige Reservedele og Inventar;
desuden Skibets fornødne Stabilitet og
Manøvreevne. B. Navigeringsmidler, saasom
Instrumenter, Søkort og Farvandsbeskrivelser, samt
Signaleringsmidler, hvorunder
Nødsignaleringsmidler. C. Sikkerheds- og Brandvæsen, omfattende
Sikring mod Ulykkestilfælde ombord og ved
Passage til og fra Skibet; Slukningsmidler m. m.
D. Redningsvæsen, omfattende Baades, saavel
Tilstand som Udstyrelse, Udsætning m. m.,
Redningskranse og liggende Redningsmidler. E.
Skibets Opholdsrunm; Størrelse, Opvarmning,
Relysning, Renholdelse, Køjeantal. F.
Sundhedsvæsen; Lægemidler, i Hospitalsrum i større
Skibe. G. Skibsdokumenter vedrørende Navigering,
Love og Bestemmelser vedrørende Søfarten,
Certifikater vedrørende Nationalitet,
Registrering, Fribord samt Fartscertifikat. Endvidere,
om Skibet er forsynet med Mærker for
Dybgaaendet samt Lasteliniiemærker, om Skibet er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free