- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skidtefugl - Skidtmads - Skien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skidtefugl kaldes Hærfuglen (Upupa epops);
ofte bruges Navnet for Musvitten (Parus major)
(se farvetrykt Tavle »Sangfugle«); menes at
synge mod daarligt Vejr.
O. H.

Skidtmads, et Kortspil, samt et vist Kort i
Spillet; d. s. s. »Sorteper«.

Skien [∫e.n], Købstad i Telemark Fylke,
beliggende ved Skiensvasdraget c. 10 km fra
Skienselvens Udløb i Frierfjorden ved
Porsgrund. (1920) 16525 Indbyggere, Areal 6,65
km2, indbefatter Skien Præstegæld og Sogn
og omgives af Gjerpen og Solum Herreder.
Det gamle S.’s Historie staar i nøje
Forbindelse med og kan ikke lettelig skilles fra Glim
sø (Gjemsø) Klosters (se Gimsø Kloster);
dette Nonnekloster, der antagelig grundedes
noget efter 1110 paa den nu i Byen indlemmede
Klosterø, er ældre end Staden S., hvis Navn
(Skiða) første Gang nævnes bos Snorre i
Sverre’s Saga Aar 1184; 1297 ses Ærkebiskoppen i
Nidaros at love 20 Døgns Aflad til alle
bodfærdige, der besøgte den hellige Guds Moders Kirke
i Skien. 1856 blev Brekkejordet,
Bratsbergkleven, Dele af Follestad
og hele Klosterøen lagt
til Byen, hvis Grænser
senere atter er udvidet.

Den største Del af
Byen ligger i en Dal
paa temmelig bakket
Terrain, mellem
Brekkeberget og
Bratsbergkleven i Ø. og Lis og
Lunders Højder i V.; i
og ved Byen falder fra
Hjellevand Skienselven
i de store og vakre
Fosse Damfos og
Klosterfos ned i S.’s Havn
(Bryggevandet). Herfra
fører tillige Sluseanlæg
op i Hjellevand, hvor
Kajanlæggene findes for
Dampskibsfarten til
Telemarken paa Norsjø.

Sine første
Købstadsprivilegier fik S., der
allerede var Sæde for
Lagmand og
Sysselmand, 1346; de
stadfæstedes 1359 og har
sene mange Gange været
fornyede og udvidede.
Omkr. Aar 1550 antages
de første Savbrug at
have været anlagte, og
fra denne Tid begyndte
Trælasthandelen at faa
Bet.; Byen har dog
fremdeles været liden,
selv om den i 17. Aarh.
begyndte at gaa
fremad, idet Udførselen af
Trælast og Jern tiltog.
Byen havde imidlertid,
særlig for
Trælasthandelens Vedk., at kæmpe
med en stærk
Konkurrence fra de ved
Skiensfjorden længere ude
liggende Ladesteder,
ligesom den hemmedes i
sin Udvikling ved en Rk.
Ildebrande, særlig i 17.
og 18. Aarhundrede, der kunde opvise 7
større Ildebrande; efter den sidste af disse,
1779, fik Byen paa det nærmeste det
Udseende, som den beholdt til den store Brand
1886, hvorved c. 250 Gaarde brændte i Byens
bedst bebyggede Del. 1855 og 1861
kanaliseredes Farvandet op til S.; samtidig skaffedes
Aargangs Vand til Brugene, og fra denne Tid
er det særlig, at S. har haft en rask Udvikling.
Byens Vækst vil muligvis bedst fremgaa af
Indbyggerantallet til forsk. Tider. Medens dette

Situationsplan over Skien.
Situationsplan over Skien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free