- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
564

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skildpadder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem dem falder ikke sammen med Sømmene
mellem Benpladerne. Hovedets Skelet
udmærker sig i Alm. ved sin faste, stærkt forbenede
Beskaffenhed; Ledbenet (Quadratum) er
ubevægelig indkilet imellem Hovedskallens andre Ben;
Øjehulen er ved en Benring skilt fra
Tindingehulen, der hos Havskildpadderne overdækkes af
Benplader, som udgaar fra Bagpandeben,
Isseben og Tindingeben; de ydre Næsebor ligger i
en fælles Hule langt fortil; Overnakkebenene er
ofte trukne ud bagtil i en lang Spids. Antallet
af Halshvirvler er 8; de er ofte stedvis af en
anden Form end den typiske procoele, hvad der
hænger sammen med Halsens store
Bevægelighed. Derpaa følger 10 Brysthvirvler, af hvilke
den forreste og den bageste aldrig vokser
sammen med Skjoldet og kun bærer korte Ribben:
alle de andre bærer derimod veludviklede
Ribben, af hvilke de forreste fæster sig til
Hvirvellegemerne saa langt fortil, at det ser ud, som om
de fæstede sig til Mellemrummet mellem 2
Hvirvler; endelig findes 2 biplane
Bækkenhvirvler samt et stærkt vekslende Antal (16—35)
Halehvirvler. Skulderbæltet dannes foruden af de
Stykker, der indgaar i Bugskjoldet, af
Skulderbladet og Ravnenæbsbenet; det sidste falder i to
Dele, af hvilke den forreste er sammenvokset
med Skulderbladet; et ægte Brystben mangler.
Forlemmerne bestaar af de sædvanlige Afsnit;
Fingrenes Antal er 5. Bækkenet, der hos visse
Sumpskildpadder (Chelydes) er fastvokset med
Bugskjoldet og i øvrigt ogsaa kan træde i
Forbindelse med Rygskjoldet, bestaar, ligesom
Baglemmerne, af de sædvanlige Knogler; Tæernes
Antal er 5 ell. 4. Saavel Forlemmer som
Baglemmer kan i øvrigt vise sig højst forskelligt
udviklede; saaledes har Landskildpadderne
Klumpfødder, Havskildpadderne flade Luffer uden
virkelige Led mellem Finger- og Taaleddene og
helt ell. delvis uden Kløer; mindst omdannede er
de hos Flod- og Sumpskildpadderne. I mange
Tilfælde kan Lemmerne trækkes mere ell.
mindre tilbage ind under Skjoldets Rand; det
samme gælder i øvrigt Hovedet, ved hvilken
Lejlighed Halsen enten kan krummes lodret ell.
vandret. De Dele af Kroppen, der ikke er omgivne
af Skjoldet, dækkes af alm. blød Hud med
Hornskæl; disse fremtræder paa Hovedet og
stundom ogsaa paa Lemmerne som større
Plader. Som nævnt mangler Tænder fuldstændig,
men erstattes af skarpe listeformede
Forhorninger langs Kæberandene; Tungen, der kun er
lidet bevægelig, har en kort Spids og kan ikke
strækkes uden for Munden; hos
Landskildpadderne er den besat med lange Papiller. Svælget
er langt, hos Chelonia besat med lange bagud
rettede Hornpapiller; det gaar over i en snart
længere, snart kortere Mave, som udmærker
sig ved en stærk Muskelbelægning. Tarmen er
meget lang og ligger i talrige store
Slyngninger. Luftrøret og dets Grene er af betydelig
Længde; Lungen selv viser sig i en Skikkelse,
der stærkt minder om Forholdene hos de
højere Hvirveldyr; det centrale Hulrum i
Forlængelse af Luftrørsgrenen træder nemlig stærkt
tilbage i Omfang, medens samtidig
Siderummene og Udposningerne fra disse har udviklet
sig saa stærkt, at en alveolær Bygning af hele
Organet bliver tydelig. Luftfornyelsen i Lungen
kan p. Gr. a. det faste Skjold ikke ske paa
sædvanlig Vis ved Bevægelser af Ribbenene,
men udføres ved Hjælp af en egen
mellemgulvagtig Muskel i Krophulen. Karsystem og
Centralnervesystem viser den for Krybdyr
ejendommelige Organisation; Øjne og Ører er
veludviklede; de første med Blinkhinde og Øjelaag, de
sidste med Trommehule og vid eustachisk Gang,
lang Høreknogle og udvendig synlig
Trommehinde. Nyrerne har Form som kompakte
rundagtige Masser, der allerede udvendig i højere
ell. ringere Grad viser sig sammensatte af flere
Lapper. Urinlederne munder hver for sig i
Kloaken nær ved, men ikke i den som en
Udposning af Kloaken dannede Urinblære. Hvad
Kønsorganerne angaar, fortjener det særlig
Opmærksomhed, at Hannerne besidder et
uparret, udstrækkeligt Parringsorgan; det sidder
paa Kloakens nedre Væg og overfører under
Parringen Sæden ad en aaben Rende. S.
lægger Æg af anselig Størrelse; Antallet af disse
er meget varierende, indtil flere Hundrede hos
Havskildpadderne; de er kuglerunde ell. aflange
og omgivne af en fastere ell. blødere Skal; de
ruges ikke, men nedgraves i Sand, Jord ell.
mellem hensmuldrende Plantedele, Æggets
Kløvning er skiveformet; Udklækningen kan ofte
tage meget lang Tid, over 1 1/2 Aar hos visse
Sumpskildpadder; Ungerne forlader først
Æggeskallen, naar de har naaet den Voksnes
Skikkelse. Disse Dyrs Vækst skal foregaa
overordentlig langsomt, men til Gengæld synes de
at kunne opnaa en overordentlig Alder. S.
træffes udbredt i alle Verdensdele, i større
Mængde dog kun i de varmt tempererede ell. tropiske
Egne; i Skandinavien findes de ikke mere i
Nutiden, men Levninger af Sumpskildpadder
(Emys orbicularis) er ikke sjældne i danske og
sydsvenske Tørvemoser. For Tiden kendes
noget over 200 forsk. Skildpaddearter, fordelte i 11
forsk. Familier; disse lader sig atter samle i 4
forsk. Grupper: Havskildpadder (s. d.), Land-S.
(Chersidæ) (s. d.), Flodskildpadder (s. d.) og
Sumpskildpadder (s. d.). Medlemmerne af de to
sidste Grupper er graadige Rovdyr, der
overlister alle Slags mindre Dyr, selv Fisk; Hav-
og Landskildpadder er derimod Planteædere.
For Menneskene finder mange af de større
Former, ja selv disses Æg Anvendelse som
Næringsmiddel, og Hornpladerne af visse
Havskildpadder afgiver det til finere Hornarbejde saa
højt skattede Skildpadde; i begge Henseender
er deres Bet. dog stærkt i Aftagende, idet en
hensynsløs Forfølgelse og navnlig
Indsamlingen af Æggene har bragt deres Tal stærkt ned,
ja endog helt udryddet adskillige Former.
Fossile Levninger af alle de forsk. Skildpadde
grupper kendes i betydeligt Antal; de ældste
stammer fra Triastiden; desværre giver de os ingen
nøjere Oplysning om disse Dyrs Afstamning,
idet selv de ældste Former træder os i Møde
som fuldt udprægede S. (Litt.: Boulenger,
Catal. of the Chelonians etc. in the Brit. Mus.
[London 1889]; Gegenbaur, »Vergleichende
Anatomie« [Leipzig 1898—1901]; Brehm,
»Thierleben«, Bd VII [Leipzig]; v. Zittel, Grundzüge
d. Palaeontologie« [München 1895]).
R. H. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free