- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
586

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjerstad - Skjervøy - Skjold (Dækmiddel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landevej et længere Stykke, men
Forbindelsesvejene herfra til Beieren og til Saltdalen er dog
kun Fjeldveje. Ved Indløbet til Misværfjorden
ligger S. Kirke i en vel bebygget Grænd; Kirken
er genopført 1878 efter at være nedbrændt 1875.
— Hovednæringsvejene er Fiskeri og Fædrift,
medens Agerbruget staar lavt. En stor Del af
Bygdens Folk har Beskæftigelse ved Sulitelma
Kobber værk i Fauske. — Arealet er 10,3 km2
Ager og Eng, 82,4 km2 Skov, 24,3 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld og Udmark. — Af
industrielle Anlæg mærkes: Misvær Granitbrud
og Misvær Kleberstenbrud, begge for Tiden ikke
i Drift, samt Misvær Nikkelforekomster,
Kvandal Grubedrift, Kalksten og Marmorbrud samt
Mjønes Zinkblendeforekomster, for Tiden ikke i
Drift. Endvidere Utviks Guanofabrik. — S.
Herred staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse
med Bodø. Anløbssteder med Post- og
Rigstelefon er: Dreivik i Salten, Misvær, Sandkollen,
Skjerstad og Tverlandet. Antagen Formue 1921
var 2,0 Mill. Kr og Indtægt 898420 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Nordlands Amt«, I—IV [Oslo 1907—08]).
(N. S.). M. H.

Skjervøy [’∫ærvöj], Herred, Lyngen
Sorenskriveri, Troms Politidistrikt, Troms Fylke,
1132,1 km2 med (1920) 3494 Indb., indbefatter S.
Hovedsogn og omgives af Karlsøy Lyngen,
Nordreisa og Kvænangen Herreder. S. ligger dels
paa Fastlandet, der optager henved 600 km2 af
det samlede Areal, dels paa Øer; de største af
disse er den nordligste, Arnøy, ved Løkøsund
adskilt fra den Ø. f. liggende Løkøy. S. f. Arnøy,
adskilt ved Kaaksund, ligger Kaakøy med
Skjervøen i Ø. og Vorterøy i V. Ved Maursund
skilles Kaakøy fra Fastlandet, ved hvis vestligste
Del, adskilt ved Rotsund, ligger Ulvøy. Det til
Herredet hørende Fastland deles ved
Reisenfjord i en vestre og en østre Del. Det vestre
Parti deles ved den mægtige, i N. til S. gaaende
Rotsunddal i to Afsnit, opfyldte af Fjelde, af
hvilke særlig kan mærkes Storhaugen,
Sorbmevarre og Mæccevarre paa Grænsen mod
Lyngen, samt Loassogaissa, Arasborvarre,
Sikkavarre m. fl. paa Grænsen mod Nordreisa.
Landet Ø. f. Reisenfjorden deles ved Oksfjord med
Oksfjordvand og Strømfjorden i fl. Afsnit; af
Fjelde kan i denne Del af Herredet særlig
mærkes Vuosvarre (984 m), Skarfjeld, Vaddesgaisak,
Oapes, det sydligste Grænsefjeld mod
Nordreisa og Kvænangen; i det nordligste Afsnit af
Halvøen paa Grænsen af Kvænangen mærkes
Storbugtind (1001 m), Trolddalstind (1139 m) og
nordligst Kvænangstinderne. Herredet
indeholder paa Fastlandet foruden de ovf. nævnte
endnu en Række Fjelde af betydelig Udstrækning.
De til Herredet hørende Øer er som Regel
opfyldte af Fjelde, bl. hvilke kan mærkes
Rækviktind, Svarttind, Afløsningen m. fl. med Højder
op mod 1100 m paa Arnøy, Uløtind (1904 m) paa
Uløy, Kaaktind (1209 m) med Isbræer paa Kaakøy,
hvorhos kan nævnes den lille Troldtind (254 m)
paa Skjervøy. Paa Øerne levnes kun langs
Kysten lidt Plads for dyrket Mark og Bebygning;
lgn. Forhold er der ogsaa paa Herredets
Fastland, hvor der dog ogsaa i Oksfjorddal og
Rotsunddal findes en Del Bebygning; disse Dale
gennemstrømmes af Herredets betydeligste
Vasdrag, Storskogelv, der falder i
Oksfjordvand, og Rotsundelv. Et betydeligt Antal
Indsøer findes inden for Herredet; den største
er Oksfjordvand, henved 7 km2. Samtlige
Fjorde er isfri, og Havnepladser findes paa fl. St.;
Herredet har Dampskibsanløbsstederne Havnnes,
Maursund, Oksfjoordhavn, Skjervøy, Nikkeby,
Haukøy. De største Fiskevær er Skjervøy,
Løksund og Nikkeby, og Fiskeriet spiller for
Herredet den største Rolle; i Aarene 1891—97 har
det samlede Udbytte af de forsk. Fiskerier
varieret fra c. 6O0OO Kr. indtil c. 116000 Kr. pr.
Aar. Af industrielle Anlæg mærkes Vaddas
Gruber, Kobber og Svovlkis, og et mek. Værksted.
Der findes inden for Herredet gode Havnegange
og Renbeiter paa fl. St.; Renbeiter som Regel paa
Arnøy, Kaakøy og Uløy. C. 6 km2 af Herredets
Areal opgives at være opdyrket, c. 60 km2 Skov
og Resten Udmark, Fjeld og Myr; af
Tørvmyrer findes mange, men som Regel smaa.
Fugleværene ere ubetydelige; tidligere fandtes
et godt Fuglevær paa Øen Hakstein.
Bebygningen er, som nævnt, knyttet til Kysten; den
største Samling Huse er paa Skjervøy, hvor Kaptajn
Sverdrup 1896 landede med »Fram«. Gaardene
er smaa; bl. de største kan foruden S.
Præstegaard nævnes Havnnes, Sandelven, Vasbotn,
Oksfjordvand, Langfjord, Leirvaag, Rotsund,
Taskeby, Hornset, Maursund o. fl. Skjervøy
Kirke er en Trækirke, opført 1730. Af
Befolkningen er et ikke ubetydeligt Antal Kvæner og
Finner; 1891 fandtes 207 Kvæner og 672 Finner.
Herredet har ingen Landeveje; de vigtigste
Rideveje fører fra Nordreisen mod V. til
Rotsunddal, hvorfra kan fortsættes til Lyngen, og mod
Ø. til Oksfjorddal, hvorfra kan fortsættes til
Kvænangen. Antagen Formue 1921 var 5562800
Kr. og Indtægt 1768570 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: H. Helland, »Tromsø Amt«
[Oslo 1899]).
(N. S.). M. H.

Skjold. Dette Dækmiddel er meget gammelt
og udgjorde til langt hen i Middelalderen
sammen med Jernhuen den tarveligste Krigers
eneste Dækmidler. S. har under de forsk.
Himmelstrøg og til de forsk. Tider haft meget afvigende
Form og Størrelse. De almindeligste Former
har dog været 3, nemlig det runde S., det
firkantede efter Længdeaksen noget krummede S.,
og det ligeledes noget krummede trekantede S.
Det Materiale, S. har været forfærdiget af, har
været meget forskelligt. De ældste S. har
sandsynlig været flettede af Vidjer, senere
overtrukne med Læder. Ellers har tynde stærke
Træplader i eet ell. to Lag været det almindeligste.
S. var da beslaaet med Metal langs Kanterne og
undertiden hen over Midten. Ogsaa var disse
Træskjolde ikke sjælden overtrukne med Lærred
ell. et andet groft Stof ell. med Læder kogt i
Olie. Det skulde være stærkt og ikke for tungt.
Tynde Metalplader af Bronze ell. Jern og Staal
har ligeledes været et yndet Materiale. S. af
Træ med Beslag, men især overtrukne med
Lærred ell. Læder, samt Metalskjolde har været
anvendte lige fra Oldtiden, og indtil S.
overhovedet gik af Brug. Hos vor Tids vilde Folk,
der bruger S., er disse hyppigst enten af Træ,
f. Eks. i Australlandet, ell. de ere overtrukne
med Læder ell. et andet Stof, i Japan og Kina

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free