- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - skjulte Fejl - Skjære - Skjærpeseddel - Skjærpning - Skjærsøte - Skjöldebrand, Anders Fredrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Solstik ell. Svimmelhed, kronisk
Ligfald
(Epilepsi).

For Kvægets Vedk. giver flg. Sygdomme
og Fejl hyppigst Anledning til Retsstridigheder:
Tuberkulose, Fejl ved Koens Yver
og Patter, den Fejl at Koen viser Livet
ell. lider af habituel Skedekrængning,
Virkning af fremmed Legemes
Indtrængen i Maven
samt unaturlige
Aabninger mellem Kindtænderne
.

For de mindre og derfor ogsaa i Handelen
som oftest mindre værdifulde Husdyrs Vedk.
bliver der sjælden Tale om Retsstridigheder.

Da Proceduren ved det alm. civilretlige
Søgsmaal i Anledning af Handelsfejl ofte trak ud i
meget lang Tid (aarevis), og Omkostningerne
derved ofte oversteg det omstridte Dyrs Værdi,
blev det ved Lov af 19. Apr. 1907 bestemt, at
alle Tvistigheder, der opstaar mellem Parterne
ved Køb ell. Bytte af levende Kvæg, Heste,
Svin, Faar ell. saadanne Husdyrs levende
Afkom, skal afgøres ved Voldgift, medmindre
Parterne ved Handelens Afslutning har taget
Forbehold om, at Tvistigheder, der maatte
opstaa af Handelen, skal afgøres ad alm.
Retsvej. Denne Lov er senere revideret hvert 5.
Aar, sidst 12. Juni 1922. Ved Afsigelsen af
Voldgiftskendelser efter denne Lov lægges i øvrigt
de samme Retsprincipper til Grund, som omtalt
i det foregaaende.

For Udlandets Vedk. er Forholdet dette: Det
tyske Rige
. Den Aar 1900 i Kraft traadte
borgerlige Lovbog bestemmer som Hovedregel,
at Sælgeren ved Salg af Heste, Æsler, Mulæsler,
Muldyr, Hornkvæg, Faar og Svin kun har
Ansvar for bestemte Fejl (Hovedfejl), og kun for
saa vidt disse viser sig inden for bestemte
Tidsfrister. Det samme Retsprincip anvendes i
Frankrig. I Belgien er Regeringen ved
Lov bemyndiget til selv at bestemme
Ansvarsfejlene og Klagefristens Varighed. Det tyske
Princip anvendes fremdeles i flere
italienske Lande og i nogle af Schweiz
Kantoner. I Holland er den borgerlige Lovbog
angaaende Køb og Salg ogsaa anvendt, hvor det
drejer sig om Handel med Husdyr. Sælgeren er
ansvarlig for s. F., som gør det solgte Dyr
uskikket til den Brug, det var bestemt til, men
han hæfter ikke for synlige Fejl. Køberen maa
indgive Klage til Handels Ophævelse inden en
vis kort Frist efter Fejlens Natur og efter de
paa Stedet gældende Regler for Handels
Afslutning. I Sverige betragtes ethvert Køb af
Husdyr som afsluttet paa Prøve. Inden Forløbet
af 3 Dage kan Køberen levere Dyret tilbage
p. Gr. a. en forefunden Fejl. I England
afgøres Retstrætter af den her omhandlede Art
paa Grundlag af de ved Handelens Afslutning
trufne Aftaler. I Rusland er
Husdyr-Handelsforholdene ikke ordnede ved særlig Lov.
(Litt.: N. Bruun Pedersen,
»Handelsfejl hos vore Husdyr« [i »Maanedsskr. f.
Dyrlæger«, 10. Bd, 1898]).
(H. G.). F. N.

Skjære [’∫æ.rə] (norsk, i Dialekter ogsaa
Skjor), d. s. s. Skade.

Skjærpeseddel [’∫ærpə-] kaldes i Norge det
Dokument, som giver nogen Ret til at foretage
Skjærpning paa anden Mands Grund. S.
udstedes af Distriktets Bjergembedsmænd og af
Lensmanden, for Bygrundes vedk. af Byfogden ell.
Politimesteren, men kun til Personer, som er
Udstederen personlig bekendt, ell. ved Præstens
Attest ell. paa anden fyldestgørende Maade
legitimerer deres Forhold. S. gælder 1 Aar og 6
Uger (Aar og Dag) fra Udfærdigelsen, og kun
for det Distrikt, i hvilket den, der har udstedt
Seddelen, er ansat; S. er ikke Genstand for
Overdragelse. Det Dokument hvormed et
Malmfund anmeldes, bliver ofte fejlagtig betegnet
som S.
K. Ø.

Skjærpning [∫ærp-] er i den norske
Bjergværkslov af 14. Juli 1842 Benævnelsen paa det at
slaa Hul paa Jordoverfladen for at søge efter
Malmer og Metaller. Enhver kan foretage S.
paa egen Grund og med Vedkommendes
Samtykke ogsaa paa anden Mands Grund. Ellers
maa man have Skjærpeseddel for at
foretage S. paa anden Mands Grund. Iflg.
Koncessionsloven af 14. Decbr 1917 kan nu ingen
anden end Staten, norske Kommuner og norske
Statsborgere samt Korporationer, Stiftelser,
Aktieselskaber og andre Selskaber med begrænset
Ansvar, som har helt norsk Styre med Sæde i
Norge, uden kgl. Koncession udøve den i
Bjergværkslovgivningen omhandlede Ret til S. Ved
S. stiftes ingen tinglig Ret for nogen; heller
ikke er S. noget Led i Erhvervelsen af
Rettigheder efter Bjergværksloven, og et Skjærp som
saadant er ikke Genstand; for Overdragelse.
Først ved Anmeldelse og efterfølgende Muting
(s. d.) stiftes der en Ret til et Skjærp ell. til
Malm- ell. Metalfund i det hele taget.
Imidlertid bruges Betegnelsen Skjærp ofte fejlagtig om
en anmeldt ell. mutet Malmanvisning.
K. Ø.

Skjærsøte [’∫æ.r-], norsk Navn for Gentiana
purpurea
(se Gentiana).

Skjöldebrand [’∫öldəbrand], Anders
Fredrik
, sv. Militær og Forf. (1757—1834), var Søn
af sv. Konsul i Algier Erik Brander, adlet S.,
blev Student i Upsala 1771, senere Militær.
1788—90 gjorde han Tjeneste som Adjutant hos
Hertug Karl under dennes Virksomhed som Admiral.
1794 blev S. Oberst i Hæren. S. havde aldrig
været rigtig i Gunst hos Gustaf III; under
Gustaf IV Adolf optraadte han bl. Oppositionen,
og paa Norrköpings Rigsdag 1800 var hans
Fremtræden af Bet. 1808 ved Landeværnets
Oprettelse blev han Chef for Östergötlands
Landeværn og Aaret derefter Chef for en Afdeling af
Nordarmeen, uden dog i nogen af disse
Egenskaber at komme i virkelig Krigstjeneste. Febr
1809 fremtræder S. i første Række bl. dem, der
ved at styrte Kongen vil redde Riget ud af dets
overhængende Fare, og han lagde en dristig,
men noget fantastisk Plan om at gribe Gustaf
Adolf og føre ham til Vaxholms Fæstning, en
Plan, hvis Udførelse forhindredes af Järta. S.
blev senere Generalmajor, og sammen med
Stedingk var han Underhandler ved
Fredskongressen i Fredrikshamn. Han skal her kraftig have
bidraget til, at Sverige ikke kom til at gøre
endnu større Landafstaaelser, end Tilfældet blev.
Efter Hjemkomsten fra Fredrikshamn fik han
det Hverv at ledsage Gustaf Adolf og hans
Familie til Udlandet (Baden). Ved det Fersen’ske
Mord 1810 udnævntes S. til Overstatholder i
Sthlm. 1813 blev han Generalløjtnant og Chef
for den sv. Hærs Kavaleridivision i Tyskland og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free