- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
588

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjold (Herred) - Skjoldbiller - Skjoldborg, Johan Martinus Nielsen - Skjoldbregne - Skjoldbrusk - Skjoldbruskkirtelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedbygden fører til Aalfjorden. Endvidere
fører fra Yrke Hovedvej til Skjoldstrømmen
Færgested, hvorfra Vej langs Skjoldsfjordens
Sydside fører ind paa Haugesundsvejen.
Poststation og Dampskibsanløbssteder er ved Aarek,
Auklandsvik. Grindafjord, Haraldseidvaagen,
Skjold, Skjoldestraumen og Vaareneset. I S.
Herred er der gjort fl. Fund af Interesse fra den
ældre Jernalder, og der findes inden for
Distriktet fl. Fortidsminder, som Bautastene og
Gravhøje. Antagen Formue 1920 var 5433570 Kr
og Indtægt 727056 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Oslo
1888]).
(N. S.). M. H.

Skjoldbiller (Cassidæ) (se farvetrykt Tavle
»Biller«, Fig. 63), Slægt af Bladbillernes
Familie, let kendelig paa et bredt og meget
fladtrykt Legeme med bredt og fladt Brystskjold
og Bagkrop. Hovedet er næsten altid skjult
under Forbrystet, Følehornene korte og svagt
kølleformede. Larverne er brede, flade Dyr af
en ægformet, aflang Form, hvis Ringe som
oftest i Randen er udstyrede med en temmelig
lang Torn, og hvis sidste Ring i Alm. ender
med 2 lange, fine Halebørster; disse holdes i
Alm. krummet op over Ryggen og bærer her
Ekskrementerne, der som et brunligt Fnug
ligger ud over Dyrets Ryg uden dog direkte at
berøre denne. Puppen sidder fasthæftet ved
Larvehuden til de Planter, der tjener Larven
til Føde. — Det er udelukkende bladædende
Dyr, der bl. a. træffes særdeles alm. paa ikke
faa urteagtige Planter, særlig Kurv- og
Korsblomstrede. En enkelt Art kan optræde
ødelæggende paa Runkelroer; men ellers kan ingen
herhenhørende Art regnes til de skadelige
Insekter. Slægten optræder i Danmark med c. 10
Arter; de er her, som overalt i den tempererede
Zone, smaa, ret uanselige Biller. I Troperne
derimod er de ofte af betydelig Størrelse og
optræder her særlig med straalende
gyldengrønne Farver. En nærstaaende Form,
Desmonata variolosa, anvendes, p. Gr. a. sine
pragtfulde Farver, ikke sjælden i Sydamerika,
indfattet i Guld som Mansket- og Skjorteknapper.
C. W.-L.

Skjoldborg, Johan Martinus Nielsen,
dansk Forf., f. 27. Apr. 1861 i Landsbyen Øsløs
i Nørrejylland som Søn af en Skomager.
Dimitteret 1883 fra Ranum Seminarium var han en
Rk. af Aar Skolelærer i Han Herred, indtil han
fra 1902 helt har viet sig til Litteraturen. En
Rk. Skildringer af jydsk Husmandsliv har
efterhaanden skaffet ham saavel en stor Popularitet
som megen litterær Anerkendelse. De Løfter,
som »En Stridsmand« (1896) gav, blev
fuldstændig indløst af »Kragehuset« (1899) og
»Gyldholm« (1902), som i Aarenes Løb efterfulgtes af
et stort Antal Fortællinger: »Bjerregaarden«
(1904), »Sara« (1906), »Ensomme Folk« (1909),
»Per Holt« (1912, en Fortsætt. af »Gyldholm«),
»Spillemandens Hjemkomst« (1914), »Nye Mænd«
(1917), »Præsten i Løgum« I—II (1921—22) o. s.
v. Dertil sluttede sig Folkeskuespil som »Wolle
Kragh« (1901). »Mikkel Larsens Drenge« (1914)
o. a., opførte baade paa kbhvn’ske og paa
Provins-Teatre. De Indblik, han har givet i
Lynglandets slidsomme Nybyggerliv, i
Provisorieaarenes Brydninger i Nørrejylland, i
Herregaardenes Folkestuer, skyldtes aabenbart troværdigt
Selvsyn, om end det i ikke ringe Grad er farvet
af en vel belærende og agitatorisk Iver; der er
en vis naiv Følsomhed, men ogsaa Alvor og
Varme, Friskhed og moralsk Sundhed i hans
Skildringer. De er Skolelærerlitteratur i den
smukkeste, moderne Forstand. Romaner og
Fortællinger. I—IV 1921.
V. V.

Skjoldbregne, se Polystichum.

Skjoldbrusk, se Strubehoved.

Skjoldbruskkirtelen (Glándula thyreoidea)
er en omtr. valnødstor Kirtel, der findes ved
Overgangen mellem Struben og Luftrøret,
saaledes at hver af dens 6—7 cm lange, 3—4 cm
brede og 1 1/2—2 cm tykke Sidelapper
(lobi laterales) strækker sig fra Ydersiden af
Strubens Skjoldbryst (cartilago thyreoïdea) ned
forbi Strubens Ringbrusk omtr. til 6.
Luftrørsring. Fortil hænger de to Sidelapper sammen
med hinanden ved et smalt Midtparti,
Isthmus, der strækker sig tværs over den øverste
Del af Luftrøret. Ved mikroskopisk
Undersøgelse viser S. sig at bestaa af en Mængde smaa
kugleformede Blærer (folliculi), hvis Væg
dannes af et enkelt Lag terningformede
Epitelceller, og i hvis Indre der findes en
ejendommelig, æggehvideholdig Vædske,
Kolloidsubstansen. I Bindevævet, som sammenholder disse
Blærer, findes et ualmindelig rigeligt Net af
Blodkar, som forsynes med Blod fra en
Mængde forholdsvis store Pulsaarer. Skønt S. kun
har en saa ringe Størrelse (den vejer 36—50 g)
i Sammenligning med andre livsvigtige Kirtler
som Lever ell. Nyrer, spiller den dog en ikke
mindre vigtig Rolle i Legemets Husholdning.
Den hører ligesom f. Eks. Milten, Brisselen,
Binyrerne til de saakaldte lukkede Kirtler eller
Karkirtler (Glandulæ vasculares), hvorved
forstaas Kirtler, hvis Afsondringer ikke fjernes
gennem en Udførselsgang, men gennem Blod
ell. Lymfekarrene føres til andre Steder i
Legemet (saakaldt intern Sekretion).
Fjernes S. fuldstændig ved en Operation, eller gaar
den fuldstændig til Grunde ved sygelige
Forandringer, indtræder svære Følgetilstande for hele
Organismen, saa Døden tidligere eller senere
bliver Følgen. Den Sygdom, der udvikler sig,
naar S. ved sygelige Forandringer delvis
svinder bort ell. sættes ud af Virksomhed, kaldes
Myxødem, hvilken Sygdom i høj Grad ligner
den sygelige Tilstand (Cachexia strumipriva, se
Myxødem), der fremkommer, naar S.
fjernes ved Operation paa Mennesker ell. Dyr.
Ogsaa en sygelig Forstørrelse af S. kan
fremkalde sygelige Tilstande, dog kun naar
Kirtelvævet samtidig er hindret i at fungere normalt.
Saaledes medfører den medfødte Forstørrelse
af S. i visse Egne af Jordkloden Kretinisme. I
mange Egne findes meget hyppig en
Forstørrelse af S., Krop (struma), uden at Kirtelens
Funktioner er kendelig nedsatte og derfor
ogsaa uden andre Følger end de rent mek., som
kan opstaa ved en stor Svulst paa Halsen.
Muligvis staar disse Svulster i Forhold til visse
ikke nærmere kendte Egenskaber ved Vandet
paa vedk. Sted. Uden at være bundet til
bestemte Egne forekommer struma endvidere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free