- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
562

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skierniewice - Skifer - Skiferhornfels - Skiferhvidt - Skiferler - Skiferolie - Skiferpapir - Skifersort - Skiferspat - Skifertag - Skifertavler - Skifte (se Dødsboskifte, Konkurs og Skifteret - Skifte (vedr. Sten) - Skifte (Søv.) - Skifteekstrakt - Skifteforvalter - Skiftekommissarier - Skiftekommissionen - Skifteprøve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gnesen. Decbr 1914 besattes S. af tyske
Tropper.
(H. P. S.). N. H. J.

Skifer kaldes alle saadanne faste og haarde
Stenarter, som let lader sig kløve i een bestemt
Retning. Mest udpræget træffes denne
Egenskab (Skifrighed) hos Lerskifer (som er
opstaaet af Ler); andre Skiferarter er
halvkrystallinske eller helkrystallinske (Fyllit,
Glimmerskifer o. s. v.). En S. kan paa et hvilket som
helst Sted kløves i Skifrighedens Retning, og
man kan derfor ved Udkløvning fremstille
Plader af hvilken som helst Tykkelse. Udprægede
S. lader sig tillige — om end med større
Vanskelighed — kløve hvor som helst efter en
bestemt, paa Skifrigheden lodret Retning (den
saakaldte Longrain), hvad der spiller en Rolle
ved Skiferbrydning. Skifrigheden er en Følge
af Tryk, som Sten arten har været underkastet;
den udvikler sig vinkelret paa Maksimaltrykkets
Retning og opstaar kun i saadanne Stenarter,
hvor Smaadelene ved Trykket presses ud til
Siden forbi hverandre. I nogle Tilfælde skyldes
Skifrigheden alene de ovenover lejrede Massers
Vægt (f. Eks. Bornholms Lerskifere), og den er
da parallel med Lagdelingen; mere udpræget
Skifrighed opstaar dybere i Jorden ved de
bjergkædedannende Tryk, og danner da en
større ell. mindre Vinkel med Lagdelingen
(Transversalskifrighed), hvilken
sidste helt udviskes, naar Skifrigheden bliver
stærkt fremtrædende. Af den sidste Art er alle
de bedste og stærkeste Skiferarter, som derfor
især træffes i gamle, stærkt denuderede
Bjergkæder (rhinske Skiferbjerge, mange St. i
Skandinavien; se i øvrigt Tagskifer). — Kunstig
har Sorby (1856) og senere Tyndall, Daubrée
o. a. fremstillet S. ved at anvende stærke Tryk
paa Ler o. a. eftergivende Substanser.
(N. V. U.). O. B. B.

Skiferhornfels, se
Kontaktmetamorfose.

Skiferhvidt er Blyhvidt, basisk
Blykarbonat.

Skiferler kaldes Stenarter, som staar paa
Overgangen mellem Ler og Lerskifer. S. træffes
bl. a. hyppig sammen med Kullag og finder
udstrakt Anvendelse til Teglvarer.
(N. V. U.). O. B. B.

Skiferolie er en Mineralolie, der fremstilles
ved Destillation af bituminøse Skifre.
S. P.

Skiferpapir, Pap ell. Papir, der er
omhyggelig imprægneret med Fernis og overtrukket med
et Lag, bestaaende af Fernis, Kønrøg og
Pimpstenspulver, og som benyttes til kunstige
Skifertavler.
K. M.

Skifersort, se Mineralsort.

Skiferspat, se Kalkspat.

Skifertag. Skifer anvendes i tynde
tildannede Plader som Tagdækningsmateriale;
Skiferstenene, som brydes i Norge, England og
Tyskland, lægges i dobbelte Lag paa Lægter, til
hvilke de fastgøres ved galvaniserede Søm. Taget
understryges med Kalk, og hvor det fordres
særlig tæt, lægges det i Linoliekit.
(E. S.). C. B-r.

Skifertavler fremstilles ved Spaltning af
Blokke af Tavleskifer, hvorefter de enkelte
Stykker slibes, poleres og indfattes i Trærammer.
Hovedmængden udføres fra Tyskland, der bl. a.
indfører Raamateriale fra England, Portugal,
Frankrig og Belgien. Der fremstilles ogsaa
kunstige S. af Skiferpapir ell. af Træ
ell. Metal, der overstryges med en Blanding af
Fernis og Skiferpulver ell. Kønrøg og Pimpsten
og derpaa afslibes.
K. M.

Skifte, se Dødsboskifte, Konkurs og
Skifteret.

Skifte, det vandrette Lag af lige høje Sten i
en Mur, hvad enten det er Kvadersten ell.
Mursten, hvoraf den opføres.
(E. S.). C. B-r.

Skifte (Søv.), Vagtinddeling i et Krigsskib,
Halvdelen af et Kvarter, Fjerdedelen af
Besætningen.
C. B-h.

Skifteekstrakt. Naar en efterlevende
Ægtefælle, f. Eks. fordi han agter at indgaa nyt
Ægteskab, skifter med sin afdøde Ægtefælles
Arvinger, skal han normalt udrede disses Arveparter
kontant. Dog kan han i visse Tilfælde blive fri
for denne kontante Udbetaling mod at give
Arvingerne Sikkerhed for deres Tilgodehavende
ved tinglæst S. Dertil kræves efter Dansk
Skiftelov af 30. Novbr 1874 § 63, at den længstlevende
Ægtefælle skifter med den afdøde Ægtefælles
Børn ell. Børnebørn, at Arvingerne er
umyndige, at deres Lodder ikke kan udredes uden at
sælge af Boets faste ell. løse Gods, hvad
Ægtefællen behøver enten til sin Næringsdrift ell. til
daglig uundværlig Brug, samt at Ægtefællen maa
anses for tilstrækkelig vederhæftig og
paalidelig. Der skal da om det passerede udfærdiges
en S., som skal tinglæses ved Ægtefællens
personlige Værneting og ved de faste Ejendomme,
hvori Arvingerne skal have Sikkerhed, og
Børnenes Værger skal da føre Tilsyn med, at denne
Sikkerhed, der som Regel skal omfatte hele Boet,
ikke forringes, jfr. Lov 26. Maj 1868 om
umyndiges Midlers Forvaltning § 12.
K. B.

Skifteforvalter kaldes den Dommer, der
administrerer Skiftevæsenet, sml. Skifteret.

Skiftekommissarier til ekstraordinært at
behandle Dødsboer ell. Konkursboer blev
tidligere ofte beskikkede. Naar de udnævntes iflg.
testamenfarisk Bestemmelse, kaldtes de
undertiden Testamentseksekutorer med Jurisdiktion,
men de maa ikke forveksles med alm.
Testamentseksekutorer uden dømmende Myndighed.
S. traadte nemlig ganske i Skifterettens Sted og
afgjorde selv alle Tvistigheder. I Dødsboer er
for Danmarks Vedk. S. nu helt bortfaldne, og i
Konkursboer kan de kun rent undtagelsesvis
beskikkes i ganske særlig vidtløftige Boer.
K. Hch.

Skiftekommissionen kaldtes tidligere det
Organ, der forvaltede Skiftevæsenet i Kbhvn. S.
oprettedes ved Frd. 15. Juni 1771 som en
Underafdeling af Hof- og Stadsretten og bestod af 3
af denne Domstols Assessorer, der udførte alle
Skifteforretninger med Assistance af et talrigt
Personel. S. fungerede indtil 1. Oktbr 1919,
hvorefter Forretningerne overgik til Kbhvns
Byret, smlg. Skifteret.
K. Hch.

Skifteprøve. Norsk L. af 30. Juli 1851, §
11, hjemler Adgang til summarisk Skifte,
»naar et Bo, som den længstlevende Ægtefælle
har beholdt uskiftet, skal deles mellem denne
og Afdødes umyndige Arvinger«. Delingen
foretages da efter længstlevendes Opgave, uden at
Skifteretten optager Takst og Registrering.
Viser Opgaven, at der intet er at dele, sluttes
Forretningen uden Udlodning som saakaldt S.
K. Ø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free