- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
574

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skinner - Skinnerup - Skintryte - Skioptikon - Skios - Skipper - Skipperskoler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skinner til Jernbaner og Sporveje
fremstilledes først af Støbejern, men det var for skørt,
hvorfor man gik over til Svejsejern, der
imidlertid ikke kunde taale den stærke
Paavirkning, idet Hovedet skiltes ad i Svejsningerne.
Nu om Stunder anvendes Konverter- ell.
Martinstaal med et betydeligt større Kulindhold end
Bygningsjernet, og Kulindiholdet bliver stadig
sat op for at formindske Sliddet. Styrken er
gerne c. 7000 at (6500—8500 at), størst for
Sporvejsskinner; disses Kulindhold er c. 0,45 %.
Martinstaal er naturligvis det bedste, men p. Gr. a.
Prisen bruges det kun i ringe Grad. Bessemer-
og Thomasstaal regnes for nogenlunde lige
slidfaste. Thomasstaalet synes derimod at frembyde
noget mindre Brudfare end Bessemerstaalet. I
Amerika anvendes næsten udelukkende
Bessemerstaal. De danske Statsbaner, der i en
Aarrække kun købte Thomas-Darby-Skinner,
bruger nu ogsaa Bessemerskinner. Københavns
Sporveje overlader Fabrikanten at vælge
Staalsorten. I Kurver med stærkt Slid bruges i
stigende Grad Manganstaals S., hyppigst støbte,
men nu ogsaa valsede; de er meget dyre og
meget haarde, kan ikke skæres koldt, men godt
bøjes. Hvor meget det alm. anvendte Staal
slides, afhænger af Sporets Hældning og
Krumning, af Hjultryk og Hastighed og
Understopningens Godhed. Til at afslibe 1 mm er under
gunstige Forhold en samlet Færdsel af 20 Mill.
t Bruttolast nødvendig, under alm. Forhold 10
Mill., under særlig daarlige Forhold 1 Mill.
Slidfastheden kan forøges 2—3 Gange ved
Sandberg-Hærdning (s. d.). Staalet
skal være af ensartet Haardhed og Kvalitet.
Haardheden maa ikke variere langs Kørefladen,
da denne saa slides bølgeformig, som det
navnlig kendes fra Sporvejsskinner.

Jernbaneskinner er i Danmark altid
Vignolesskinner (se Jernbaner, Fig. 5); for
Hovedbanernes Vedkommende var Vægten tidligere
37 kg/m, men nu indføres Skinner af Vægt 45
kg/m; i Belgien er man gaaet op til 52,7 kg/m.
For Skinnestødenes Holdbarhed er det af Bet.,
at der er brede Anlægsflader for Laskerne, og
at disse Flader har samme Hældning for Hoved
og Fod af Hensyn til Tilspændingen. Da
Skinnestødene er Sporets svage Punkt, er lange
Skinner at foretrække. Bortset fra mulige
Transportvanskeligheder er Længden kun
begrænset ved Hensynet til, at Temperaturfugen
ikke maa blive for stor, og mens man paa aaben
Mark, hvor en Temperaturstigning af 80° er
tænkelig, ikke overskrider en Længde af 15—18
m, gaar man i Tunneler, hvor i alt Fald
Solbestraaling er udelukket, højere op,
undtagelsesvis til 24 m. I Tyskland og Belgien er
Normallængden henh. 15 og 18 m; i Danmark er af
Hensyn til Skibstransporten største Længde 15 m.
Til Sporveje anvendes gerne Rilleskinner ell.
Phønixskinner med en Vægt af 40—45 kg/m og
15 m lange (se Sporveje).

Udvalsningen, ved hvilken Blokken sædvanlig
passerer gennem 15 Kalibre, udføres i eet Træk
uden Mellemglødninger. Naar Skinnen forlader
Valserne, skal den endnu være lys rødglødende.
Skinnerne forsynes med Aars- og Maanedstal
for Valsningen samt med Nummeret paa den
Staalblæsning, af hvilken de er udvalsede.
Skinnestrengen, hvis Længde er c. 80 m, deles
med Rundsav, idet der tages Hensyn til
Svindet under Afkølingen; da dette er større for
det svære Hoved end for den tynde Fod, bliver
Skinnen under Afkølingen lagt i sin naturlige
Stilling paa et buet Underlag (Pilhøjde 1 : 100 à
1,5 : 100), saa at Tyngden modarbejder Svindet.
Under Afkølingen rettes Skinnen med
Træhammere, og efter Afkølingen rettes den
fuldstændig ved Hjælp af Skruepresser, navnlig fjernes
mulige skarpe Knæk paa denne Maade, der
imidlertid kan fremkalde Skørhed, hvorfor man
i den seneste Tid har søgt at rette Skinnerne
helt i glødende Tilstand ved at lade dem
passere 3 Par lodrette Valser, der samtidig giver
dem den ovenfor omtalte Krumning, saa de kan
afkøles paa et plant Underlag. Sluttelig
affræses Enderne, saa at Skinnerne faar den rette
Længde, og Endefladerne bliver plane og
vinkelrette paa Skinneaksen.

Inden Skinnerne godkendes af Køberen,
udtager denne een af hver Blæsning og
underkaster den flg. Prøver: 1) Slagbøjeprøver med
et kort Skinnestykke, der med 1 m Fritliggende
udsættes for Slag af en Faldklods, rammende
Skinnestykkets Hoved midt mellem
Understøtningerne. Slaget gentages, indtil Skinnestykket
har faaet en vis Nedbøjning; hvis det forinden
viser Tegn til Brud, gentages Prøven med en af
samme Blæsning valgt Skinne, og hvis denne
heller ikke taaler Prøven, kasseres alle Skinner
af vedkommende Blæsning. 2) Kugletrykprøver
med en 19 mm Kugle og 50 t Tryk bruges til
Bedømmelse af Kørefladens Haardhed. 3)
Trækprøver udføres med Prøvestænger, der bør
tages fra de Steder, hvor Trækspændingerne er
størst, altsaa fra Foden ell. fra Hovedets
øverste Del. 4) Ætseprøver paa et Tværsnit viser
Tæthedsgraden. 5) Kem. Analyser foretages paa
Staalværket. De danske Statsbaner forlanger
Kulstof- og Fosterundersøgelser for hver
Blæsning og i øvrigt fuldstændige Analyser i
passende Omfang. Fosforindholdet maa ikke
overstige 0,075 %.
E. Su.

Skinnerup, se Ulriksholm.

Skintryte [’∫in-], norsk Navn for Mose-Bølle
(se Bølle).

Skioptikon, Projektionsapparat, se
Projektion.

Skios, se Chios.

Skipper, Føreren af et mindre Handelsfartøj
(se i øvrigt Skibskaptajn og
Skibsfører). Benævnelsen har ogsaa været anvendt i
Krigsmarinen først som Benævnelse paa Førere
af Flaadeafdelinger (Admiraler), senere var de
saakaldte kgl. S. Førere af Flaadens Lastskibe
samt ansatte om Bord i Krigsskibene som
Navigatører og Manøvrister m. m. ell. gjorde
Tjeneste paa Holmen som tilsynsførende med
Kølhaling, Ekvipering e. l. Denne Stilling holdt sig
til 1867, da Betegnelsen forandredes til
Værftsløjtnant. Til Bolig for S. opførtes i Nærheden
af Bremerholm, mellem denne og nuv. Lille
Kongensgade, de saakaldte Skipperboliger, der
nedlagdes efter Bygningen af Nyboder.
C. B-h.

Skipperskoler. Sjælden brugt Benævnelse paa
Uddannelsesanstalter for vordende Skibsførere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free