- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
565

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skildpaddeøer - Skildvagt - Skilfinger - Skillemønt - Skillerfels - Skillerspat - Skillerumssten - skille sig fra Hesten - Skilletegn - Skilletragt - Skilling - Skillingsblade - Skilondz, Adelaide Andrejewa de - Skilsmisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skildpaddeøer (Galapagos-Øer),
Øgruppe i det stille Hav under Ækvator, ud for
Sydamerikas Vestkyst, danner et Territorium i
Republikken Ecuador, 7643 km2 med 400 Indb. S.
bestaar af de større Øer Narborough
(113 m høj), Albemarle (1432 m),
Indefatigable ell. Chaves (700 m), Chatham
ell. San Cristóbal (500 m). Længere mod
N. ligger de smaa Øer Abingdon ell. Pinta
(594 m), Bindloe (243 m), Tower (65 m).
Mod Syd ligger Charles ell. Floreana
(542 m) og Hood. Alle Øerne er vulkanske,
der findes omtr. 2000 Kratere. S. ligger i den
kolde peruanske Havstrøm og har derfor et i
Forhold til Breddegraden køligt og tørt Klima.
Ved Kysten er Aarets Middeltemperatur c. 22°,
i en Højde af 300 m o. H. kun 19°. I Lavlandet
falder kun sjælden Regn. Over 200 m bliver
Klimaet derimod regnrigt, men det er kun faa
af Øerne, der med større Strækninger rager op
i den fugtige Zone. Lavlandets Plantevækst er
meget tarvelig og dannes af smaa Buske. Alm.
er Euphorbia viminea og Opuntia galapagea.
Buskene er bladløse ell. har meget smaa Blade.
I Højlandet vokser frodig Kratskov med
indtil 7 m høje Træer. Hverken Lianer ell.
Epifytter mangler. I Skovbunden findes mange
Bregner og Sivplanter. Af Øgruppens 350 Arter er
Halvdelen endemiske, mange Arter forekommer
kun paa en enkelt Ø. Ved beboede Steder og
forladte Kolonier er en Del Ukrudtsplanter
blevne indførte. Dyreverdenen er meget
ejendommelig. Af 26 Landfugle er 25 endemiske, af
16 Landmollusker 14. Alle Insekter er
endemiske med Undtagelse af tre Arter. Mærkeligst er
dog den kæmpemæssige Landskildpadde,
Testudo nigra, der findes i forsk. Varieteter paa
hver Ø, men nu er bleven sjælden. Da Darwin
besøgte Øerne, lod Fuglene sig gribe med
Hænderne. Gennem Krattene havde Skildpadderne
banet Veje ad hvilke Vulkankeglerne lod sig
bestige. 1832 blev en Koloni af Folk fra
Louisiana grundet paa Charles, men allerede 1852
var den opgiven. Senere grundlagdes fra
Ecuador en Koloni paa San Cristóbal, hvor der
dyrkedes Orseillelav og Sukker. 1879 forsøgtes med
Kvægavl, og 1884 var der paa Øen allerede
10000 Stkr. Hornkvæg, 1000 Æsler og et stort
Antal Svin. S. besøges af og til af Hvalfangere.
(Litt.: Wolff, »Ein Besuch der Galapagos«
[Heidelberg 1879]).
M. V.

Skildvagt, se Post. Ombord i Krigsskibe
holdes S. ved Chefens Dør, paa Forbanjerne
(Mandskabets Opholdsrum), paa Agterdækket
som særlig Vagt ved Flaget og Faldrebene samt
ved Arresten, naar nogen er arresteret. S. er
bevæbnet med Sabel undtagen S. paa
Agterdækket, der har Gevær om Dagen. Af
ubevæbnede Poster haves Udkiggene,
Ordonnanser, Posten ved Bjergemærsene til Udkastning
af disse, hvis nogen falder overbord,
Rorgænger og en Lanternevagt, der passer, tænder og
udleverer Lanterner, hvortil der anvendes Olie
ell. Petroleum.
C. B-h.

Skilfinger eller Skilvinger, sagnberømt
Kongeæt, er i den ældste Overlevering
(Beovulf-Kvadet) Betegnelse for den sv. Kongeæt i
Upsala (af oldn. skjálf, Bænk, Sæde); senere
brugt mere ubestemt som Kongenavn. Jfr.
Ynglinger.
(A. O.). H. El.

Skillemønt, se Møntvæsen.

Skillerfels, se Gabbro.

Skillerspat, se B a s t i t.

Skillerumssten er Bagmuringssten, der er
c. 16 cm brede; de bruges til Indermure, som
man’hverken vil gøre 1/2 ell. 1/1 Sten tykke.
E. Su.

skille sig fra Hesten er i Væddeløbssproget
det alm. Udtryk for, at Rytteren under et Løb
paa en ell. anden Maade kommer af Hesten, og
at den løber fra ham, saa at han ikke kan
fuldføre Løbet. At Hesten skiller sig fra Rytteren,
har samme Bet., medens Udtrykket, at Hesten
skiller sig ved Rytteren, nærmest maa forstaas
saaledes, at den kaster ham af.
(C. G. B.). O. P.

Skilletegn ell. Interpunktionstegn
er i Grammatikken Benævnelse paa Tegn, der
anvendes til Interpunktion (s. d.).
Nutildags anvendes: Punktum (.), Komma
(,), Kolon (:), Semikolon (;),
Spørgsmaalstegn (?), Udraabstegn (!),
Tankestreg (—), Bindestreg (-),
Parentes (), Klammer [], Anførselstegn
(»«) Apostrof (’), Afbrydelses- ell.
Udeladelsestegn
(. . .). Se
Anførselstegn, Apostrof, Klammer,
Kolon, Komma, Parentes.
(P. K. T.). O. Jsp.

Skilletragt, Tragt, paa hvis Rør der sidder
en Hane, hvorved man er i Stand til at skille
to Vædsker, der, som f. Eks. Olie og Vand,
ikke blandes med hinanden.
(F. W.). D. H. B.

Skilling, i Danmark 1814—74 = 1/96
Rigsdaler = 2 1/12 Øre; i Norge før 1877 = 1/120
Speciesdaler = 3 1/3 Øre; i Sverige før 1856 1/48
Riksdaler: 1 S. Species = 8,41, 1 S. Banko =
3,15, 1 S. Riksgæld = 2,1 Øre.
(N. J. B.). Th. O.

Skillingsblade kaldtes bl. a. de Løbesedler,
som under Treaarskrigen 1848—50 udsendtes
fra S. B. Salomon’s Bogtrykkeri under Navnet
»Nyeste Postefterretninger«. (1848 udgik ogsaa
fra Iversen’s Boghandel »Skillingsbladet« i 18
Numre).
E. E.

Skilondz [’ski£ånts], Adelaide
Andrejewa de
, russ. Operasangerinde, f. i
Petrograd 27. Jan. 1884, uddannede sig opr. som
Pianistinde under Glavatsc, gennemgik
Konservatoriet i Petrograd og fik sin første Optræden
paa Operaen i Rimsky Korsakoff’s Coq d’Or.
Rejste derefter til Udlandet og blev 1910
engageret ved Berlin’s Opera, hvor hun,
alternerende med Frida Hempel, sang alle de store
Koloraturpartier. Ved Krigens Udbrud vendte
hun over Sverige hjem til Rusland og blev da
engageret ved Sthlm’s Opera, som hun siden
den Tid har tilhørt, senere indvalgt som
Medlem af det kgl. sv. Akademi. Paa Operaen i
Kbhvn optraadte S. Decbr 1916 og Maj 1918 i
»Barberen i Sevilla«, »Traviata« og »Eugen
Onegin«, og hun har desuden været en hyppig
Gæst i de kbhvn’ske Koncertsale:
S. L.

Skilsmisse betegner en Opløsning i levende
Live af et Ægteskab, foretaget ved et offentligt
Dekret, en Dom ell. en Bevilling. I snævrere
Forstand betyder S. en Opløsning med
Retsvirkning alene for Fremtiden af et Ægteskab,
hvis gyldige Indgaaelse og hidtidige gyldige
Førelse respekteres; i videre Forstand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free