Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skilt - Skiløberne i den norske Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal angive en Ejendoms Plads, bruge
Vendinger som »mellem Ankeret og den sorte Bjørn«.
Ligesom Adelens Skjoldmærke jævnligt kom til
at give Slægten dens Navn, saaledes fæstnedes
Skiltets Billede sig ved Huset, en Skik, der
endnu lever i Apotekernes gammeldags
Betegnelser efter Løve, Hjort, Svane ell. Kong
Salomon.
Den ældste Skilteform er sikkert
Udhængsskiltet, hvis lange Stang har en Genstand ell. et
malet Brædt med Billeder og Indskrifter. Selv
berømte Kunstnere undsaa sig ikke for
Skiltemaling; et endnu bevaret Skolemesterskilt i
Basel fra 1516 er saaledes malet af den unge Hans
Holbein. Watteau malede S. for Kunsthandleren
Gersaint. Særlig kunstfærdige og rige var
Udhængsskiltene af Smedejern, med fint
ornamenterede Stænger og med vajende Faner af
Jern- ell. Kobberplader i gennembrudt Arbejde,
malet og forgyldt. Udhængsskiltene blev
efterhaanden saa talrige og saa store, at Øvrigheden
maatte gribe ind. I 1660’erne blev det i Paris
forbudt at anbringe dem lavere end 15 Fod
over Gaden og give dem mere end 3 Fod
Fremspring, og 1761 blev de helt forbudt i Paris,
1762 i London, hvor de forinden havde forvoldt
fl. Ulykker. Allerede tidligere (efter den store
Ildebrand 1666) var man i London begyndt at
bruge fastmurede Sandstensskilte, og en lgn.
Udvikling spores i Kbhvn, hvor Stenskilte fra
Tiden efter Ildebranden 1728 endnu er
bevarede i ret stort Tal, især paa de velhavende
Brændevinsbrændergaarde.
Sin egl. Eksistensberettigelse mistede S.,
efterhaanden som faste Husnumre indførtes i
Byerne, og da Kbhvn 1771 havde gjort dette
Skridt, indskrænkedes Udhængsskiltenes Tal
uden Myndighedernes Indgreb; kun
Haandværkersvendenes kostbare Skilteflytninger blev
ligefrem forbudt 1780, og helt uddød er den gl.
Tradition aldrig; om end det 19. Aarh. i høj
Grad har forsimplet og forenklet
Udhængsskiltenes Typer, bruges de endnu regelmæssigt af
en Rk. Fag. Endnu mindre egner Stenskiltene
sig for vor Tid, hvor Forretningerne
regelmæssigt bor til Leje, men til Gengæld har de
flyttelige Façadeskilte bredt sig i hidtil ukendt Grad.
Opr. vistnok opstaaede af Malerier paa
Vindues- og Dørskodder, som de kendes fra Kbhvn
c. 1800, har de erobret al den Plads, de store
Butiksruder levnede, og trods den moderne
Avisreklame har Skiltningen løsrevet sig
Forretningens Sted og fylder ikke blot tomme
Husgavle, men rykker ogsaa ud paa Landet langs
Jernbaner og Landeveje. Hæderlige Forsøg paa
at genoplive Udhængsskiltene og kultivere
Façadeskiltene forandrer desværre ikke det
Faktum, at Hovedmængden af de moderne S.
ganske mangler de gl. S.’s kunstneriske
Værdier. (Litt.: »Gamle københavnske Skilte og
Bomærker«, med Indledn. af H. Matthiessen
[Kbhvn 1919]).
C. A. J.
Skiløberne i den norske Hær. Allerede
i Krigen mod Karl XII nævnes S. i den norske
Hærr og 1720 findes under 11 throndhjemske
nationale Infanteriregiment henlagt 2
Skiløberkompagnier, hvert paa 120 Mand, der
rekruteredes fra Trakterne langs den sv. Grænse.
Disse Kompagnier ophævedes igen ved kgl.
Resol. af 14. Jan. 1721. Senere omtales ikke S.
før under den kommanderende General Arnoldt.
Iflg. Reskr. af 30. Juni 1747 organiseredes S. i et
Korps paa 6 Kompagnier à 100 Mand, hvoraf
de tre søndenfjeldske henlagdes under 1.
oplandske nationale Infanteriregiment og de tre
nordenfjeldske under 1. throndhjemske
Regiment. Befalingsmændene maatte gennemgaa en
Skiløberskole, hvor de bl. a. fik Uddannelse som
Instruktører. Mandskaberne maatte aflægge
en Prøve, før de blev optaget i
Skiløberafdelingen. 1767 forøgedes S. til 10 Kompagnier à 100
Mand, men reduceredes igen efter Forslag af
General Huth 1772 til 6, idet 4 Kompagnier gik
over til Artilleri; de resterende 6 henlagdes
under en egen Chef. Dette varede til 1781, da de
tre søndenfjeldske Skiløberkompagnier atter
henlagdes under 1. oplandske og de tre
nordenfjeldske under 1. throndhjemske Regiment. Ved
Arméforandringen 1789 blev
søndenfjeldske Skiløberbataillon paa 3 Komp.
fremdeles underlagt 1. oplandske Regiment og
nordenfjeldske Skiløberbataillon
1. throndhjemske. 1801 henlagdes
søndenfjeldske Skiløberbataillon under norske Jægerkorps.
Ved Omorganisationen 1810 øgedes de
nordenfjeldske S. til 9 Komp., hvoraf 1. nordenfjeldske
Skiløberbataillon à 3 Komp. henlagdes under 2.
throndhjemske Regiment og 2. nordenfjeldske
Skiløberbataillon à 6 Komp. under 1.
throndhjemske Regiment. 1817 var det sidste Aar,
Skiløberafdelingerne var indkaldt til
Vinterøvelser. Ved Arméforandringen 1818, da
Regimenterne ophævedes, og Armeens Infanteri
inddeltes i Brigader og Korpser, forsvinder S. som
selvstændige Afdelinger i Hæren; men af
østerdalske Jægerkorps skulde dog 2 Kompagnier,
aamodtske og elverumske, være S.; og af
throndhjemske Jægerkorps ligeledes 2 Kompagnier,
nemlig størdalske og snaasenske. 1825 ophørte
Organisationen ogsaa at eksistere paa Papiret.
Og siden har Norge ikke haft egne
Skiløberafdelinger. Ved den nuv. Hærordnings
Indførelse 1911 blev der oprettet et
Hjulrytterkompagni pr Division. Dette uddannes ogsaa som
Skiløberkompagni. Desuden øves de 6
Divisioners Infanteriunderofficersskoler i Skiløbning.
1923 vaktes Spørgsmaalet om at genrejse de gl.
Skiløberafdelinger, ell. rettere Arbejdet paa at
oprette særskilte Skiløberafdelinger. Et
Instruktionskursus for Officerer — væsentlig
Hjulrytterkompagni — og Underofficersskolechefer blev
afholdt 1923 under Major F. Qvale’s Ledelse.
1924 udvidedes Kursuset til ogsaa at omfatte
andre Officerer og med Deltagelse af
Krigsskolen og fl. Underofficersskoler. 1925 havde Skolen
faaet en fast Form. Der blev da indbeordret
Officerer og Underofficerer fra de fleste
Infanteriregimenter, ligesom en Underofficersskole og
et Hjulrytterkompagni deltog i en Del af
Øvelserne. Kaptajnerne C. J. Erichsen og H. Hiorth
fungerer som, Lærere. (Litt.: J. Chr. Berg,
»Historisk Underretning om Landværnet« [Oslo
1830]; H. J. Barstad. »Skiløberhistorier fra
de nordenfjeldske Skiløberafdelinger«
[»Folkebladet«, 1901]: Reichborn-Kjennerud,
»Skiernes bruk i felt« [1905]).
(H. J. B.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
