Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byer, og deres kunstneriske Blomstring
i 15.—18. Aarh. Fyrrekogle, Vedbend,
Straavisk, Tøndebaand og
grønne Kranse angav
fra gl Tid
Vinbodernes Plads. Især
Gæstgivergaarde og
Herberger samt Apoteker
og Bryggerier
udviklede særlige Mærker,
som illustrerede
Stedets Navn, oftest et
ell. andet Dyr: Hvide
ell. Sorte Hest, Tre
Hjorter, Oksekoppen
(Oksehovedet),
Pelikanen, Elefanten o. s. v.,
men ellers alt muligt
mellem Himmel og
Jord: den blaa Arm,
den forgyldte Rose, de
tre Kroner, den sorte
Morian, Danziger
Vaaben, Noæ Ark,
Paradiset ell. den
»forkerte Welt«, der viste
en ell. anden
Underlighed som
Mennesker, der gik paa
Hænderne, Heste, der
kørte i Vogne, e. l. Ikke
sjældent søgte man at
paakalde
Opmærksomheden ved vovede
Rebusser, som de fr.
Værtshusskilte med
Hjorten og Bjerget,
cerf og mont, der
udlagdes au sermont, til Prædiken, Self for
bibelske Emner gik man ikke af Vejen; i
Paryktiden skiltede Parykmagerne med
Absalon, som blev hængende i sit lange Haar; sligt
var ikke sket, hvis han havde undt Butikken
sin Søgning! Langt naturligere og almindeligere
var det, at Haandværkerne brugte et Tegn, som
henviste til deres Fag; et Barbérbækken, en
Hat, en Støvle, en Kringle, en Glasmosaik, en
Tobaksrulle ell. en
Sukkertop kunde
fortælle alle, selv de ikke
læsekyndige, hvilken
Forretning der dreves
i Huset. Men ogsaa
disse Mærker
oppyntedes; Bagerne satte
Kongekrone over deres
Kringle, Skomagerne
lod den flakte, tyske
Rigsørn svæve over
deres Støvle, og
adskillige
Haandværkerlav yndede at lade
deres Mærker støtte af
et Par Skjoldholdere,
især Løver. Meget
pragtfulde og
iøjnefaldende var
Haandværkertegnene gerne paa
Svendeherbergerne, og
flyttedes et saadant
Herbergsskilt, skete
det med stor
Højtidelighed og i broget
Optog.
For de mange
rejsende Svende, der drog
fra By til By, var det
af stor Bet. hurtigt at
kunne finde Herberget,
og denne Skiltenes
Opgave anerkendtes selv
af Regeringerne;
Christian IV paabød
saaledes 1624, at de Dannemænd, hos hvem
Postbudene logerede, skulde udhænge en hvid
løbende Hest. Vejledningen var saa meget
nødvendigere, som man ikke kendte at
nummerere Husene, og Gadenavnene langtfra alle var
blevne faste og uforanderlige. Endnu i 18.
Aarh. kan københavnske Averterende, naar de
 |
| Fig. 1. Kjøbenhavnsk Brændevinsbrænderskilt af Sandsten. |
 |
| Fig. 2. De kjøbenhavnske Tømmersvendes Udhængsskilt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
