- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
557

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibstilsynet - Skibstræ - Skibstvebak - Skibstyper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

behørigt bemandet og de befalende forsynet med
Duelighedsbeviser. Synsforretningen indføres i
en Tilsynsbog, hvori Skibsføreren tillige
redegør for de af ham foretagne lovbefalede
Eftersyn og Prøver. S. bistaas af andre
Myndigheder, særlig Toldvæsenet, der skal
indberette forefundne Ulovligheder til S., og et Skib
maa ikke udklareres, forinden saadanne er
hævet. Tilsynene deles i Hovedsyn,
Kontrolsyn, Afgangssyn og
Fribordssyn. Hovedsynet omfatter alt ovf. nævnte; det
skal foretages, forinden Skibet tages i Brug som
nyt, og efter senere større Ombygninger; det
foretages derefter periodisk, for Passagerskibe
hvert Aar og for andre Skibe med 2—3
Aars Mellemrum efter Skibets Anvendelse
og Størrelse. Efter Hovedsynet forsynes Skibet
med et Fartscertifikat
(Sikkerhedscertifikat), som Skibsføreren paa Forlangende skal
forevise de paagældende Myndigheder.
Kontrolsyn foretages, naar Skibet har lidt Havari
(Sødygtighedseftersyn), naar væsentlige
Reparationer ell. Fornyelser er foretaget, samt for
enkelte Dele periodevis ell. lejlighedsvis;
endvidere, naar Besætningen stiller Fordring herom.
Passagerskibe paa fremmede Verdensdele skal
have Afgangssyn omfattende
Passagerbefordringens Betryggelse. Ved Fribordssyn bestemmes
Fribordet (Mærket, hvortil Skibet maa lastes)
under forsk. Forhold, i H. t. hvilket der tildeles
Skibet et Fribordscertifikat
(Fribordsbrev). S. kan tilbageholde usødygtige Skibe;
Tilbageholdelsen kan indankes for
Overskibstilsynet, der bestaar af en
retskyndig Formand samt sø- og skibskyndige
Medlemmer. Dette skal afgive en af Grunde ledsaget
Kendelse, hvorved Skibets Tilbageholdelse enten
godkendes ell. ophæves.
C. B-h.

Skibstræ kaldes under eet de Træstykker,
som i Skoven aflægges til forsk. Brug ved
Bygning af Skroget til et Træskib: Køl, Kølsvin,
For- og Agterstævn, Spanter, Dæksbjælker,
Knætræ og Bord m. m.
C. V. P.

Skibstvebak, Skibsbrød, se Beskøjt.

Skibstyper (hermed 1 Tavle) (Søv.).
Mennesker begyndte at færdes paa Søen i
udhulede Træstammer, der bevægedes frem
ved Aarer, de saakaldte Kanoer, en S.,
der har holdt sig lige til Nutiden.
Skibsbygningen udvikledes hurtigt, og der
dannedes S. alt efter det Brug, der skulde gøres
af Skibene. Den væsentligste Forskel
mellem S. betingedes af deres Brug som
Krigsskib ell. Handelsskib. Fordringerne til disse
Arter af Skibe er saa forsk., at de
nødvendigvis maa sætte deres Præg paa Typerne.
Forskelligheden er dog tiltaget gradvis fra at
være særdeles ringe, saa Skibene kunde bruges
snart til det ene og snart til det andet, medens
dette i Nutiden ganske er udelukket for de egl.
Krigsskibes Vedk. Foruden af Anvendelsen
præges og benævnes S. af Bygningsmaaden og
Fremdrivningsmaaden, om det er et Træ- ell.
et Jernskib, et Sejl-, Damp- ell. Motorskib, og
inden for disse Hovedtyper findes der en stor
Mængde S., der adskiller sig fra hverandre ved
deres Form, Rejsning, Fremdrivningsmiddel og
meget andet. I det flg. vil kun de S., der har
præget Udviklingen, blive nævnt:
Krigsskibet fandt sin første Udvikling i
Middelhavs-Landene, det var et langt smalt Skib, der
dreves frem ved Aarer i en ell. fl. Rækker.
Hertil hører Fønikernes Pentekontorer,
Grækernes Trierer, Romernes og
Kartagenernes Kvinkveremer. De flerradaarede
Skibe var upraktiske og afløstes af den
enradaarede Galaj, der efterhaanden udvikledes
til betydelig Størrelse og anvendtes som
Krigsskib gennem hele Middelalderen og ind i den
nyere Tid. Den var forsynet med Master med
Latinersejl. Galeasen udvikledes af
Galejen i 16. Aarh.; den var større og havde Dæk
over Aarerne og var rigget med 3 Master med
Latinersejl. Vaabnenes Udvikling fra Kasteskyts
til Kanoner foraarsagede Overgang til ny S.,
da Aarerne tog for megen Plads. Skibene fik
Sejlrejsning og byggedes fyldigere for at kunne
bære Kanonerne. Af Hovedtyperne paa
Opdagelsesrejsernes Tid kan nævnes Caraquer,
Galioner og Caraveller. Caraquen var
nærmest Lastdrager og var fyldigt bygget og
mindre velsejlende end Galionen, der var slank.
Begge byggedes i store Dimensioner med indtil
4 Dæk paa 1500—2000 t med kraftig Armering
og store Besætninger. Caravellen var et
mindre Skib med kun eet Dæk, men det var nok
saa sødygtigt og manøvredygtigt som de større
Skibe, og de store Opdagelsesrejser foretoges
da ogsaa med denne S. Disse 3 S. havde stort
Spring i Skroget, fremspringende Forstævn og
flad Agterstævn (Spejl), høje Opbygninger paa
Bak og Skanse (Hytte); deres Rejsning bestod
af 3—4 Master med Raasejl paa de forreste og
Latinersejl paa de agterste. Med disse Skibe
indledes den egl. Sejlkrigsskibsperiode, idet de,
og da særlig Galionen blev Forbilledet for de
første »kongelige« Flaaders Skibe, i hvilke
Skibene havde til Opgave at kæmpe paa Søen og
beskytte Handelsskibene, og derfor fjernede sig
i Udseende og Udstyr mere og mere fra
Handelsskibene. Den ovenomtalte Udvikling af S.
fandt særlig Sted i Middelhavslandene. I
Norden, hvor Forholdene paa Søen var noget
anderledes, udvikledes fra Beg. andre S., indtil
Samkvemmet med Middelhavslandene, der
navnlig fandt Sted i de flamske Havne, foraarsagede
Paavirkning af de nordiske S., Galionen tjente
saaledes til Forbillede for de første egl.
Krigsskibe i Danmark, bygget til Kong Hans’ Flaade
i Beg. af 16. Aarh. De første S., der færdedes
i aaben Sø i Norden, var et klinkbygget Fartøj

Fig. 1. Sejl- og Skruedampskib.
Fig. 1. Sejl- og Skruedampskib.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free