- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
592

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjoldunger - Skjomen - skjulte Fejl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongeæt, Siklingerne, der i enkelte
Overleveringer indlemmes i Skjoldungrækken som
Mellemled mellem Ingjald-Gruppen og Harald
Hildetand. Allerede inden Udgangen af
Vikingetiden har man sammensmeltet de forsk.
poetiske Skjoldungsagnkredse til en lang
Kongerække, der haves i ret opr. Skikkelse hos Svend
Aagesøn og Saxe, i mere kunstlet Form hos
Islændingerne. (Litt.: A. Olrik, »Danmarks
Heltedigtning« [1. Bd, 1903, 2. Bd 1910];
Samme, »Folkelige Afhandlinger« [1919], S. 12—69).
(A. O.). H. El.

Skjomen [∫o.mən], en 20 km lang, smal Fjord
med stejle Sider, hvor Fjeldene gaar op i 800 m og
mere. Den gaar ind fra Ofotenfjord S. f. Narvik
og skærer i sydlig Retning ind mellem stejle is-
og sneklædte Fjelde, hvoraf Kongsbakn naar op
i 1570 m; i Syd strækker sig Frostisens
Bræarme mellem blankskurede Botner. Ved
Fjordbunden ligger S. Kapel og en Del Bebyggelse,
gennem Norddalen fører Vej østover til Sjangli
Kobbergruber i Sverige og videre til Abisko
Jernbanestation ved Torne träsk.
M. H.

skjulte Fejl. Ved Handel med Husdyr
gælder der visse Regler og Bestemmelser
vedrørende Sælgerens Ansvarspligt lige over for
Køberen; men medens der forsk. Steder i
Udlandet er Love, som de i Handelen interesserede
Parter kan støtte sig til under eventuelle
Retsstridigheder, er man i Danmark saa at sige
alene henvist til, hvad der i Tidernes Løb har
faaet Hævd, samt til en Række af Domstolene i
specielle Tilfælde trufne Afgørelser. Dette
gælder i særlig Grad, hvor det drejer sig om de
saakaldte »s. F.«, ell. som de undertiden kaldes
»Ansvarsfejl« ell. »Handelsfejl«, til hvilken
sidste Betegnelse man dog ogsaa maa henføre
visse »synlige« Fejl. Ved s. F. i snævrere
Forstand forstaas nu for Tiden »enhver Fejl, som
væsentlig forringer Dyrets Værdi enten som
Brugsdyr ell. som Handelsvare, og som under
de Forhold, hvorunder Handelen finder Sted,
ikke lader sig opdage ved en alm. opmærksom
Undersøgelse fra Køberens Side, ell. hvis
Opdagelse forudsætter særlig Sagkundskab« (Jfr.
Skr. af 29. Oktbr 1896 fra det vetr.
Sundhedsraad til Landbrugsministeriet). Denne Definition
kan siges at være bleven indirekte godkendt af
Højesteret ved Dom af 20. Maj 1895. Af egl.
Love, som kan komme til Anvendelse under
Retsstridigheder mellem Sælger og Køber af
Husdyr, eksisterer der i Virkeligheden for
Danmarks Vedk. kun een, nemlig Alm. borgerlig
Straffelov af 10. Febr. 1866, hvis §§ 251 og 257
omhandler Bedrageri og svigagtige Handlinger.
M. a. O., kun naar Sælgeren kan overbevises om
ved Handelens Afslutning at have gjort sig
skyldig i bevidst Bedrageri, kan Sagen
gøres til Genstand for offentlig (kriminel) Paatale
og Dom. Men netop fordi det i de fleste Tilfælde
vil være overordentlig vanskeligt for Køberen at
bevise Sælgerens Brøde, bliver de fleste
Retstrætter af denne Art afgjorte ved civilt Søgsmaal.
Og Grundlaget for saadanne Sager er som oftest
alene de ved Handelens Afslutning bevislig
trufne Aftaler. Det er saaledes alm., at Sælgeren
indestaar for, at Dyret (f. Eks. en Hest) er »fri
for s. F.«, »ærlig og redelig«, »reel« ell. »god«,
»skikkelig o. s. v, til Brug«. Ved sidstnævnte
tænkes nærmest paa, at Dyret er fri for
saadanne »Unoder« eller »Uvaner«, som
indskrænker, eventuelt ophæver dets Brugs- ell.
Handelsværdi.

I Henhold til den Afgørelse, som forsk.
Retsspørgsmaal paa Husdyrhandelens Omraade har
faaet i Danmark i Aarenes Løb, kan nu flg.
betragtes som gældende Ret (i Hovedsagen er lgn.
Bestemmelser gældende i Norge, skønt der
vistnok mangler Lovbestemmelser om disse
Forhold):

1) »At en Sælger ogsaa uden udtrykkelig
Garanti maa indestaa for, at det solgte Dyr ikke
lider af s. F.« (se Landsover- samt Hof- og
Stadsretsdom af 20. Juni 1892 og Dom af 16.
Apr 1894).

2) »At Sælgeren er pligtig til at gøre Køberen
opmærksom paa den ell. de s. F., som han er
vidende om, at Dyret, han falbyder, har, selv
om Køberen ikke har forlangt noget
udtrykkeligt Tilsagn af ham i saa Henseende« (se
Højesteretsdom af 14. Novbr 1889).

3) »At Sælgeren ogsaa maa indestaa for, at
Dyret ikke paa Salgstiden er angrebet af en
Sygdom, som er livsfarlig ell. medfører
væsentlig Værdiforringelse, selv om en saadan
Sygdom ikke just kan komme ind under Begrebet
s. F. —, at Dyret altsaa er »sundt«« (Se
Landsover- samt Hof- og Stadsretsdom af 9. Oktbr
1893 samt af 21. Oktbr 1895, hvilken sidste blev
stadfæstet af Højesteret ved Dom af 22. Decbr
1896).

Ved sidstnævnte to Domme er det endog
fastslaaet, at end ikke Aftale om, at Dyret kun
sælges »i den Stand, hvori det er« ell. »som det
gaar og staar«, kan fri Sælgeren for Ansvar
m. H. t. farlige ell. væsentlig værdiforringende
Sygdomme, som godtgøres at have været til
Stede i Handelsøjeblikket, naar det ved
Handelens Indgaaelse er en væsentlig og for
Sælgeren kendelig Forudsætning hos Køberen, at
Dyret er sundt. Paa den anden Side har
Højesteret ved Dom af 21. Apr. 1896 fastslaaet, at
Sælgerens Ansvar ikke strækker sig til saadanne
skjulte Svagheder, som senere kan give
Anledning til Sygdom.

Afgørelsen af, under hvilken Kategori en
tilstedeværende Fejl er at henføre, træffes af de
autoriserede Dyrlæger og i sidste Instans af det
veterinære Sundhedsraad.

I det hele taget kan det siges, at Retsplejen
ved Handelsstridigheder om Husdyr i Danmark
hviler paa de romerretlige Principper, uden at
den dog, som anført, er bygget paa særlige
Lovbestemmelser.

Hvad de forsk. Husdyr angaar, da er navnlig
for Hestens Vedk. Antallet af »Handelsfejl«
stort. Af saadanne Fejl kan flg. nævnes:
Engbrystighed (Astma), Strubepibning
(Lungepibning), Krybbebiden,
Tungerækken, Bjørnerokken ell.
Væven, Stædighed, Skyhed, Løbskhed,
Hvinskhed (Rumpegalskab),
Ondskabsfuldhed, Staldkrampe,
Straale- ell. Hovkræft, Fejl ved Hestens
Kindtænder
(»Udspyttere«), Fejl ved
Hestens Kønsorganer
, Kuller,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free