Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjoldbruskkirtelen - Skjoldbuer - skjolddannet - Skjolddrager - Skjolddyr - Skjoldfisk - Skjoldfod - Skjoldhaar - Skjoldhaler - Skjoldholdere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Symptom ved den Basedow’ske Sygdom. I
de Tilfælde, hvor Nedsættelse ell. Mangel af
Kirtelens Virksomhed fremkalder sygelige
Tilfælde, kan disse hæves, saa længe Patienten
spiser S. af Dyr ell. Præparater, lavede af S.,
f. Eks. Thyreoïdin. Ejendommeligt for S.
er dens forholdsvis rigelige Indhold af Jod
(2—9 Milligram). De nævnte Præparaters
Virkning beror dog ikke herpaa, men paa visse af
S. afsondrede »Hormoner«, af hvilke det er
lykkedes at renfremstille et af de stærkest
virkende, Thyroxin, der i kem. Henseende er
et jodholdigt Indolderivat. Dette Stof har bl. a.
Virkning paa Stofskiftet, som det forøger stærkt.
Derfor har Skjoldbruskpræparaterne bl. a. en
betydelig afmagrende Virkning.
S. B.
Skjoldbuer (arkitektonisk) er de runde ell.
spidsbuede Linier, som Krydshvælvingernes
Kapper følger ved deres Tilslutning til
Bygningens Vægge. I orienterede Kirker, som har
Længderetning i Ø.—V., slutter S. sig til
Langvæggene, medens Gjordbuerne spændes fra
Langvæg til Langvæg, paa tværs af
Længderetningen. S. er stundom markeret med en
Profil, som dog er svagere og uanseligere end
Gjordbuernes og Ribbernes.
C. A. J.
skjolddannet (bot.) kaldes et Blad, hvis
Stilk er anbragt inden for Randen af Pladen.
Den kan da være centralt tilhæftet (f. Eks. hos
Nelumbium) ell. mere ell. mindre ekscentrisk
(f. Eks. hos Ricinus, Tropæolum, Vandnavle);
s. Blade er meget ofte stjerneribbede.
(V. A. P.). A. M.
Skjolddrager, se Scutellaria.
Skjolddyr, se Glyptodonter.
Skjoldfisk (Placodérmi), palæozoiske Fisk
med uforbenet Hvirvelsøjle og heterocerk Hale;
Huden er forsynet med smaa Skæl, der paa
Hovedet og den forreste Del af Kroppen oftest
forenes til større Benplader. Parrede Finner
mangler. S. hører til den palæozoiske
Dyreverdens sælsomste Skabninger; deres Levninger er
sammenlignede med saa forsk. Dyr som
Krybdyr, Blæksprutter, Krebsdyr, Vandbiller og
Spindeldyr; L. Agassiz erkendte først, at det
var Fisk. Deres Stilling i Systemet er endnu
usikker, da det indre Skelet er mangelfuldt
kendt; i vigtige Bygningsforhold skiller de sig
ud fra alle andre Fisk og danner aabenbart
en Underklasse for sig. Cephalaspis: Hovedet
dækket af et halvmaanedannet Skjold, som paa
Siderne er trukket ud i en kortere ell. længere
Torn og oventil har to tæt ved hinanden
siddende Huler for Øjnene; Krop og Hale med
rombiske Skæl; Ryg- og Gatfinne til Stede. Øvre
Silur og Devon (England; Skotland, Kanada).
Pteraspis: et oftest af fl. Stykker sammensat
Rygskjold, som fortil løber ud i en kegledannet
Snude, bagtil i en Torn, samt et Bugskjold;
hver Plade bestaar af 3 Lag, hvoraf det
midterste indeholder netformede Hulrum og
Kanaler, der aabner sig udad med en dobbelt Rk.
Porer (Sidelinie). Bagkroppen med rombiske
Skæl. Øjnene ligger langt fra hinanden, ud til
Siderne. Øvre Silur og Devon (Skotland,
England, Nordfrankrig, Belgien, Eifel, Galizien,
Podolien, Sverige, Petschoralandet, Spitsbergen,
Nordamerika). Pterichthys (Vingefisk):
Hoved og Krop indesluttede i et lukket Panser
af symmetrisk ordnede Benplader med kornet
Skulptur; Hoved- og Kropskjold forbundet ved
Led; Øjehulerne tæt ved hinanden paa
Oversiden af Hovedskjoldet; Kanaler (for en
Sidelinie) i Pladerne paa Hovedet og Siderne.
Halen skællet. Paa de forreste Bugplader er
indleddet et Par luffelignende, pladedækkede, hule
og med et Led paa Midten forsynede Vedhæng,
der ikke menes at svare til virkelige
Forlemmer. En lille Rygfinne, men ingen Bugfinner
ell. Gatfinne. Devon (Skotland, Eifel). En
nærstaaende Slægt (Asterolepis) naaede en
Længde af over 30 cm. De følgende Former regnedes
tidligere til S., men er nu udskilt som en
særlig Underklasse: Arthrodira. De er beklædt med
lgn. Plader som S., men adskiller sig i vigtige
Henseender fra disse. Brystfinner kendes ikke,
derimod findes smaa Bugfinner. Coccosteus:
Pansret bestod af 3 ved Led forbundne
Stykker, Hoved-, Ryg- og Bugskjold, hvert atter
sammensat af parrede og uparrede Benplader
med aabne Kanaler (for en Sidelinie); Halen
nøgen. Øjnene paa Siderne af Hovedet. En kort
Ryg- og Gatfinne; Brystfinner kendes ikke,
derimod Bugfinner og en Antydning af et Bækken.
Hos disse Fisk har man fundet et indre
Skelet, nemlig en Rygstreng uden Hvirvellegemer
samt svagt forbenede øvre og nedre Buer og
Støttestraaler for Ryg- og Gatfinnen. Devon
(Skotland, Irland, Tyskland, Böhmen,
Petschora). Den nærstaaende Slægt Dinichthys havde
Kæberne væbnede med stærke, takkede
Tandplader; den opnaaede en anselig Størrelse, idet
man har fundet Hovedskaller 1 m lange og 0,7
m brede. Devon (Tyskland og Nordamerika).
Ad. J.
 |
| Vingefisk (Pterichthys). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
