- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
561

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skien - Skiensvasdraget - Skierniewice

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar 1769 var 1809 Indb., og Aar 1801 2405, steg
det indtil 1875 kun til 5450, 1900 var Antallet
11395 og 1910 11870.

Det er som Fabriksby, at S. har gjort saa
raske Fremskridt, og Byen antages fremdeles
at gaa en stærk Udvikling i Møde. Af
industrielle Anlæg findes i og ved S. en Rk., af
hvilke de fleste ligger ved eller i Nærheden af
de ovennævnte Fosse, mest paa den Højderyg,
»Broerne«, der adskiller Hjellevandet og
Bryggevandet.

Efter Branden 1886 blev Byens tidligere, for
den største Del smalle og krumme Gader
omregulerede; de er dog fremdeles adskillig
bakkede. Tillige indførtes Murtvang. I den midterste,
ret smukt bebyggede Del af Byen mødes Gader
fra alle Kvarterer og Veje fra Omegnen, og her
ligger Butikker,
Kontorer og Banker stærkt
koncentrerede; særlig
befærdede Gader er
Henrik Ibsen’s Gade,
Torvet, Telemarksgaden
og Prinsensgade. I den
i Kirkens Nærhed
liggende Park er rejst en
Støtte for Digteren
Henrik Ibsen, der
fødtes i S. 1828. Af større
Bygninger kan foruden
Byens i Aarene
1890—94 opførte store ny
Kirke med smuk og
dominerende
Beliggenhed nævnes Raadhuset, Festivitetslokalet,
desuden Brandstation, Jernbanestation, Toldsted,
Almenskolen, de forskellige Bankers Lokaler
m. fl. Af Hoteller findes i S. tre større.

Skienselven kan nu passeres af Fartøjer med
op til 6 à 7 m’s Dybgaaende, og Byen staar i
livlig Dampskibsforbindelse med Ind- og
Udland; Byens Ud- og Indførsel har i den sidste
Menneskealder været i jævn Vækst. Eksempelvis
kan anføres, at S. 1900 foruden af de
rutegaaende Dampskibe blev anløbet af 831
Fartøjer, hvoraf 740 Dampskibe. Ved Vestbanen
staar S. i direkte Jernbaneforbindelse med Oslo
og ved det kanaliserede Skiensvasdrag (s. d.)
med sit Opland: Telemarken. Ved en Jernbane,
som gaar fra S. ret N. paa, staar Byen i
Forbindelse med Sørlandsbanen. Ny Stationer er
bygget saavel S. som N. f. Byen.
Turisttrafikken over S. op igennem Telemarken kan om
Sommeren antage ret betydelige Dimensioner.
Af industrielle Anlæg kan nævnes »Skiens
Papirfabrik« og »Klosterfossen Papirfabrik«,
tilhørende samme Firma som Union
Cellulosefabrik, fl. Skotøjsfabrikker, mek. Værksteder,
Møller, Stenhuggerier, Trævarefabrikker,
Ølbryggerier, Mejerier, Værft og Skibsbyggeri,
Savbrug, Træsliberi, Vognfabrik, Garverier,
Mineralvandsfabrikker, Tobaksfabrikker m. m.,
elektrisk Lysanlæg, Gasværk. »Fylkemuseet for
Telemarken og Grenland« blev stiftet 1. Jan.
1911 ved Sammenslutning af »Skiens Museum«
(oprettet 1891) og »Telemarkens og
Skiensfjordens Museum« (1909). For Museet, som har til
Opgave at indkøbe Bygninger, Kunst-, Husflids-
og Brugsgenstande af kulturhistorisk Interesse,
er erhvervet Herregaarden Brække ved S., i
hvis Bygninger og Park Samlingerne har faaet
Plads. Der findes en højere offentlig
Almenskole med Reallinie og sproglig-historisk Linie
og Latinlinie. Desuden kommunal Mellemskole,
tekn. Aftenskoler og Forskoler.
Eksercerpladsen Graatenmoen er nedlagt. Der er fl. Hoteller.
— Byens Toldintrader udgjorde 1920 143600
Kr, Handelsflaaden bestod 1. Jan. 1921 af 64
Dampskibe paa tilsammen 24171 Br. T., 15
Motorfartøjer paa 3840 T. og og 4 Sejlfartøjer paa
tilsammen 2964 T. Indførselsværdien udgjorde
1922 17,1 Mill. Kr, Udførselsværdien vel 8 1/2
Mill. Kr. Den antagne Formue var 1921 86,2
Mill. Kr og Indtægt 30,8 Mill. Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, A. Helland: »Bratsberg
Amt« [Oslo 1900]; B. H. v. Løvenskiold,
»Beskr. over Bradsbjerg Amt og Scheens By«
[1783]; A. L. Coll, »Skiensfjordens Industri«
[1900]; J. A. Schneider, »Fra det gl. Skien«,
I—IV [Skien 1914—23] m. fl.).
(N. S.). M. H.

Skiens Bymærke.
Skiens Bymærke.


Skiensvasdraget [’∫e.ns’vasdra.gət]
(Skienselven), Telemark Fylke, danner Afløbet for et
vidtløftigt System af større og mindre Søer i
øvre og nedre Telemarken, der alle samler sig
i den store Norsjø, der gennem Farelven og den
egl. Skienselv har Udløb til Havet; det hele
Vasdrag falder herved naturlig i to Hoveddele,
den egl. Skienselv med Norsjø og det System
af Vasdrag, der falder ud i Norsjø. S. er
særlig af Vigtighed derved, at det, foruden at tjene
som Flødningsvasdrag og give Kraft til en
Rk. industrielle Anlæg, tillige danner en vigtig
Færdselsvej paa den nedre og midterste Del af
sit Løb, idet det ved Kanalisering og storartede
Sluseanlæg er gjort farbart helt til Dalen ved
Bandaksvands Vestende, en Strækning af 105
km fra Skien.

Regnes S.’s Længde helt fra Koldvasdalen paa
Hardangervidden og til Porsgrund, faas 245 km;
regner man efter Vestfjeldenes Vasdrag, bliver
Længden 195 km. Den gennemsnitlige
Vandmasse kan i Skienselven ved Skien regnes til
c. 140 m3 pr Sek.; af Elvens Vandkraft
udnyttes f. T. 20000 H. K. — Flødningen i S. er
heldig ordnet efter Oprettelsen af »S.’s
Fællesflødningsforening« 1862; ved Samarbejde mellem
Staten og den 1881 stiftede »Brugseierforening«
søges istandbragt yderligere Regulering af
Vasdraget. Der flødedes 1900 c. 180000 Tylvter
Tømmer og 30000 m3 Props.

For S. henvises til flg. Artikler: Bratsberg
Amt
(for det hele Vasdrag),
Bandaksvand (herunder Bandak—Norsjø-Kanalen),
Norsjø, Møsvand, Rjukanfos samt
Herredsbeskrivelserne Hitterdal, ,
Seljord, Kviteseid, Lunde. (Litt.:
G. Sætren, »Om Skiensvasdragets regulering.
[Skien 1903]; V. Ulmann, »Skiensvasdragets
regulering. En historisk fremstilling«
[Porsgrund 1908]).
(N. S.). M. H.

Skierniewice [skjærnjæ’vitsæ],
Skernevizy, By i polsk Vojevodi Warszawa, ligger
Skiernevka, 65 km VSV. f. Warszawa. (1921)
17000 Indb. S. har et smukt Slot med stor Park
og driver stor Klædeindustri samt Kornhandel.
S. var tidligere Sæde for Ærkebiskopperne af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free